|
|
Anmeldelse:
Provinsen – et sted i vores bevidsthed
Jørgen Refshauge,
cand.mag. i engelsk og dansk.
Publiceret 20. oktober 2023.
© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
- Johs. Nørregaard Frandsen:
- Hvor ligger provinsen
- Gads forlag (256 sider)
- Udgivelse 31. august 2023. Pris kr. 269,95
DANMARK/HISTORIE:
Golden Days 2023 har provinsen som tema. Professor emeritus Johs. Nørregaard Frandsen
giver med nærværende bog en introduktion til temaet. I sin bog definerer han provinsen som både
noget udvendigt og indvendigt. I sidste instans er det en forestilling, en holdning, en grundopfattelse.
Vi har hver vores egen opfattelse heraf. Dette giver grundlag for både politiske ideologier og
kommercielle markedsføringsstrategier om det gode liv i relation til provinsen.
Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder den nye bog her.
BEDØMMELSE:  SEKS stjerner ud af seks
(skala).
Et sted i provinsen
Johannes blev til Johs. Bondesønnen blev en del af det urbane liv. Han følte sig ’fjalet’ ved starten af denne proces. Bogens forfatter skildrer over et par sider, hvordan han på egen krop har oplevet dikotomien og skiftet i forhold til land-by, provins-hovedstad, periferi-centrum. Han følte sig ’usikker, undselig, tilbageholdende, genert’. Som han formulerer det: ”Provinsen var den hæmmende blok, der sad indeni.”
Johs. Frandsen skildrer provinsfænomenet som andet og mere end et fysisk sted, det er mindst lige så meget et sted i bevidstheden:
Når jeg som helt ung kom til de store byer (…). Så gjaldt det om at overvinde den indre provins, så man ikke fremstod som en mærkværdig genstand fra de yderste provinser. Men provinsen bor stadig derinde. (Side 11)
Provinsen som ideologisk slagmark
Politisk og kulturelt har provinsbegrebet til alle tider været noget af stridspunkt, med forskellige udlægninger og tilskrivning af værdi. Det ægte og autentiske hører ofte hjemme i opfattelsen af provinsen. Det oprindelige, det tætte fællesskab, natur og et modstykke til det stressede liv i storbyen, metropolen. Alt dette repræsenteres ved provinsen, men der er også den mere negative fortolkning, ’udkantsdanmark’ og ’underdanmark’. Det er opholdssteder for fattigrøvene, for de sociale tabere, for dem, der ikke kan følge med den teknologiske udvikling.
Der kan også være tale om en bevægelse i en positiv retning. ’Stå af ræset’, vende sig bort fra det pulveriserende storbyliv, dyrke sine egne grøntsager og definere sin egen ’kvalitetstid’. (Gen)finde sine rødder, hjemstavnsfølelsen og den autentiske livsform. Det kan også være mere eller mindre bevidst et opgør med det forlorne ved storbylivet og dets overfladiske relationer.
Politisk kan man slå på at komme fra provinsen, stå med begge ben plantet solidt i den danske muld, stille sig an som modpol til eliten og rynke på næsen af smagsdommeriet. Ingen aktuelle politikernavne skal være nævnt, men tænk selv.
Periferi – centrum
’Der var så dejligt ude på landet’ siger H. C. Andersen i eventyret om den grimme ælling. Underfundigt dobbelttydigt anslås temaet fra starten af historien. Thi det var ikke den rene idyl, som vores stakkes fugl måtte finde sig til rette i.
Også Holberg tager provinsen under behandling i form af Bjerget i Erasmus Montanus. Her er dobbeltheden mindst lige så tyk som hos Andersen. Der gøres grin med den studentikose hjemvendte Rasmus Berg, men samtidig ligger der i slutreplikken en ironisk kommentar til hele provinsmentaliteten: ’Jorden er flak som en pandekage’.
Den kære student Erasmus Montanus står tilbage som Rasmus Berg og må tilpasse sig den provinsielle livsanskuelse for en stund. Her er der akademikerbashing, men med Holbergs skarpe dobbeltsyn som perspektivsættende i forhold til fortællingen.
Modsætningsforholdet mellem hovedstad og provins har flere tusinde år på bagen. Romerne talte om Campania, det omliggende i forhold til det centrale, til hovedregionen eller byen på de syv høje, Rom. Man talte om
trans alpina og cis alpina: Det fjerne og det nære.
At være til
Vi har naturdyrkelsen under romantikken, med de grønne, brede bøge og ’salten Østerstrand’. Vi har fornuftige dyrkningsmetoder i oplysningstiden, hvor Holberg ytrer, at han har lært meget af sine samtaler med bønder.
Hele malerkunsten i Guldalderperioden 1830-1850 bugner af landskabsmalerier og det idealiserede harmoniske naturbillede, beåndet og på det nærmeste panteistisk. Vi har romaner som De bedste familier og Meter i sekundet, der på hver sin måde tager konflikterne i forhold til provinslivet op.
Provinsen er ikke blot stokroseidyl, men også forurening og sæder og skikke. Mødet mellem byboer og landboer giver både anledning til konfrontation og kontemplation. Den tilflyttende fra byen har lige så store udfordringer som den, der i andre sammenhænge drager den anden vej, som f.eks. under industrialiseringen og afvandringen fra landbrugssektoren.
Alting flyder
Heraklit var ikke ene om at opleve den stadige forandringsproces, som tilværelsen byder på. Provinsen forandres, den flytter sig, og den ændrer karakter, alt efter hvordan vi indretter os. Nørregaard Frandsen omtaler berettiget de store strukturforandringer, med kommunesammenlægninger anno 1970 og 2007.
Der skabes nye periferier, og koncentrationen af administrative enheder får nærhedstanken til at blive noget bleg. Der er længere til beslutningstagerne, og processerne bliver centraliseret. Fremmedgørelse og følelse af at være hægtet af udviklingen er afledte oplevelser i kølvandet på den proces.
Historisk vue til seks stjerner
Johs. Frandsen præsenterer i sin håndbog til Golden Days en fin vifte af aspekter over temaet ’provins’. Der er masser af underemner, som kan danne grundlag for foredrag, optrin, events og hvad man ellers kunne tænke sig i forbindelse med afholdelsen af temaugen.
Bogen er på en og samme tid tilpas lærd, personlig, autentisk, morsom og interessant. Den dækker utroligt mange aspekter uden at være overfladisk af den grund. Vi får begreber defineret, præsenteret og sat i en historisk, bevidsthedsmæssig og socioøkonomisk sammenhæng. Den rigt illustrerede bog peger også på vigtigheden af det visuelle i forbindelse med tanker og forestillinger om et emne som provinsen.
En bevidsthedstilstand
Særligt har undertegnede anmelder bemærket forfatterens glæde ved det etymologiske element i sproget. Vi kan lære meget om vores egentlige bevidsthed ved at kende ordenes oprindelige betydning og de ændringer som disse har været genstand for igennem tiden. Provinsen er netop en bevidsthedstilstand, som vi egentlig kun kan sætte på begreb ved at tale om den, igennem anvendelsen af ord og begreber.
Til dette har bogens forfatter forsynet os med en række nyttige og illustrative værktøjer.
|
|
|
|
