|
|
Anmeldelse:
Historisk hjemstavns- roman af bedste karat om livet i Grænselandet
frem til 1920
Af sprogforsker, forfatter
Flemming André Philip Ravn,
tredobbelt cand.mag.
Publiceret den 3. januar 2025.
© COPYRIGHT: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
Jørgen Refshauge: De retfærdiges søvn
Hæftet, 414 sider
Udkommet efteråret 2024
Forlag: MELLEMGAARD
Pris: 279,95 kr. (e-bog: kr. 179,00)
* * * BUY HERE / Kan købes her * * *
DANSK/LITTERATUR:
Denne
spændende roman om drengen Peter og hans opvækst og liv i Grænselandet - og senere hans samliv sammen med
hustruen Gunder.
Romanen er en dramatiseret, episodisk fortalt dokumentarisk skildring, der følger Peters opvækst og senere voksenliv i ægteskabet med Gunder.
Dermed skildrer romanen et vigtigt stykke dansk egnshistorie,
om dansk-tysk sameksistens og om foreningslivet i Nordslesvig.
Det spændende plot, forfattet i et smukt og flydende dansk,
danner rammen en frisk og hjertevarm historie med gode værdier.
Bogens hovedperson er Peter Jessen Refshauge, landmand, foreningsmand, landråd og politiker.
Han blev født i Hvinderup, nær Christiansfeld, da Slesvig-Holsten efter 1864 var blevet en del af det preussiske rige.
Bogen er et fremragende eksempel på biografisk skønlitteratur og meget læseværdig.
Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, anmelder Jørgen Refshauges
hjertevarme og medrivende historiske og biografiske debutroman her.
BEDØMMELSE: 
SEKS stjerner ud af seks
(Skala).
Velvalgt emne
Denne bog handler om livet i Grænselandet i anden halvdel af 1800-tallet og frem til
det magiske år, 1920. Romanen
er vedkommende og må interessere alle danske.
Den biografiske skildring om idealisten Peter er dejlig at læse,
sproget flyder flot, kapitlerne er korte og meningsfulde. Læseoplevelsen
er i top.
Romanen er hjertevarm og viser et indgående kendskab til emnet og skildres med
en super formidlingsevne.
Peter vokser op i en del af Danmark, som efter krigen i 1864 var kommet til at ligge i det tyske Preussen.
Man følger dagligdagen og udviklingen hos dansksindede Peter og hans familie.
Sammen med sin hustru, Gunder Nørregaard Refshauge, virker han for danskheden igennem aktiv og ihærdig
deltagelse i samfundslivet som bondesøn og gårdejer med et stærkt engagement i nationalpolitiske spørgsmål samt nærings- og foreningslivet i Nordslesvig.
Peter og Gunders samliv er præget af romantik såvel som af praktiske forhold; og historien om deres
forlovelse er ganske egenartet og kær.
Bogen er særdeles lærerig mht. levevilkår og historiske forhold.
Eksempelvis støder læseren på begrebet "optant". Det
betegner personer, der opterer, dvs.
de benytter sig af deres ret til at beholde deres oprindelige statsborgerskab i tilfælde,
hvor et landområde afstås til en anden stat, som det skete med Sønderjylland til
Prøjsen - i dette tilfælde det danske mindretal i Nordslesvig.
Peter udvikling som karakter og idealist får god næring under et etårigt dannende ophold på Dalum
Landbrugsskole i Odense. En vigtig del af den danske højskolebevægelse, som er med til at uddanne
befolkningen og give identitet og folkeligt sammenhold.
Bogen formidler interessant, hvorfor højskolelivet
er en vigtig del af historien om det danske demokrati og dets betydning for det danske folks væsen og
selvforståelse. Grundtvig har også en finger med i spillet.
Det lokale/regionale i højsædet
Det lokale og regionale kommer til udtryk mange steder i romanen.
Vi kommer rundt i den lokale geografi i området og lærer forskellige
lokaliteter at kende nærmere.
1864-grænsen gik ved Kongeåen syd for Kolding.
Da den 17-18-årige Peter skal begynde opholdet på Dalum Landbrugshøjskole i Odense, skal han med tog.
De rejser sydfra fra Tyskland mod Danmark.
Den danske grænsestation er Vamdrup. Den beskrives således, og
man fornemmer her forfatterens indgående
historiske indsigt:
På Vamdrup station blev deres [tyske] tog ført in på spor 2, og på spor 1
ventede det danske tog, der skulle føre dem videre.
Sjovt nok skulle dette fremføres af præcis samme slags lokomotiv fra Borsig
[som det tyske tog], som havde trukket dem hertil, men nu med et rødt og hvidt dannebrogsbånd
på skorstenen og påmalet det danske litra 132A.
På Vamdrup station var der et leben uden lige. Den enorme træbygning på den bredt anlagte perron
var både toldstation og grænsestation, hvor alle danske og tyske tog havde endestation.
Stationen var straks fra færdiggørelsen af banen i 1866 blevet en vigtig station med et
væld af ansatte, idet der var mange formaliteter forbundet med hvert eneste togs ankomst og
afgang, ikke mindst toldklarering af varer fra de mange godstog, der ud over
enkelte skibsruter var den primære transportvej for gods mellem Danmark og Tyskland.
