|
Anmeldelse:
Lækkert coffee-table-album om Italiens smukke historiske haver med
velskrevet tekst og vellavet fotolayout
Af sprogforsker og romanist Flemming André Philip Ravn, lektor, tredobbelt cand.mag.
Publiceret den 11. juli 2024.
© COPYRIGHT: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
Jesper Storgaard Jensen:
Italiens historiske haver
Hardcover, coffee-table-album
Udkommet maj 2024, 257 sider
FORLAGET MUUSMANN. Pris: 329,95 kr.
BUY HERE / Kan købes her.
ITALIENSK/HORTICULTURA:
I denne vellavede bog introduceres læserne til
32 fortryllende italienske haver. Layoutet er lækkert og indbydende.
Forfatteren, der har en fremragende sans for at skrive spændende og medrivende, fortæller disse
havers fascinerende historie, præsenteret
med forfatterens eget billedmateriale,
der virker som et frisk pust.
Haver og haveanlæg er en vigtig del af et lands kultur og landskabsarkitektur.
Ikke mindst i Italien, som lægger vægt på æstetik i alle livets forhold.
De historiske haver er fortællingen om naturens egen æstetik, der i menneskehænder formes til ny perfektion og skønhed.
Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, anmelder Jesper Storgaard Jensens
fremragende coffee-table-bog her. Det er et vigtigt og interessant værk inden for europæisk
civilisation og kulturhistorie.
BEDØMMELSE:
SEKS stjerner ud af seks
(Skala).
Velskrevet bog med interessante vinkler
Med denne vellavede bog præsenteres læserne for intet mindre end
32 fortryllende haver rundt om i Italien.
Hvordan er haverne udvalgt? - Der er tale om convenience-princippet. Det betyder mere
præcist, at
forfatteren skriver om steder, som han kender godt
og er fortrolig med, og som han kan
rekommandere - men på denne måde er steder, der ikke kan rekommanderes, følgeligt ikke med.
Layoutet er lækkert og indbydende.
Jesper Storgaard Jensens måde at skrive på og formulere sig på
er behagelig: hans sprog er rigt, levende og velformet - og adækvat til
forehavendet.
Bogen kan ikke udelukkende
læses af haveelskere - eller italienofile - omend det ikke skader at holde af
landet og dets folk.
Bogen kan læses af alle med interesse for Italien, haver, horticultura,
civlisations- og kulturhistorie.
MEN man skal ikke være blind for, at haverne og parkerne
ofte er en del overrendte i højsæsonen - og der kan sine steder
være larm og køer, da de er populære udflugtsmål, og nogle af dem
kan også være pænt dyre.
I århundreder har anlæggelsen af storslåede haveanlæg i Italien været et middel til at skabe skønhed og nydelse, men også til at understrege status, magt og formåen hos dem, der stod bag (ejede) de imposante anlæg.
Bogen tager læserne med til 32 fortryllende haver fra nord til syd i det langstrakte støvleland.
Man skelner bl.a. haverne alt efter, om de er italienske i deres arkitektur og opbygning - eller
engelske.
Hver have har sine særlige facetter og sin egen fascinerende historie.
Forfatteren ejer en fremragende sans for at fortælle de forskellige havers
historier på en spændende og engagerende måde. Man får lyst til at besøge nogle af
haverne. Bogen er krydret med forfatterens eget farverige billedmateriale - med et godt øje
for relevante foto, der understøtter de mange fortællinger.
vellykkede projekt.
Forfatteren og haverne
Om sit arbejde i Italien forklarer Jesper Storgaard Jensen bl.a., at når han kommer til en
italiensk by sørger han også for at besøge byens historiske have, hvis den har én.
Han skriver endvidere:
Jeg har altid følt det pragfuldt at spadsere rund i disse haver, iført nydelsesgenet i højeste
gear, notesblok og et digitalt kamera. For her kan man finde masser af skønhed - i detaljen, i iyllen,
i udsigterne, i de antikke fontæner og statuer, i de rindende vandløb, i den historie, der hænger
og vibrerer i luften (p. 4).
Haver og haveanlæg er en vigtig del af et lands kultur og landskabsarkitektur.
