|
|
Anmeldelse:
Da krukken ikke vendte hankeløs hjem
Jørgen Refshauge,
cand.mag. i engelsk og dansk.
Publiceret 17. april 2024.
© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
- Viola Ardone: Oliva Denaro (roman)
- Alpha forlag (308 sider)
- Udgivelse 27. marts 2024
- Pris kr. 299,95
ITALIENSK/LITTERATUR:
Italienske Viola Ardone har skrevet en roman, der gør op med et stykke mentalitetshistorie, hvor Manden kunne tiltvinge sig en kvinde ved at voldtage hende og bagefter gifte sig med hende. Romanen er en hyldest til den kvinde, der med alle odds imod sig havde modet til at trodse et gammelt patriarkalsk levn, der var velsignet af lovgivningen helt frem til 1981. Hendes handling dengang i begyndelsen af tresserne var medvirkende til at skyde kvindekampen i gang i Italien.
Bogen udkommer i dag.
Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder den nye roman her.
BEDØMMELSE:  FEM stjerner ud af seks
(Skala).
Et varsel om en planlagt voldtægt
Oliva er en femtenårig pige, der i begyndelsen af 1960’erne lever i en siciliansk landsby sammen med far, mor, tvillingebror og storesøster. Moren opdrager hende og hendes storesøster Fortunata lige så traditionelt strengt som de fleste andre mødre må formodes at have gjort på den tid. Ikke desto mindre går det galt for storesøster Fortunata (på trods af navnesymbolikken i hendes navn, der på italiensk betyder ”heldig”) da hun har omtrent samme alder, som Oliva har, hvor fortællingen tager sin begyndelse:
Hun hedder Fortunata, men Fortuna tilsmiler hende ikke længere. Hun kiggede den ene dag, hun kiggede den næste dag, hun sendte et blik for meget, og så fik hun et barn i maven. (Side 13)
Fortunata var blevet ramt af den lov, der sagde, at en voldtægtsmand kunne gifte sig med sit offer og derved undgå straf. Ude på landet på Sicilien var det i 1960’erne endnu normalt, at forældrene var med til at arrangere børnenes ægteskaber, men hvis en fyr var forelsket i en pige, hændte det, at han bortførte hende, da han ifølge loven kunne genoprette pigens ære ved at gifte sig med hende. Og i langt de fleste tilfælde indrettede forældrene sig efter denne forordning, og da pigen som regel ikke var myndig, havde hun bare at makke ret.
Belært af erfaringen holder moren endnu skarpere øje med Oliva, der nu som kønsmoden på det nærmeste er under overvågning hele tiden, bl.a. udført af tvillingebroren, når ikke moren eller faren lige er i nærheden. Oliva får først sin menstruation, da hun er femten, og moren er der så hurtig som et bøjet søm. Hun fortæller datteren historien om krukken, der gik så længe til vands, at den vendte hankeløs hjem.
Oliva forstår ikke fuldt ud, at dette skulle vedrøre hende selv, da hun i årene op til menstruationen havde et uudtalt ønske om, aldrig at blive voksen, at blive en kvinde. Hun ville ønske, at hun var dreng, som tvillingebroren. Hendes opvågnen til realiteterne er derfor præget af lige dele uskyld og fortrængning af det at blive en kvinde. Men moren ved besked og kommer med formaninger:
’Den kjole er uanstændig. Den sidder alt for stramt over bagdelen,’ sagde hun. ’Giv mig den, så ordner jeg den; du kan ikke gå omkring og se sådan ud.’
Kommunistens datter
Liliana er Olivas bedste veninde og klassekammerat. Lilianas far, Calò, er kommunist, og hun selv er meget lydhør over for farens synspunkter og ræsonnementer. Liliana læser mange bøger, også om politik, og en dag inviterer hun Oliva med til et af de møder, som faren med jævne mellemrum holder i et lille undseligt skur nede i landsbyen. Oliva gemmer sig bagest i lokalet, men hun har ørerne slået ud. Et af dagens samtaleemner med de fremmødte er kvindens stilling i samfundet.
Calò spørger bl.a., hvad forsamlingen tænker om kvinder, der har et regulært arbejde uden for hjemmet. De fleste mener, at det ikke er noget, man kunne forestille sig: ”’En kvinde, Calò? Og hvad for et arbejde skulle en kvinde kunne have?’” spørger en af de fremmødte mænd. De få kvinder i forsamlingen ser ud til at give ham ret. Dog når man frem til, at syarbejde udført for andre, men i hjemmet, er naturligt og i orden.
