|
|
Anmeldelse:
Den islandske sagahelt i version 2.0
Jørgen Refshauge,
cand.mag. i engelsk og dansk.
Publiceret 5. marts 2024.
© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
- Øystein Morten: "Erik den Røde"
- Gads Forlag (347 sider)
- Udgivelse 5. marts 2024
- Pris kr. 299,95
NORDEN/VIKINGER:
Norske Øystein Morten har opdateret sagaen om Erik den Røde og skilt klinte fra hvede:
Sagn og spin er skilt ud fra kerneelementerne, hvor forfatteren har udsat hvert eneste ord i den kun fyrre sætninger lange beretning
om Erik for et både virtuelt, fysisk og arkæologisk faktatjek. Kort sagt får vi igennem denne engagerende og levendegjorte
historiefremstilling præsenteret ’syn for sagn’ så langt som moderne tids teknologi, kritisk tænkning samt en grundig sammenstilling
af historiske informationer formår at bringe os. Seks stjerner ud af seks.
Bogen udkommer i dag.
Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder sagaen om Erik den Røde her.
BEDØMMELSE:  SEKS stjerner ud af seks
(Skala).
Har jeg fundet Erik?
Med dette spørgsmål til sig selv indleder forfatteren sin bog, der er spækket med læsninger, iagttagelser og undersøgelser af både virtuel og konkret, fysisk karakter, alt sammen gjort i et forsøg på at finde frem til den egentlige skikkelse bag navnet og de hermed forbundne fortællinger.
Vi må følge sagaen, der opridser hans liv, begivenhed for begivenhed, og vi må bygge en bro, der binder sagaverdenen til vores egen virkelighed. Helt frem til Sælsomhedsstrandene (s. 10).
Dette hjemmegjorte ord har Øystein hentet fra beretningen om togtet til Vinland, hvor Eriks søn, Leif den Lykkelige, sammen med omkring 160 andre sejler ud fra Grønland og følger en rute et langt stykke ned langs Newfoundlands østkyst, hvor de undervejs passerer et område, beretningen beskriver med et ord, som Øystein har oversat til ’Sælsomhedsstrandene’.
Jeg tænker, at forfatteren med anvendelsen af det hjemmegjorte ord i citatet ovenfor på poetisk vis vil fremmane den forundring, som også vi nutidige læsere må have når vi får levendegjort det, som Leif og hans følge blev vidner til på deres færd vestpå til det nordamerikanske kontinent.
Jo, forfatteren må siges at være lykkedes med forehavendet: Han fandt vitterlig Erik.
’Erik blev hjemme’, konstaterer forfatteren tørt. Men Erik den Røde havde gjort et enormt forarbejde ved at forestå koloniseringen af det, han valgte at kaldte Grønland. Uden denne baggrund ville hans søns færd til Vinland være utænkelig.
Drivkraften bag fortællingerne
Øystein finder et mønster i opdagelsestrangen blandt nordboerne. Island, Grønland, Færøerne og Vinland blev formentlig alle set som steder med muligheder, når det hjemlige blev dem for broget. Det var ikke noget med at stikke halen mellem benene. Tvært imod var der tale om handlekraft, og i tilfældet Erik den Røde var der en ære, der skulle genvindes, efter at han var blevet erklæret fredløs i tre år på grund af sin andel i nogle drab på baggrund af uoverensstemmelser om ejendomsskab og formentlig også andre forhold.
Norges position som polarnation begyndte med Erik den Røde, og Norges selvforståelse langt op i 1800-tallet lænede sig stærkt op ad denne fortælling. Imidlertid gør forfatteren meget ud af at understrege, at vi må læse sagaerne og andre fortællinger ind i en nutidig kontekst, så vi også stiller skarpt på, hvad vi vil formidle videre til generationerne efter os. Forherligelse af fortiden er næppe noget frugtbart at bygge fremtiden på, siger præmissen.
Covid-19 og Virtual Reality
Forfatteren til bogen bliver afbrudt midt i sin første større færd i forbindelse med forberedelserne til at skrive om Erik den Røde. Sammen med sin 11-årige søn var Øystein i gang med at udforske arkæologiske forhold på Island, da Corona satte en midlertidig stopper for videre arbejde på stedet.
Han fortsætter imidlertid sin research ved hjælp af et udstyr med stærke elementer af Virtual Reality: Alle former for digitale kort får han lagt ind på en kraftig computer, og ved hjælp af et VR-headset kan han nu foretage omfattende flyvninger, sejladser og vandringer rundt i landskabet på såvel Island som Færøerne og Grønland. Særligt hans virtuelle flyvninger ved New Foundlands kyst bliver en stor hjælp til at forsøge at forstå, hvad det var, Leif den Lykkelige og hans folk må have oplevet, da de var på deres færd til Vinland. Områderne ligner heldigvis i dag stadig i høj grad det, de formodes at have været for omkring tusinde år siden.
Efter at Covid-19 restriktionerne er blevet lettet og ophævet, kobler forfatteren sine virtuelle iagttagelser, som en art forberedelser, sammen med fysisk tilstedeværelse i Island og på Grønland. Dog nu uden den nu to år ældre søn, der i mellemtiden er fyldt 13 år og har fået andre interesser.
Sætning for sætning
Erik den Rødes saga er taget fra samlingen Islenzk fornrit. Løbende sammenholdes teksten med andre kilder i de islandske sagaer. Historien om Erik omfatter i alt cirka 16 tekstsider, men kun en enkelt side handler specifikt om Erik den Røde. Der er tale om i alt fyrretyve ret så korte, tørre og nøgterne sætninger. De har alle skullet kunne fortælles mundtligt fra slægtled til slægtled. Derfor den knappe form. Nedskrevet blev de først efter et par hundrede års overlevering.
