|
|
Anmeldelse:
Tre dystopier om kvinder - og de hertil medvirkende mænd
Jørgen Refshauge,
cand.mag. i engelsk og dansk.
Publiceret 2. februar 2024.
© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
- Claire Keegan: I sidste øjeblik
- Gutkind (116 sider)
- Udgivet 2. februar 2024.
- Pris: kr. 149,95
ENGELSK/LITTERATUR:
’Pligt, pli og problematiske mænd’ kunne være en alternativ undertitel til bogens
’historier om kvinder og mænd’. Den irske forfatter Claire Keegan har stilsikkert og uforfærdet
frembragt tre små sansemættede perler, der kaster et vemodigt blik på et Irland, der stadig brydes med
fortidens moralske skyggesider.
Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder novellesamlingen her.
BEDØMMELSE:  FIRE stjerner ud af seks
(skala).
Et traume?
Den første novelle fortæller om den kosmopolitiske Sabine, der indleder et forhold til den provinsielle og traditionelle Cathal, der er bogholder. Han arbejder i hjertet af Dublin, i nærheden af det Museum, hvor Sabine fungerer som kunstnerisk tilrettelægger. Hver dag tager han den timelange tur på arbejde med bussen til og fra sit hus i Arklow, og vi følger ham gennem hele den dejlige sommerdag, hvor han efter planen skulle have været gift:
”Nu ville de have danset deres første dans og måske stadig danse, til ud på de små timer, på Hotel Arklow Bay. Han havde betalt for bakker med natmad, der skulle serveres klokken 23: flere slags sandwich, cocktailpølser og små vol-au-vents, der nu ville være blevet serveret for og spist af dem, som de nok på den ene eller anden måde ville have tilbragt deres liv sammen med.” (side 46)
Hele hans forhold til Sabine, der strækker sig over et par år, oprulles i hans tanker, og vi ender dagen med at se en temmelig mismodig diskvalificeret brudgom, der søger trøst i tanken om, at det nok under alle omstændigheder ville været gået skævt for dem, hvis de var blevet gift:
”Så dukkede en linje, han havde læst et sted, op i hans hoved, noget med slutninger – noget med, at hvis ting ikke var endt galt, var de ikke endt endnu.”
Brillant turnerede sætninger og associationer klæder den stakkels Cathal af til skindet rent menneskeligt, uden at den selvbevidste Sabine af den grund bliver skildret som urimelig eller kynisk i sit fravalg af ham.
Smertefuldt
En unavngiven kvindelig irsk forfatter på 39 år har vundet et to ugers skriveophold i Böll Huset i nærheden af Achill på Irlands vestkyst. Hun forstyrres af en ubuden gæst, en tysk professor. Denne ringer allerede den første dags morgen, hvor kvinden er i huset, og vil høre, om han kan få lov at se refugiet, som han kalder det. Irriteret over forstyrrelsen, men alligevel venlig, beder hun ham komme tilbage klokken 8 om aftenen. Hendes første arbejdsdag bliver således forstyrret.
Hun beslutter sig for at tage en fridag, da hun jo nu har en deadline klokken 8 samme aften. Hun nyder dagen med badning, vandretur og indkøb til en monstrøs kage, som hun egentlig ikke ved, hvorfor hun bager. Måske ubevidst den kvindelige traditionelle tjenende rolle? Hun er i hvert fald irriteret over, at hun har bagt kagen, da hun ser den stå stor og mægtig på køkkenbordet.
Den tyske ’gæst’ viser sig at være en halvgammel, lavstammet stivstikker, som mest af alt er misundelig på de mennesker, der som kvinden har fået mulighed for at bruge skriverefugiet. Det lykkes kvinden at få manden ud af huset igen efter at han har fortæret tre fjerdedele af kagen og nedsvælget et par kopper te. Inden da har han nået at lukke en hel del galde ud over sin egen situation som afskediget professor, der er alene efter tabet af sin ’smukke kone’.
Kvinden kan ikke sove. Beslutter sig for at arbejde natten igennem for at få skrevet noget af det forsømte efter ’fridagen’. Hun arbejder til den lyse morgen, og det lykkes for hende at skrive sig ud af sin frustration over besøget:
Hun tænkte på hans raseri og gav sig til at forestille sig det liv, hans kone måtte have levet med ham. […] Hun havde lige givet ham et navn, og kræft, og var ved at arbejde sig igennem hans sygdom. […] Mens hun satte vand over og fandt kagen frem bagest i køleskabet, strakte hun sig og vidste, at hun forberedte sig på hans lange og smertefulde død (p. 80-81).
En ’gothic romance’
Den afsluttende novelle handler om en ”lykkeligt gift kvinde”, der uden anden begrundelse end den, at tiden går, vil prøve at være utro:
Hun ville gøre det her, før hun blev for gammel. Hun var sikker på, at hun ville blive skuffet (p. 85).
Varslet i det indledende afsnit af novellen viser sig til slut i novellen at have været rigtig ildevarslende, da det hele ender i en form for gotisk scenarie. Tabt uskyld afløses af uhygge, om man kan følge kvindens afsluttende tanke:
Hun tænkte på Antarktis, på sneen og isen og ligene af de opdagelsesrejsende. Så tænkte hun på helvede, og så på evigheden (p. 111).
Til forskel fra de to forudgående noveller har denne tilsyneladende ikke en mand, der kan udsættes noget på. Alligevel har kvinden et slet skjult behov, måske en art FOMO, påvirket som hun kan være af tiden og trenden. Hun er umiddelbart ærlig i sin udmelding over for fyren hun møder i baren: ”Jeg er gift”. Han kvitterer med at han er den mest ensomme mand i verden. Et varsel? En advarsel? Kvinden lader det være en del af det småintellektuelle koketteri mellem de to, der snart tager en mere håndfast drejning i form af den kødelige realisering af forehavendet. Alt kunne have sluttet udramatisk, måske. Men lege med ilden gjorde hun nu alligevel. Læs og gys.
Fire stjerner af seks for en særdeles velskrevet novellesamling, der rent sprogligt er en æstetisk nydelse.
|
|
|
|
