|
|
Anmeldelse:
Herlig amerikansk transcendentalist og filosof endnu en gang genopdaget
Jørgen Refshauge,
cand.mag. i engelsk og dansk.
Publiceret 28. februar 2022.
© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
- Andrew Blauner (red.)
- Now Comes Good Sailing
- PRINCETON UNIVERSITY PRESS
- Udkommet 19. oktober 2021.
- Pris små 200 kroner
ENGELSK/LITTERATUR: IN ENGLISH, at the bottom of this page.
Henry David Thoreau (1817-1862), den amerikanske transcendentalist og filosof er endnu en gang genopdaget.
På 200-årsdagen for hans fødsel udgav USA's postvæsen i 2017 et frimærke til ære for Thoreau. Tre år senere var han endnu en gang højaktuel
p.g.a. pandemien og den tilhørende isolation. Thoreaus filosoferen forbindes med emner som enkel livsførelse, kritik af materialismen,
skismaet mellem den enkelte og samfundet, vores relation til naturen. Kort sagt: Kan humanismen hjælpe os?
Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder bogen her.
At leve med forsæt
What does it mean to live deliberately? - Således spørger flere af de mange bidragydere til denne essaysamling om Thoreau og hans hovedværk Walden,
også kendt som ’Livet i Skovene’.
"I went to the woods because I wanted to live deliberately," indleder Thoreau sin essaylignende tekst med omdrejningspunkt i livet ved Walden Pond.
Hans tanker og filosofiske refleksioner har mange været fascineret af siden bogen udkom første gang i 1854. De første år var begejstringen dog behersket.
Den solgte beskedne 300 eksemplarer årligt. I forbindelse med romantikkens dyrkelse af naturen og dens søgende menneske vandt Ralph Waldo Emersons transcendentalisme opmærksomhed og fandt sine disciple som bl.a. Emersons nære ven Thoreau, men først efter en endt borgerkrig og opgøret med slaveriet vandt Thoreaus tanker stadig større anerkendelse i USA.
Tilbagevendende popularitet
Bogens relevans og dermed popularitet fik en hurtig genopblussen så sent som under pandemien 2020, hvor vi alle var tvunget til at se isolationen i øjnene: Hvordan kunne vi leve med denne udfordring? Måske vi kunne hente inspiration hos en, der i sin egen tid bevidst valgte isolationen for at fundere over menneske og samfund..
Antologien indeholder bidrag fra 27 forfattere, journalister, forskere m.fl. De fleste af dem såkaldte humanister. Flere af bidragyderne nævner direkte udfordringen med corona som perspektivsættende for deres fokus i læsningen af Walden.
Gennem deres egne erfaringer i mødet med Thoreau reflekterer de over identitet, følelser, livsmål, relation til naturen og det at leve med forsæt.
De forskellige essays er tematiseret omkring rejser, drømme, praktiske forhold i det nære, skrivning, husholdning, økonomi, arbejde, klæder, byggematerialer osv. Stort og småt i tilværelsen, som for Thoreau alt sammen var af betydning.
Målet med tekstsamlingen fra Princeton universitet er at sætte Thoreau ind i vores moderne samtid og pege på hans relevans for os i dag, undervejs tilfældigvis reaktualiseret af pandemien, der kom til de skrivende, medens de så småt var begyndt på at arbejde med deres bidrag til antologien.
Nogle af essayene fokuserer på vores moderne højteknologiske stressliv, og peger på, hvordan allerede Thoreau iagttog denne sygdom, som han mente var næsten uhelbredelig. Mere kontakt med naturen og en enkel livsførelse var Thoreaus anbefalinger som et lægemiddel, men han så samtidig skarpt, hvordan den enkelte havde umådelig svært ved at lægge indlært adfærd og livssyn om.
En af bidragyderne til essaysamlingen fortæller, hvordan hun i sin fortvivlelse over isolationen under pandemien prøvede diverse bøger og internetsider for at søge hjælp, men at hun først virkelig fik fat i noget, der talte til hende, da hun dykkede ned i Walden. Hun endte med at læse den langsomt fra ende til anden, hele tre gange, under den lange vinter med børn og hund i selvvalgt corona-isolation i New Hampshire, medens manden var blevet tilbage i Californien for at passe arbejde og hus. Thoreau blev hendes sjæleven. Hun blev især fanget ind af hans antimaterialisme. Vi bliver ædt op af tingene, hvis vi ikke lægger stilen om.
En anden af bidragyderne tog bøger af Thoreau, Emerson og Wilde med sig på et års studieophold i Japan. Han lærte mest af Thoreau i forhold til, hvordan man kan opdage verdens sande indhold gennem omhyggelig observation fra yderkanten af det tempofyldte liv. Emerson havde teorien, men Thoreau gav denne journalist fra New York nøglen til at praktisere et mere enkelt liv, hvor man er stadig mere i kontakt med sig selv, mærker efter, hvordan man lever. Han fik øjnene op for, at det var vigtigt at leve enkelt, langsomt og uden alle mulige teknologiske hjælpemidler til hurtig kommunikation.
Året i Japan satte sig virkelig i ham fordi han ikke hastede igennem ugerne og månederne af opholdet. Vigtigt for ham var den forståelse han fik af, at Thoreau ikke var nogen eremit, men primært søgte perioder med ensomhed for at klare sindet og skærpe blikket på omverdenen, inden han igen med stor fornøjelse optog kontakt med familie og især venner i Concord og omegn.
