|
|
Anmeldelse:
Ny forfriskende roman af århusiansk forfatter
Jørgen Refshauge,
cand.mag. i engelsk og dansk.
Publiceret 17. december 2024.
© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
- Svend Åge Madsen: Esbens fire liv
- Roman, forlaget GYLDENDAL
- Udgivelse 29. maj 2024
- 267 sider. Pris: 280,00
DANSK/LITTERATUR:
Den rutinerede århusianske romanskrivende modernist har begået et tematisk genkendeligt, men overraskende forfriskende værk,
spækket med vittigheder, ordspil, gakkede indfald, stød under bæltestedet, platheder, filosofiske betragtninger,
møde med Jesus igennem brug af kunstig intelligens og meget mere. Alt dette præsenteres i form af en livsbekræftende
udviklings- og kærlighedsfortælling om menneskers evne til at undres og fatte sympati for hinanden.
Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder Svend Åge Madsens nye roman her.
BEDØMMELSE: 
FIRE stjerner ud af seks
(Skala).
En historisk foranderlig periode
Svend Åge Madsen har bidraget til romanformens udvikling igennem et langt liv, hvor det ikke har skortet på eksperimenter med fortælleform, nyudklækkede temaer og variationer over humoren som litterært våben.
Han viderefører i modernistisk ånd den eksistentielle fortælling i dansk litteratur, der tager fat på livets grundproblemer, kendetegnet ved form- og idemæssigt at fabulere udover grænserne for det seriøse, men uden at tabe alvoren bag budskabet. Evigt aktuel og idemæssigt fremme i skoene har forfatteren været lige siden sin debut i 1962. Han har været bidragydende til romanformens udvikling igennem samtlige år siden debuten.
Friskheden oplever vi også i nærværende roman, når han f.eks. krydsbefrugter Donald Trump med Poesien, hvorigennem der opstår en drilsk og manende madsensk hybrid: ”Grab’em by the poezie”. - Ja, både malende og manende.
Hovedpersonen Esben
Romanens hovedperson, Esben, er opvokset, i nærheden af Virring ved Skanderborg, altså i det Madsen kalder ’For-Virring’. Den unge mand er på det nærmeste undselig og grundlæggende usikker. Han har sine egne Tre Bud her i livet: At forholde sig tavs; undgå opmærksomhed; undgå enhver fysisk kontakt med piger. Han kan godt lide at se på pigerne, men røre ved dem, det tør han ikke.
Han ville hellere på livstid have hænderne klistret fast i lommerne end risikere så meget som at strejfe en pige.
Alle tre ting får han imidlertid hen ad vejen bugt med.
En kærlighedshistorie
Det tager især fart, da han tilfældigt møder Tessa, der er sygeplejeelev på Skejby, en helt igennem speciel kvinde, dejlig og som det snart skal vise sig, også lynende intelligent.
At Tessa må kaldes enestående, hænger sammen med nogle særlige omstændigheder omkring hendes fødsel og hjerne, som man har været nødsaget til at udstyre med en såkaldt »hjernepuffer«, som for det første har reddet hendes liv, for det andet gjort hende så tilpas kalkuleret sprudlende, så Esben ikke kan andet end at falde pladask for hende.
Tessa forelsker sig også i Esben, da hun har gennemgået alle mulige scenarier for, om de nu også passer til hinanden. Hendes hjerne er en computerlignende maskine, men grundlæggende menneskelig på trods af denne kendsgerning.
Trods Tessas ’hjernepuffer’ er hun et elskeligt menneske, og som vi så ofte oplever det hos Madsen, er spørgsmålet i virkeligheden, om ikke netop det specielle og ekstraordinære hos os mennesker lader sig forstå som noget alment godt og gældende?
Læseren stifter undervejs i romanen bekendtskab med til lejligheden originalt opfundne nye begreber som komparativ drømmeaflæsning og selvorganiseret kritikalitet. Begge begreber udspringer af den symbiotik, der på en drømmeagtig måde udvikler sig mellem Tessas computerunderstøttede hjerne og Esbens åbne og modtagelige sind.
Og fælles er de to kærester om glæden ved at begribe verden via poesien, en fornøjelse, som uundgåeligt griber læseren med sympati.
Et religiøst anliggende
I romanen vender Svend Åge Madsen tilbage til de ideer om genetisk manipulation, han allerede udviklede i Genspejlet (1999). Han kombinerer dette tidsaktuelle element med hans tidligere beskæftigelse med Jesus-skikkelsen, som lå til grund for Jakkels vandring fra 1974.
Kombinationen af genteknologi og kunstig intelligens bliver vi vidner til i romanens sidste del, i det såkaldt fjerde af Esbens liv, hvor det lykkes ham at tale med Jesus via AI, Kunstig Intelligens. Det er ikke kun lidt flippet, men i grunden seriøst eksistentielt i forhold til det enkelte individ og den religiøse dimension.
Fire stjerner ud af seks
Trods den noget letbenede tilgang til formeksperimentet, er det lykkedes for Svend Åge Madsen at
etablere en romanteknisk ramme, hvor en række grundlæggende menneskelige problemstillinger gennemlyses og
genovervejes via uhæmmet leg med ord og ideer, men også labyrintiske fortællinger, som er meget mere end en leg med ord og form.
Ikke alt i historien hænger lige godt sammen, men alligevel fremstår de mange vidt forgrenede handlingselementer med en klang af dyb, menneskelig alvor i en tidsalder, hvor den teknologiske udvikling til stadighed udfordrer grænsen mellem menneske og maskine. Der er en eksistentiel grundtone igennem det denouement, den sammenknytning af handlingstråde, som vi trods forvirringen undervejs i læsningen bliver vidner til.
|
|
|
|