Ikke mindst i Italien, som lægger vægt på æstetik i alle livets forhold.
De historiske haver er fortællingen om naturens egen æstetik, der i menneskehænder formes til ny perfektion ved hjælp af sin samtids mode og teknologier samt geometri, skarpe linjer, en sindrig udnyttelse af vand i fontæner, springvand og vandfald, kunstneriske tilføjelser af skulpturer og andre dekorative elementer samt naturligvis en mangeartet botanik af stor skønhed.
Den Botaniske Have i Padova
Den Botaniske Have i Padova, der blev grundlagt i 1545, er én af de ældste af sin slags i hele
verden. Siden 1997 har den været optaget på UNESCO's verdensarvliste.
Det gode ved denne bog er, at det går op for é, at en have er meget mere end blot en have.
Der er som regel historie og kultur - og som her: videnskab - knyttet til.
Jesper Storgaard Jensen skriver dette interessante
om haven:
I det 16. århundrede var der stor usikkerhed med hensyn til identifikation af de planter,
der blev brugt af antikkens mest kendte læger.
Denne videnskabelige usikkerhed betød, at der hyppigt blev
begået fejl i medicinsk behandling, ligesom der blev lavet svindelnumre. Begge dele fik ofte
alvorlige konsekvenser for patienternes helbred. Det var formentlig på den baggrund, at
Francesco Bonafede fik ideen til at grundlægge en botanisk have.
Som professor ved Padovas Universitet lærte han sine studerende at identificere de forskellige
plantearter. Studiet af planterne foregik ved hjælp af antikke bøger, der desværre ofte
var dårligt oversat fra græsk eller arabisk. Altså ikke en ideel situation for de af hans
elever, der ønskede at få kendskab til den verden af lægeplanter, der blev brugt til
sygdomshelbredelse (p. 16).
Lægeurter og -planter er en temmelig vigtig del af europæisk kulturhistorie, for uden dem var det - og ville det
stadigvæk være - svært at helbrede en lang række sygdome. Derudover er Den Botaniske Have
i Padova som havebrug og arkitektur en interessant skikkelse i sig selv - med mange finurlige detaljer.
Omtales skal også Masone-labyrinten nær byen Fontanellato uden for Parma. Det er
Italiens største naturskabte labyrint. Den er blandt andet blevet kendt som følge af den navnkundige
italienske kunstsamler, maler og mæcen Franco Maria Riccis berømmelige, intellektuelle samtaler
med den store argentinske forfatter Jorge Luis Borges. De nærede begge en særlig fascination for labyrinter.
Mange mennesker besøger hvert år denne naturskabte labyrint. Man kan overveje, hvad er sker, hvis
man ikke selv kan finde ud igen. Pudsigt nok indgår Masone-labyrinten i flere litterære værker,
ikke mindst i Umberto Ecos mesterværk Rosens navn og også i Italo Calvinos
De usynlige byer, ligeledes et mesterværk.
Pinocchio-parken og andre spændende emner
I den lille by Collodi i Toscana har de en park, der er opkaldt efter den verdenskendte
fiktionsfigur Pinocchio - en eventyrlig park at boltre sig i, ikke mindst hvis man har børn med.
Der er tale om en frodig tivolipark, hvis tema er inspireret af det meget afholdte fiktionsværk
le Avventure di Pinocchio ("Pinocchios eventyr"), skrevet
af forfatteren Carlo Collodi i 1883.
Tivoliparken indeholder en lange række forlystelser
for børn, herunder et dukketeater og en hæklabyrint. Bydelen Collodi, hvor tivoliet er beliggende,
er netop opkaldt
efter forfatteren (Pinocchios far) - og er en del af kommunen Pescia (i Pistoia).
Bogen - som handler om kongelige og adelige, forelskelser, idyl, eventyrlige tårne, statuer, fontæner
og meget mere - fortæller også om Den botaniske Have i Siena og Chianti Skulpturpark i Pievasciata, lidt nordøst
for Siena. Sidstnævnte er et farverigt
frilandsmuseum med samtidskunst, hvor 28 forskellige kunstnere fra 26 land har
bidraget med hver deres kunstværk. De mange forskelligartede kunstværker indgår ifølge forfatteren
i en intens dialog med den natur, de er placeret i.
