HOME || TIDLIGERE ARTIKLER || SUPPORT || ABOUT

       Litteratur || Engelsk || Fransk/italiensk || Lingvistik || INTERVIEW
       Psykologi || Historie/samf/arkitektur || Film/teater/musik/udstillinger



Anmeldelse: De bedste familier - på godt og ondt


Af sprogforsker
Flemming André Philip Ravn,
lektor, tredobbelt cand.mag.

Publiceret den 30. maj 2024.


© COPYRIGHT: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.


  • Kim Blæsbjerg: De bedste familier
  • Hardcover, 568 sider
  • Udkommet 2023
  • Forlag: GUTKIND
  • Pris: 329,95 kr.
  • BUY HERE / Kan købes her.

    DANSK/LITTERATUR: Vigtig bog, forfattet i et smukt og flydende dansk, om et særdeles vigtigt stykke dansk egnshistorie med miljøforurening som omdrejningspunkt, inden det går i glemmebogen. Romanen skildrer historien om udviklingen på egnen i og omkring L e m v i g, i 1950'erne og kemifabrikken "Cheminovas" storhed og fald. Dejligt at Vestjylland atter kommer på det litterære landkort; det er vistnok ikke så tit. Blæsbjergs force er hans velformulerede sprog, når han beskriver forskellige miljøer. Han er god til at skildre handlingens fremad- skriden gennem forskellige karakterers synsvinkel. Karakternes tanker og kampe, ja, hverdagslivet skildres i sin ærlighed, og der er både spændende passager og mere trivielle. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, anmelder Kim Blæsbjergs roman her.


    BEDØMMELSE:
    FIRE stjerner ud af seks (Skala).


    Velvalgt emne

    Dejligt med et vedkommende samfundsmæssigt problem som omdrejningspunkt i en roman. Og dejligt at en roman foregår i Vestjylland. De bedste familier er dermed også egnshistorie og lokalgeografi. Således er en lille vestjyske by og omegn den trivielle hverdags små dramaer (prisen er høj for de arbejdere, der løbende udsættes for forgiftninger fra "Cheminova") såvel som stilleben, det normales banalitet, monotoni og kedsomhed (det mener lægen, Bech, også!).

    Forudsigeligheden brydes i nogen grad med opbygningen af Cheminova og kemifabrikkens ekspansion. Det er i 1953, at Cheminova flytter sin fabrik fra Sjælland til Vestjylland. Ingeniøren Jørn og hans kone, Karin, tager hul på et nyt liv i Lemvig, man kan måske forestille sig en søvnig lille by lidt ligesom Korsbæk, da Mads Skjern kom til byen.

    Det er uhyggeligt med kviksølv og den giftige kemis skader på fiskebestanden, dødfødte børn og giftigt spildevand osv. Miljøsvineri, som der ses igennem fingre med! Der er mange arbejdsulykker - thi "advarslerne er blevet overset" (p. 337)!

    Bogen handler om mennesker fra forskellige miljøer og socialklasser - og deres hæmninger og komplekser, som det eksempelvis kan ses her:
    - Jeg ved desværrre ikke så meget om svampe.
    Det føles pinligt at indrømme. Selvom Margrethe går op i bær og planter, har skoven aldrig trukket i hende, og her kommer tilflytterne og ved alt om svampe (p. 231).
    Man kan måske sige, at romanen beskriver en tidslomme, hvor arbejderne og de lokale af loyalitet over for arbejdspladsen - og den velstand den giver - ser igennem fingre med arbejdslulykker og miljøsvineri og kemisk affald ledt direkte ud i havet - men det viser sig, at havet nemlig ikke kan "tage alt".

    Men folk er afhængige af arbejdspladsen - "Cheminova" - og velstandsstigningen giver næring til deres materielle drømme - og ambitioner om social opstigning i dette område, som var relativt fattigt i 1950'erne sammenlignet med visse andre egne i Danmark.

    Næh, "Cheminova" gav de lokale mulighed for at avancere socialt og materielt ("at få et større hus, der passer til hans stilling", p. 311).

    Hvordan mødes tilflyttere og lokale? Er de lokale lukkede? Er tilflytterne selv lukkede? er et af temaerne i bogen.

    Med udgangspunkt i Jørn og Karin og andre familier skildres det altid dynamiske forhold mellem mand og kvinde inden for rammen af de traditionelle heteroseksuelle kernefamilier, som er omdrejningspunktet i bogen - med deres stilleben og uoverensstemmelser samt hverdagens få sejre og mange strabadser. Normalitetens ensformighed brydes delvis, men dog voldsomt, når man vågner op fra massesøvnen.