Det fører til at datteren, Liliane, afslutningsvis tilkendegiver, at en kvinde i princippet skulle kunne udføre samme arbejde som en mand, men at det blot er lovene, der ligger til hindring herfor. Der følger en kort diskussion og meningstilkendegivelse, hvor en ung mand ender med at konkludere, at det er kvindens natur, der hindrer hende i mange mandejobs. Hun er alt for omskiftelig og uberegnelig, særlig på de dage i måneden hvor hun har ’sit månedlige’. Fra sit skjul giver Oliva ham pludselig igen og fremfører, at kvinder i hvert fald kan varetage vigtige stillinger som for eksempel lærerinder. Den unge mand er ham, der senere bliver Olivas overgrebsmand.
Selv om Oliva er meget sammen med Liliane og iagttager, hvordan hun både læser ’tunge bøger’ og tager underlige fotografier, som hun fremkalder i sit eget mørkekammer, er hun meget tøvende over for at deltage i Lilianes aktiviteter. Hun får nogle filmhæfter forærende af veninden, men dem gemmer hun under sengebundens bræt, så hendes mor ikke ved, hvad hun sådan også går og beskæftiger sig med. Oliva er klar over, at moren ville fordømme både denne læsning og deltagelsen i møderne i skuret.
Bagerens flotte søn
Det går hverken værre eller bedre, end at den unge mand fra mødet, bagerens flotte søn, byder Oliva op til dans ved en fest på torvet. Byder op er så meget sagt, for han tvinger nærmest Oliva til at danske med sig. Han mener sig i sin gode ret hertil, fordi han på et tidspunkt gav Oliva en appelsin, som hun tøvende tog imod for derefter at kaste fra sig. Han kaster den så på hendes nederdel, der får en gul plet. Symbolikken er vel tydelig.
Nu begynder den unge mand at komme hver dag og fløjte uden for vinduerne i Olivas hjem. Alle i familien hører det, og også naboerne lægger selvfølgelig mærke til aktiviteten. Oliva giver ikke noget for denne form for kærlighedserklæring. Hun er helt på det rene med, at hun ikke vil have noget med den unge mand at gøre. Hun vil nemlig overhovedet aldrig gifte sig, har hun besluttet.
Selvtægt og voldtægt
En dag nogen tid efter er Oliva og broren på vej hjem fra byen. Hun siger, at hun vil skrå over pladsen og ad en genvej hurtigt gå hjem her i den begyndende mørkning, hvor der ikke er nogen på gaden. Så kan han broren blive tilbage og være lit mere sammen med en ven. Det bliver hendes skæbne. Bagerens søn har lavet et komplot med en ældre ’falden kvinde’ og dennes hjælper, så de overrasker og bortfører Oliva og lukker hende inde et afsides sted langt væk fra landsbyen. Her bliver Oliva udsat for psykisk terror ved at blive holdt indespærret i flere dage, kun med vand og brød. Hun mister fornemmelsen af tid og sted, og til slut dukker så bagersønnen op og tager sin ret, så at sige. Efter voldtægten bliver ”buret” åbent, for nu er hun jo stemplet og tilhører ham, ifølge hans logik. Faren finder sammen med den lokale politibetjent frem til hende, efter et tip, men knægten stikker af.
En politianmeldelse fører ikke umiddelbart til noget, for den lokale betjent forklarer far og datter, at der er en lov der gør, at bagersønnen kan slippe afsted med sit forehavende.
Imidlertid nægter Oliva at gifte sig med sin voldtægtsmand og vil i stedet kæmpe for sin ret til at vælge sit eget liv. Hun er helt klar over, hvad en politianmeldelse og en retssag kan få af konsekvenser for hende selv og det lille samfund, hun er en del af. Ikke desto mindre gennemfører hun den lange og smertelige proces. Hun ender med stort set at tabe sagen. Knægten får kun en kortere fængselsstraf og skal ikke betale nogen økonomisk erstatning.
1981
Der går knapt tyve år, og vi møder nu Oliva og alle de øvrige i forbindelse med, at hun har inviteret til efterbryllup. Hun er i al hemmelighed blevet gift med den halte snedkersøn fra hjembyen, ham som hun legede med som barn. Hvad der sker i dette sidste større afsnit, skal læseren med omhu forsøge at tilegne sig, for her til slut skifter fortællerstemmen vældig meget, men med stor kunstnerisk effekt. At 1981 også er året for ophævelsen af bl.a. den lov, som bagersønnen kunne dække sig under i sin tid, er værd at hæfte sig ved. Der bliver tale om en dobbelt fejring, i hvert fald ud fra Olivas synsvinkel.
Fem stjerner af seks
Viola Ardone har skrevet en omhyggeligt komponeret, smukt fortalt roman, med fokus på det centrale tema igennem hele fortællingen: Hvordan det er at være kvinde i et tilbagestående samfund, hvor kampen om bevidstheden er et omdrejningspunkt. Med støtte fra ’Kommunisten’ hjælper Liliane og Oliva hinanden i deres fælles sag om kvindespørgsmålet, der ender med at bære frugt, ikke kun for dem, men for italienske kvinder som helhed.
|
|
|
|
