|
|
Anmeldelse:
Det usynlige Rom
Af sprogforsker
Flemming André Philip Ravn,
lektor, tredobbelt cand.mag.
Publiceret den 26. april 2022.
© COPYRIGHT: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
Jesper Storgaard Jensen:
Det usynlige Rom
Udkommet: 6. april 2022
Forlag: SVANE & BILGRAV
BUY HERE / Bogen kan købes her.
BEDØMMELSE:  SEKS stjerner ud af seks
(skala).
ITALIENSK/SAMFUND:
Ny insider-bog om Rom, som
indeholder spændende curiosa - denne finurlige by med de mange ansigter.
Bogen er skrevet i 17 kapitler og formidler megen nyttig viden om om Italiens hovedstad og dens
mange facetter.
Titlen "usynlig" henviser til, at forfatteren gerne vil præsentere det "andet" Rom for læserne.
Og det gør han på indsigtsfuld vis med talrige eksempler fra dagligdagens Rom, som er noget
helt andet end det turistmæssige Rom, som de fleste tilrejsende møder og frekventerer.
Det usynlige Rom kaster et nøgternt blik ind bag de kulisser, som turisterne forveksler med det virkelige Rom.
Og der er rigtigt mange spændende oplevelser og ting erfare for læseren.
Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, anmelder Jesper Storgaard Jensens fremragende
Rom-bog her.
Rom er mere end bykernen
Rom har mange forskellige kvarterer og forstæder. Rom er meget mere end bykernen:
Byen Rom er langt større end den lille del, der ligger inden for bymurene, og som sædvanligvis
er der, turisterne færdes. Roms centrum dækker et areal på blot 20 kvadratkilometer
i forhold til byens samlede areal på 1.287 kvadratkilometer. Det gør Rom til den europæiske by,
der dækker det største areal.
Centrum tæller cirka 187.000 indbyggere, mens byens samlede
indbyggertal er 2.850.000. Med andre ord udgør det Rom, de fleste
kommer i kontakt med, kun en forsvindende lille del af
det store Rom (p. 14).
Som nævnt refererer "usynlig" i titlen Det usynlige Rom
til, at Jesper Storgaard Jensen gerne vil præsentere det "andet" Rom for læserne,
det Rom som han kalder "det rigtige", alt det ikke-turistagtige Rom fyldt med
alle klichéerne. Forfatteren skriver:
Hvordan er romernes Rom? Hvordan er det at leve i byen? Hvad taler romerne om, og hvilke problemer står deres by overfor? Hvad er deres forhold til fortiden, og hvilke forhåbninger har de til fremtiden?
Kort og godt: Hvordan ser byen ud, når man skærer turistklichéerne væk, river de smukke postkort i stykker og vælger turistattraktionerne fra for i stedet at fokusere på la realtà romana, den romerske virkelighed? (p. 14).
Det gode og det dårlige
Forfatteren peger på, at der sammen med mange gode ting i Rom også kan tales om en række dårlige forhold.
Det gode er blandet med det dårlige. Det er ikke altid, man ser de dårlige ting, hvis man kun færdes i
turistkuisserne.
Mange steder findes der forfald (manglende vedligeholdelse) og udemokratiske ting som korruption.
Så Rom er derfor ikke kun glamour med glasur på de smukke arkitektoniske perler og smukke kirker.
I realiteten kan byen lovgivningsmæssigt og administrativt være ret dysfunktionel og uduelig samt bekende
sig til uhyre tilbagestående værdinormer. Der er tale om voldsomme kontraster.
Ikke desto mindre skriver Jesper Storgaard Jensen følgende:
Så til trods for moralsk dårskab og forfald på mange fronter, er Rom stadig en
by, der fortryller. Det er, som om at Rom, til trods for krise og armod, dybest set
revnende ligeglad med, hvad du og jeg og alle ande synes om byen.
Rom emmer af stemning og atmosfære masser af steder.
Rom er en by, der trods krise og forfald igen og igen formår at udløse begejstring.
Og det gælder sågar for en kritisk protestant som mig selv (...) (p. 17).
Det usynlige Rom rummer mange selvbiografiske aspekter.
Således skriver forfatteren, der i over 25 år har været bosat i Rom:
Kontrasten
mellem turisternes sædvanlige begejstrede oplevelse af Rom og min
egen virkelighed som indbygger i byen er voldsom.
Kontrasterne mellem de velduftende pastaretter, turisterne får serveret på
restauranterne i Trastevere, og den insisterende stank af korruption,
nepotisme i det offentlige apparat, overfyldte affaldscontainere, forsinkede
busser og en manglende tro på fremtiden river godt og grundigt i næseborene
på alle os, der har haft bopæl i byen gennem en årrække
(p. 24).
Maleriske kapitler
Kapitel 3 bærer den maleriske overskrift På vespa gennem Rom.
En vespa er jo den italiensk opfundne scooter - en ikonisk mærkevare.
I dette kapitel berettes om filminstruktør Nanni Moretti, der er en mand.
Også italiensk filmverdens store instruktør,
den intellektuelt klarsynede Pier Paolo Pasolini, er omtalt
flere steder i bogen. Og til ham er tillige hele kapitel 3 (pp. 46-61) viet.
Pasolini var jo en særdeles excentrisk bohème med et kvikt intellekt,
til tider skandaløs og ofte normbrydende.
Pasolini var også knyttet til Rom, hvor han boede i sit voksenliv.