    1950'erne

    Der er krise i Danmark i 1950'erne, ikke mindst i Lemvig. En dag dør statsminister Hedtoft helt uventet i Stockholm. Senere forråder H.C. Hansen arbejderne ved en arbejdskonflikt. Russerne invaderer Ungarn. Kemifabrikken "Cheminova" giver vækst og økonomisk fremgang på egnen, der længe har syntes at befinde sig i en krisetilstand af stagnation og relativ fattigdom. Man kan sælge produkter til Kina og andre. Således oplever Lemvig et løft i levestandard og velfærd.

    I romanen er vi netop på et tidspunkt i danmarkhistorien, hvor landbruget stadig er en vigtig erhvervssektor, men vi ved også, at industrialiseringen kører derudaf og i løbet af 1950'erne og 60'erne skaber velstand i mange byer og, ja, i befolkninen generelt. Flid kombineret med nye produktionsformer - og ikke mindst nye produkter. Også kemiske. Cheminova er på godt og ondt et produkt af industrialiseringen. Det må have krævet en del research fra forfatterens side at optrevle alle trådende i denne skandalegarnnøgle.

    Jeg aner ikke, om forfatteren, altså Kim Blæsbjerg, er inklineret i retning af semiotik, men jeg kan ikke undlade at lægge mærke til, at den samlede skildring af Cheminovas uberibelige miljøsvineri og -katastrofe er skildret i småbidder i form af små spor - semiotiske "tegn" - her og dér hen over hele romanen: Arbejdere, der bliver forgiftet og sveder kemikalier (og lommetørklæder, der ætser, når man tørrer sveden væk fra panden, et godt plotelement); lugtgener; maveonder; "der er mange, der har influenza for tiden" (p. 83); kviksølvudslip; børn, der falder i søen og må ligge på hospitalet i flere dag for at overvinde forgiftningstilstande; dødfødte babyer osv. Ak ja, sikke mange tegn! Dem har vi jo også nu, hvor vejret opfører sig mærkeligt - klimaændringer!

    Forureningen opstår for øjnene af alle, udslip og ulykker på fabrikken - men man lægger ikke rigtigt mærke til det. Kun få gør, f.eks. rønlænderne. Lokalbefolkningen er i stor grad underlagt en kollektiv fortrængning, løgn og fortielser. Benægtelse.

    Folk har ikke fantasi til at forestille sig en miljøkatastrofe af sådanne proportioner i deres egne baghaver. De slår tegnene hen med dumme undskyldninger og lever i en falsk tryghed af, at alt nok er okay. Men lidt efter lidt går den uhyggelige sandhed op for lokalbefolkningen, og dette er i bund og grund det dramatiske omdrejningspunkt for handlingens udfoldelse - og for karakterernes udvikling. Sådan har det garanteret også været i Randers og i Grindsted, hvor kemisk miljøsvineri også har fundet sted. Man kan eller vil finde sig i meget på, sålænge der er kroner og ører på spil! Vækst og fremskridt er de mantraer, som orkestrerer udviklingsoptimismen.

    Men området er jo naturskønt og jomfrueligt uskyldigt, inden alle ulykkerne sætter ind:
    Synet af Bovbjerg, den over fyrre meter høje moræneknude foran dem, understreger på en måde Jørns pointe. Ved at lade blikkket løbe op ad de stejle skrænter kan de med egne øjne se sporene fra istiden, hvordan isen har skubbet jorden op lag på lag i et skråt foldet mønster. Her går tien virkelig langsomt. Lyset er også noget særligt (p. 49).
    Med sine 568 sider er romanen for lang til min temperamen. Den måtte godt være noget kortere. Den bliver indimellem triviel, når man følger meget almindelige menneskers meget almindelige og forholdvis banale liv, selvom forskellige plotlinjer er peppet op med dramatiske uheld og tiltagende miljøkatastrofe - og ægteskabelige sidespring. "De bedste familier" er et vigtigt litterært dokument med vigtige referencer til egns- og danmarkshistorien, forfattet i et velskrevet og lækkert sprog, men lilleputsamfundets små mennesker og deres monotoni risikerer at blive lidt uvedkommende i længden. Ikke desto mindre 4 stjerner for et solidt og seriøst værk.