I midten af 1900-tallet
I 1950’erne og ind i 1960’erne blev Thoreau endnu engang meget populær, idet han bl.a. blev taget til indtægt for at repræsentere modkulturen i forhold til det forråede politiske klima i USA. Han kunne om nogen vise vejen, mente hipsterne og de humaniorastuderende samstemmende. Det handlede om at være mindre karriereorienteret, mindre ærgerrig, og at gøre sig fri af de materielle bånd – alt sammen noget, som Thoreau havde reflekteret over, uden at gøre sig bedre end andre, vel at mærke.
Thoreaus Walden er den dag i dag pligtlæsning i mange gymnasier og i forbindelse med de indledende universitetsstudier inden for humaniora i USA. Mange amerikanske studerende i dag har dog svært ved at overskride tidsbarrieren i forhold til midten af 1800-tallet og opdage, hvordan Thoreau stadig er aktuel i dag med sine grundlæggende synspunkter og antagelser om individ, samfund, socialitet og materialisme.
Ifølge et af essayene blev mange unge desillusionerede efter Anden Verdenskrig i forhold til de idealer, som USA skulle forestille at repræsentere. Et samfund bygget på falske idealer om frihed og naturens herligheder blev den desillusionerende erkendelse for mange i deres søgen efter autenticitet i en tid med mantraet om materiel vækst som universalmiddel for at opnå en lykkelig tilværelse. Som tidligere nævnt kulminerede denne næsten kultagtige fremhævelse af citater fra Walden omkring 1969 med vietnamkrig og det generelle ungdomsoprør mod autoriteterne. Det var babyboomernes tidsalder og selvtilfredsheden hos mange af de unge på dette tidspunkt var temmelig tyk. Sjældent har nogen haft så mange midler til rådighed samtidig med at de vendte kapitalismen ryggen, både rent teoretisk og retorisk.
Senere blev der atter stille omkring Thoreau, for en tid. Han får jævnligt en revitalisering, når tidsånden bliver for vanskelig at håndtere, når den amerikanske drøm endnu en gang krakelerer. Det skete i 2008 og som sagt igen under pandemien i 2020. Enkelheden i budskaberne appellerer til de unge sind, men at leve op til disse tanker og ideer er en ganske anden sag.
Den foreliggende essaysamling kaster 27 fornyede blikke på forfatteren til Walden og på det transcendentale element såvel som det åbenlyst romantiske i Thoreaus tilgang til verden. Alle bidragene er stærkt personlige og ofte meget intime, og hvor de er bedst, får vi også både åbne erkendelser og bekendelser fra de skrivende, der med skiftende held følger op deres oprigtige læsning med indseende i sig selv.
For Thoreaus ærinde i bogen fremstår manifest: Han ønskede at leve bevidst og derigennem nå frem til de mulige erkendelser, der åbnede op til ham selv. Og når først selvet stod klart, mente han sig i stand til at udstikke pejlemærker for sin efterfølgende livsførelse. Og det skorter ikke på anbefalinger til læseren om at tage udfordringen op og begynde sin søgen efter sig selv i forhold til socialiteten. Henry Thoreau så ind i sig selv (introspektion), men hans skarpeste blik var nok det, han rettede udad, aldrig fordømmende over for, men lysende klart seende, ’den anden’.
Thoreaus Walden er lige så brandaktuelt et manifest i dag som bogen var ved sin udgivelse for mere end 150 år siden.
IN ENGLISH: Abstract of book review of Blauner’s Good Sailing - As topical as ever
Twenty-seven contributions by some of today's leading American writers are gathered in the anthology Good Sailing, all of them trying their hand at interpreting the author of Walden through essays on the enigmatic poet cum philosopher. Obviously, the world seems never to be done with catching up with the ideas and reflections of Henry David Thoreau (1817-1862), who wrote not only Walden (or Life in the Woods), but also seminal treaties such as the one on "Civil Disobedience," spurred by his resistance against enlisting for the territorial war against Mexico in 1848.
Among other things, Thoreau propagated such ideas as environmentalism and eating only plant food. Also, he was an abolitionist, and he offered serious criticism of materialism and among other things made an early warning against our infatuated dependency on technology. He was probably the first to compare a farmer’s life to the run of the hamster wheel, with mortgages tying him down for good.
Thoreau also foreshadowed the problem of social distancing in many of his observations made during the three-year experiment with living at Walden Pond near Concord. The anthology published by Princeton University has contributions on a wide range of aspects, all of them exploring how Thoreau has been an influence and has inspired the writers in their intellectual development. Also, the essays illustrate Thoreau’s topicality in relation to vital issues of today, ranging from climate change to nationalism, racial issues, women’s position in society to the threat of stressful living under the influence of an ever more complex world of technology.
From New Hampshire to Japan and Pakistan
Lauren Groff reports from her COVID-19 pandemic retreat with two children and a black dog to a rural house in New Hampshire, where she finds solace in several rereads of Walden from page one and out. Another contributor describes how he brought books of Thoreau, Emerson and Oscar Wilde with him for a year of studies in Japan, ending up with finding that Walden was becoming his portmanteau guidebook to understanding Japan; other contributions include the quest for nature behind the dark matter of materialism, and there are several reflections on solitude, one of them linking Concord Massachusetts to the writer’s native Pakistan. Also, the issue about the solitary self and man as a social animal is continuously at play in the essays of the anthology.
Food for thought
The book constitutes a highly relevant topical collection of essays that once again stress how Thoreau is just as important today as he was ever before in the sense that he provokes, causes people to reflect and invites openings into our own enigmatic idiosyncrasies. Opening up to our inner selves, we may come to see ‘the other person’ more lucidly.
|
|
|
|