Jesper Storgaard Jensen skriver dette:
Pasolini var også en kompromisløs og passioneret samfundsrevser, der i avisspalter
rasede mod Italiens kulturelle og moralske forfald. Han betragtede det moderne
Italien som et korrumperet samfund, der udelukkede fokuserede på forbrug.
Han var, som forfatteren David Grieco har skrevet i et essay, "fuldstændigt ligeglad
med både sine læsere og redaktører. Det eneste, han interesserede sig for, var sandheden"
(p. 48).
Forfatteren tager læserne på tur gennem nogle af Pasolinis store film såvel
som dennes yndlingscaféer og -restauranter i Rom.
Rom er ikke kun flødeskum, gøgl og lavendler. Forfatteren er en
god observatør: Turen til Rom
spænder fra uhumske romalejre over Roms højt besungne flod, Tibren, der også
er beskidt, over de mange notoriske huller i Roms veje (60.000 i alt),
over Vatikanstaten til ærefulde og fornemme monumenter og mindesmærker - og de
højeste intellektuelle ånder og begavelser, hvor man får uddybet sit
bekendtskab med italienske forfattere og filmfolk og deres
værker. Bogen udviser sine steder god humor.
Der er også et kapitel om Rom hendøende aristokratiske race.
Samfundsmæssig er landet hele tiden i én eller anden form for politisk
og økonomisk krisetilstand, påpeger forfatteren.
Endvidere kan den italienske hovedstad byde på såvel politikerlede som -mistro.
Det har vi også i Danmark, men i Italien er det værre.
Dér er der direkte tradition for had mod den politiske klasse,
der udgør en særlig, selvforsynende kaste:
Gennem de senere år har Eurispes
gennemført årlige undersøgelser, hvor de måler italienernes
tillid til en række af samfundets institutioner - militæret,
politiet, fagforeningerne, de højere undervisningsanstalter,
erhvervsorganisationer, Parlamentet, de politiske partier,
præsidenten og endnu flere.
Og hvert år er de politiske partier kommet ud som den institution, italienerne har mindst tillid til -
mindre end 10 procent af italienerne stoler på deres politiske partier.
(p. 104).
Derudover er der anden kriminalitet end visse politikeres og embedsmænds nepotisme og korruption.
Der er også en underverden, som følger sine egne regler. Og coronakrisen var særligt slem i Italien pga.
dysfunktion / manglende organisering.
Kapitlet Når litteratur og mondænitet flirter (pp. 198-207) giver stof til eftertanke.
Bogens forfatter, Jesper Storgaard Jensen, er freelancejournalist og uddannet cand.ling.merc. i italiensk fra Copenhagen Business School (CBS).
Han har haft fast bopæl i Rom siden 1997. (Foto: Pressefoto fra forlaget Svane & Bilgrav).
Bogens fordele og ulemper
Layout og struktur:
Bogen har indholdsfortegnelse, litteraturliste og navneregister.
En side med "Tak" er placeret på side 275, men burde nok være fremkommet forrest i bogen, lige efter indholdsfortegnelsen.
Forsiden er speciel, flot og effektfuld.
Bogen rummer mange - og supergode - illustrationer, de fleste i farver, som forfatteren selv har taget.
Flotte er eksempelvis fotoene på pp. 41, 100 og 218.
Bogens format er oprejst rektangulær og behagelig at sidde med i hånden. At læse er jo også en taktil
oplevelse ud over at være en intellektuel fornøjelse.
Bogen er behageligt (korrekt) kommateret.
Teksten er opført i to kolonner. Bogen er velskrevet - og sproget velfomuleret, levende og inspirerende
med et varieret ordforråd og dejlige ord, herunder også italienske gloser og termer - ikke mindst
til glæde
for sprogfolk og filologer som mig selv.
Dog er et par franske ord sluppet urettede igennem korrekturen - men det er også sket for mig selv, uanset hvor umage man har gjort sig!
Layouten er generelt flot, men de rene tekstsider savner lidt grafisk variation, når der kommer
flere af dem i træk (hvilket kan skabe monotoni).
Og personligt kan jeg godt lide, når bøger grafisk har deres
bogstaver i en lidt større font. Så giver det en rarere og mere ubesværet læseoplevelse.
* * *
ALT I ALT er bogen en samling af spændende historier og drastiske tildragelser fra et levet og ikke uinteressant liv.
Forfatteren deler ærligt og åbenhjertigt ud af sine oplevelser.
Desuden har han interviewet en lang række forfattere, filmfolk, hjemløse, folk fra den sociale sektor og ganske "almindelige" borgere.
Forfatteren
har skrevet en dejlig og særdeles læseværdig bog om sin tilværelse som dansk-romer, hvori
han tegner et kærligt, kritisk og realistisk portræt af byen, fordøjet gennem egne oplevelser og erfaringer.
Det usynlige Rom kan derfor interessere mange mennesker, der holder af at læse autentiske vidnesbyrd -
og rejse til andre lande og spændende byer samt lære de mennesker at kende, som bor dér.
Jesper Storgaard Jensener en sand intellektuel med sans for de små og store detaljer. Han er vidende og kender sit stof - bogen
er derfor levende, vedkommende og informativt.
Desårsag er bogen også guf for italienofile, der her har mulighed for at få nye vinkler og nuancer på italiensk kultur, dagligliv og hovedstaden Rom.
Desårsag giver jeg giver bogen seks stjerner ud af seks.
En del af arbejdet med at skrive denne artikel er foregået ved cykelcaféen "Capito" (passende navn, når man beskæftiger
sig med Rom samt det italienske sprog og samfund) i Klampenborg i forårssolen. (Foto: Flemming André Philip Ravn).
|
|
|
|