Og selvfølgelig var der også meget at se til i tilknytning til afviklingen af persontrafikken.
Det havde Peter læst om i forvejen og nu kunne han ved selvsyn få det bekræftet, da han
stillede op i køen fr at få stemplet tre rejsedokumenter foruden billetterne, og
selvfølgelig skulle der også vises pas.
Det hele blev dog afviklet hurtigt, da der så ud til at være næsten lige så meget personale
som rejsende. Folk myldrede rundt i det røgfyldte lokale. Heldigvis var der højt til loftet,
så både cigarrøgen og kulosen drev op under taget og blev hængende der.
De tyske funktionærer og de danske havde forskellige uniformer, men de lignede hinanden
på ét punkt: De havde alle stort skæg eller i det mindste et ordentligt cykelstyr
til overskæg
(p. 66-67).
Synnejysk
Noget af det, som er med at give romanen lokalkolorit, er farverige
sønderjyske
sprogformuleringer, der her og der stikker hovedet frem.
Det er meget charmerende og lunt.
"Jøsses dow. Jen sku' tro, at det var løwn da! Men godt smager de."
(p. 38).
Det er moren, der her ytrer sig på det herlige sønderjyske mål, da hun smager nogle kogte
roer, som sønnen Peter har tilberedt.
Vi får indblik i livet på landet med marker, høns og dyrkning af roer osv.
Peter blev optaget på Brødremenighedens skole (der er tysksproget) i Christiansfeld.
Vi bevæger os rundt i Peters drenge- og forståelsesunivers.
Vi følger ham fra før teenage-
alderen og frem.
Det indbefatter en tilegnelse af de voksnes verden og deres arbejde og livet på
en bondegård. Ligeledes indbefatter det lege, interesse for sprog, jernbane og lokomotiver samt
drømme om, hvordan det mon var at bo i Danmark, dvs. de boede i et Danmark under tysk
herredømme.
Med andre ord: Der var drømme om at bo i et Danmark uden tysk herredømme.
Og endog drømme om, hvordan det mon var at bo i Amerika - landet med de tilsyneladende
mange muligheder.
* * *
Medlemmerne af
det danske mindretal talte som modersmål
enten dansk i form af "synnejysk" eller tysk i form af plattysk. Mange
talte begge dele, bl.a. fordi undervisningen i skolerne skulle foregå på tysk.
Der er drengedrømme om at styrke danskheden og få genindført dansk
overherredømme i dele af Nordslesvig.
Følgende er et uddrag af en samtale mellem Peter og en legekammerat,
da de er en 10-12 år gamle, dvs. det nationale spørgsmål præger også børnenes tankeunivers:
Peter: "Vi skal slås for det, der hører wos til (...)
Men vi skal int' slås med kniv eller
bøsse. Vi skal bruge æ sproch, vi skal bare blyw ved med å
snak' synnejysk"
Søren: "Det æ vel å godt nok med plattysk (...) Min far er da vel osse dansk,
selv om han snakker plattysk"
(p. 40).
Ja, det er rigtigt, man kunne godt være dansksindet, selvom man talte tysk.
Plottet er skrevet op mod Preussen som myndighed og magthaver,
men ikke som fjendebillede, blot som en modsætning mellem folk af to nationer, der
bor blandt hinanden i en grænseregion, og som hver især er repræsentanter for det, de kommer fra.
Der hersker en lun og gemytlig atmosfære i familien, dvs. mellem Peter og hans far og mor.
Peters far stolt, arbejdsom og tavs;
moren, arbejdsom, rar og gudsfrygtig (kristen)
Trods gemytligheden og hårdt arbejde kan bølgerne også gå højt i meningsudvekslinger, især
sådanne der vedrører Sønderjyllands forhold til hhv. Danmark og Tyskland. Det er et hot emne
gennem alle årene under tysk herredømme - i alle lejre - som altid ligger lige under overfladen.
Det er dybt indgraveret i indbyggernes sjæl.
Det nationale spørgsmål er således også en påtrængende del
af Peters eventyrlige historie - men også familiens liv og levnede.
Det er faktisk forfatterens egen slægt.
Landbrugets udvikling
Højskoleopholdet er inspirerende for Peter. Han møder vennen Hans Otto, som også er bondesøn. De taler
om kvæg og nye landbrugsmuligheder. Årene omkring 1887 byder på nye tider med en rivende udvikling,
bl.a. af andelsmejerier, og Peter får sin far overtalt til at gå med i det lokale Tyrstrup Andelsmejeri.
Gennem Hans Otto køber de tillige RDM (Rød Dansk Malkerace), som er af en anden race end
dem, som de har i forvejen.
De får også en tyrekalv med, så de senere selv kan begynde at avle.
De gør mere ud af animalske produkter end korndyrkning, for bønderne kan tjene godt på at sælge
bacon med mere til Storbritannien. Derfor kan man sige, at romanen også giver en tæt skildring af
landbrugets udvikling og bøndernes levevilkår.