Forfatteren vender og drejer hvert enkelt ord, mange gange. Det lykkes ham undervejs i arbejdet at skrabe mange uvederhæftige fortolkninger fra tidligere tider væk, så vi står tilbage med en tekst, som Øystein som moderne historieskriver føler, at han kan stå inde for.
Dette spændende afdækningsarbejde bliver krydret med masser af egne iagttagelser, ekspeditioner, samtaler med lokale mennesker og granskning af landkort, topografiske kort, historiske kort samt fortællinger (udsagn) og interview, som forfatteren foretager med for sagen relevante informanter.
Med lov skal land bygges
Traditionen med landnamsmændenes forordninger i form af love og etablerede tingsteder i Island viderefører Erik den Røde, da han tager til Grønland for at lave en regulær bosætning. Tre års forarbejde i fredløs udlændighed havde forberedt ham til at forsøge at lokke sine islandske landsmænd med til den ø, han meget forjættende kaldte for Grønland. Et frodigt land med mulighed for fiskeri og landbrug.
Forfatteren identificerer det første tingsted på Grønland, som vel at mærke var gældende for hele Grønland. Det fik Erik oprettet umiddelbart efter bosætningen. Ved at befolke sit område med ressourcestærke forbindelser fik han etableret grundlaget for sin magtposition som den fremmeste på Grønland, omfattende et samfund der efter nogle få år talte i alt omkring otte hundrede individer, fordelt over et ganske stort geografisk område på vestkysten af Grønland fra syd og op til omkring nutidens Nuuk, dog med langt størsteparten af bosættelserne i det sydlige, hvor det var muligt at drive landbrug og have kvæghold. Nuuk tjente mest som en art handelsstation.
’Grønlændingenes saga’ fortæller, at Erik den Røde var den stærkeste mand på Grønland, og at alle adlød ham (s. 183).
Forfatteren fremhæver, at Erik hermed havde overvundet sit nederlag ved som fredløs og i vanære at måtte forlade Island. Han havde formået at vende tilbage og mobilisere et regulært bosættelsestogt fra Island til Grønland, og at han lykkedes hermed. Der gik knap 500 år, før de sidste af disse oprindelige bosætteres efterkommere lige så stille forsvandt. Årsagen var formentlig den lille istid, som indtrådte ved slutningen af senmiddelalderen.
Hvalrossens elfenben
Det, som skabte grundlaget for Erik den Rødes succes med at etablere en koloni på Grønland var hvalrossens stødtænder. Gennem omfattende research lykkedes det for mindre end ti år siden at underbygge en tese om, at masser af grønlandske hvalrostænder var blevet en kostbar eksportvare til Sydeuropa, hvor denne hvide form for elfenben blev brugt til især udsmykning af kirker (figurer og udskæringer) samt på kongeslotte og ved fyrstehoffer.
Der var tale om titusinder af hvalrosser, der på få år blev eksporteret. Alt sammen etableret af Erik den Røde. Timingen var ideel for Erik, thi ikke så længe før Eriks togt til Grønland var forsyningerne med elefantstødtænder til Europa stort set blevet umuliggjort på grund af internationale forskydninger i magtforholdene med det osmanniske riges opståen.
Erik brugte det meste af de første tre år i sin udlændighed på at udforske forekomsten af hvalrosser, og dermed havde han et handelsgrundlag for at skaffe værdier, der kunne handles mod tømmer og meget andet, som ikke umiddelbart fandtes i større omfang på Grønland. Da han havde fået etableret sine handelskontakter, drog han hjem og fik overtalt de føromtalte islændinge til at tage op og bosætte sig på Grønland sammen med ham.
Det er Øystein Mortens fortjeneste af udpege denne nøgle til rigdom, som var afgørende for, at bosættelsen på Grønland kunne blive en succes i første omgang.
Lakmusprøven
Øystein er meget omhyggelig med at afprøve sagaernes fortællinger i forhold til andre skriftlige kilder, ligeledes holde dem op imod myter og legender. De politiske særinteresser gennem tiderne har også været med til at farve fortolkningen af sagaernes indhold. Der er ifølge forfatteren så meget rod i kilderne, at der mildest talt råder stor forvirring, når man skal etablere en sammenhængende fortælling.
Det er hans kildekritiske tilgang, der får ham til at skære ind til benet for at etablere fakta i forhold til fiktion. I denne bestræbelse får han fat i en meget spændende figur, den unge kvinde Gudrid. Med hende som omdrejningspunkt lykkes det ham at få fortalt en mere plausibel version af, hvordan kristendommen kom til Grønland end den, man normalt har kolporteret i historiske fremstillinger igennem mange århundreder.
Forfatteren bruger sit sidste større afsnit i bogen til at bruge ”Sagaen om Gudrid Torbjørnsdatter” til at komme så nær sandheden om Erik den Rødes liv som muligt. Det er ganske vist i en hermeneutisk fri form, men samtidig et indtil videre bedste bud på, hvad der egentlig skete i Eriks senere liv.
Historisk interesserede læsere opfordres til selv at gå på opdagelse og opleve Erik den Rødes liv gestaltet igennem Øystein Mortens fremragende og meget anderledes form for historieskrivning. Derfor seks stjerner ud af seks.
|
|
|
|