Det er kunst- elskeren Piero Giadrossi, der er manden bag det vellykkede og farverige projekt.
Billeder fra Jesper Storgaard Jensens bog "Italiens historiske haver",
billeder taget af forfatteren selv.
Villa Borghese og andre spændende emner
La Scarzuola nær den umbriske by Montegabbione er også et interessant, eventyrligt og måske endog
bizart haveanlæg med, og et kig derindi kan ses på nederste af de tre billeder nedenfor.
Fremhæves skal bestemt Villa Borghese i Rom, en prægtig have nu varetaget og drevet af Roms Kommune -
en slags "grøn dagligstue" fortæller forfatteren - sofistikeret og folkelig på samme tid.
Parken var med som setting for en række scener
i Vittorio de Sicas film Villa Borghese fra 1953.
I Rom skal også nævnes Villa Torlonia, der ligger ret centralt i den italienske hovedstad.
Villaen og den omliggende park byder på flere former for kulturelle og historiske attraktioner samt et
traktørsted, hvor man kan købe mad og drikke. Når man har set billederne og beskrivelserne af
Villa Torlonia, tænker man, at denne villa og denne park bestemt er et besøg værd.
Og hvis man har interesse for Romerriget og Antikken, kan Hadrians Villa - på italiensk Villa
Adriana - i byen Tivoli (ca. 40 km fra Rom) bestemt
også fremhæves. Et besøg dér er en tur tilbage til Antikken.
Jesper Storgaard Jensen skriver bl.a. følgende:
Spadsereturen fra parkeringspladsen op til Villa Adrianas
indgang varer cirka 10 minutter. Og denne tid er faktisk nyttig, for den giver
den besøgende mulighed for at forberede sig mentalt, inden man træder ind i,
hvad der forekommer at være en anden verden.
En 9 meter høj ydermur er afgrænsningen ind til denne antikke verden, som er
overraskende velbevaret - særligt når man tænker på, at alle de konstruktioner man her får
at se, blev opført for omkrin 2.000 år siden. I antikken dækkede villaen over
et område på imponerende 120 hektarer. I dag kan man besøge omkring en tredjedel af
dette område (p. 168)
Beskrivelserne i bogen kommer også ind på Hadrians person. Han var en kultiveret kejser, født i Spanien,
en skarpsindig politiker og højt rangeret militærleder.
Seks stjerner for en særdeles læseværdig bog
Gennemgangen af de 32 haver og parker er
forsynet med information om deres åbningstider og billetpriser.
Jesper Storgaard Jensens Italiensk historiske haver på 257 sider er meget anbefalelsesværdig.
Det er et vigtigt og interessant værk inden for europæisk civilisation og kulturhistorie, som
fortæller meget mere end om haver og smukke parker alene.
De mange flotte og farverige billeder virker som et frisk pust, der supplerer teksten og historierne på
bedste didaktiske vis. Italiens historiske haver leverer
dermed fintformidlet
stof til viden om Italien og god inspiration til den næste tur til Italien.
Bogen gives derfor seks stjerner af seks for en særdeles læseværdig og vellavet
coffee-table-bog.
Forfatteren og Italien
Bogens forfatter, Jesper Storgaard Jensen, er en dansker, der har boet i Rom siden 1997.
I de seneste 15 år har han arbejdet som freelancejournalist og -fotograf.
Hans artikler om Rom og Italien er blevet publiceret i stort set alle danske aviser og magasiner samt i 19 andre lande, fra New Zealand over Kina til Finland. Han er forfatter og medforfatter til i alt syv bøger om Rom og Italien. Hans seneste bogudgivelse er Det usynlige Rom fra 2022 blev godt modtaget af anmelderne
- og er også er anmeldt her i
Tidsskriftet Epsilon.
Jesper Storgaard Jensen administrerer
Facebooksiden Det usynlige Italien med mere end 5.200 følgere og laver et månedligt nyhedsbrev, der sendes til cirka 2.000 modtagere.
Endvidere kan man læse mere på forfatterens hjemmeside www.detusynligeitalien.dk.
På begge de nævnte hjemmesider kan læserne følge med i forfatterens alsidige arbejde.
|
|
|
|