I det hele taget spiller landbruget, landboforeninger, landbrugets vilkår og landboliv en signifikant
rolle i den biografiske roman,
og vi må huske på, at hovedpersonen jo er en stolt landmand.
Kornpriser, kvægracer, andelsmejeribevægelsen, drift, dyrehold,
penge, finansiering, jord, kreditforeninger - og ikke mindst
højskoler, bl.a. til oplysning af bondestanden om alment
dannende emner samt om politik og demokratibestræbelser, men også rentabilitet og dyrkningsmetoder i landbruget.
Bogen er supergodt researchet og kan bestemt give troværdig indsigt mht. reelle historiske forhold i
Nordslesvig i tiden mellem 1864 og det gyldne år 1920.
Den danske sag
De lokale dansksindede i Nordslesvig havde interesse i, at gårde til salg blev bibeholdt på danske
hænder og ikke overgik til den tysk stat og dermed tysksindede, for derved ville danskheden
blive udvandet.
Tyskerne ønskede ikke fremme af danskhed, dansk sprog og kultur. De slog ned på nationalpolitiske
ytringer og bestræbelser.
Når der var dansksprogede møder, sendte den tyske ordensmagt altid én eller flere observatører for at holde
øjne med, at det dansknationale ikke fik momentum.
Mange gange kunne de dansksindede ifølge bogen opleve sig som "andenrangsborgere" under det tyske hegemoni, som søgte at fremme tyskheden og nedtone det danske. Det skal retfær-
digvis siges, at tysksindede i Danmark efter 1920
givetvis også i visse situationer har kunnet føle sig som "andenrangsborgere".
Peter bliver indkaldt som menig i den tyske hær (danskere må gøre tjeneste
såvel som tyskere), men han er heldig senere at slippe for tjeneste. Han
forlover sig på en herlig, modig, praktisk og meget måde med sin hjertenskære Gunder,
og senere bliver de to gift og får deres egen bondegård med alle de udfordringer og glæder,
der følger med dette. De er ivrige forkæmpere for den danske sag, som
var en kamp mod en stor overmagt, der havde sin egen nationale kærlighed til det tyske.
Dette er fint skildret i dette citat:
Spørgsmålet om danskhedens fremme er overordnet set et jordnært såvel som
kulturpolitisk anliggende for nordslesvigerne. Tyskerne har deres
særlige dagsorden, hvor de på bedste vis prøver at påvirke almenheden i provinsen gennem
skolevæsenet, jordopkøb, biblioteker, jernbaner, foreningsvirksomhed, militærmusikkorps og
sportsudøvelse.
Selv skytteforeningerne har de mere eller mindre taget patent på (p. 227).
Mens direkte dansk nationalpolitisk agitation var forbudt, kom danskheden
til udtryk i foreningslivet og aktiviteter: landbo.
foreninger, bogsamlinger, dansksprogede aviser,
privatskoler, vandrelærere, borgerforeninger, efterskolegang i Danmark, lokale sy- og strikkekredse, den danske kirke i Nordslesvig osv.
Danskernes iderigdom og virketrang var stor - og givetvis var
dette også nødvendigt, for at danskheden
ikke skulle blive udslukt i denne gamle danske landsdel under tysk erobring.
Hjem til Danmark
Verdens gang mærker man også i romanen, ikke mindst Første Verdenskrig, som også berører unge danske mænd,
der tvinges til at mønstre og blive soldater i kamp for den tyske ørn. Dette gælder f.eks. Peters bror,
men Peter - bogens hovedperson - ikke selv indkaldes.
Der ankommer flere russiske krigsfanger til området, som bliver fordelt på de lokale gårde, hvor de skal arbejde.
Krigsårene er lange og trange med rationering osv., men en skønne dag kommer nyheden om, at den tyske
kejser er steget ned fra tronen, og at den nye tyske republik er en realitet. Folk taler om en veritabel
tysk
revolution.
Der er blandt de dansksindede nu et naturligt, stærkt ønske om at komme hjemme til Kongeriget.
Der er folkeafstemning om nationalt tilhørsforhold. Zone 1 (Sønderjylland) stemmer sig hjem til Danmark,
mens vi taber afstemningen i zone 2, der ligger syd herfor og inkluderer Flensborg.
Sagen er klar: Zone 1 skal være dansk, zone 2 forblive tysk. Overdragelsen - altså
tilbageleveringen af det tysk erobrede Sønderjylland skal hjem til Danmark - skal ske den 10.-11. juli
i 1920, som er Den danske
Genforenings herlige og sødmefulde år.
Peter, der
i mellemtiden er blevet officielt udpeget som kommuneforstander - Gemeindevorsteher - og siden
"landråd" (en høj administrativ regional post) i overgangsperioden, har fået
det ærefulde
hverv at holde talen på vegne af de lokale dansksindede for
Kong Christian X ved den højtidelige og dannebrogsudsmykkede overdragelsesceremoni. Et bevægende, afsluttende øjeblik i denne biografiske roman, som kan rekommanderes alle historisk og egnsinteresserede læsere.
Bogen ligger helt i top på alle parametre og fortjener til fulde alle sine seks af seks stjerner.
|
|
|
|
