|
|
Anmeldelse:
Fra omelet til gratin: En forvokset roman ernæret på filoso-
fiske smuler.
Jørgen Refshauge,
cand.mag. i engelsk og dansk.
Publiceret 6. juli 2021.
© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
- Lydia Sandgren
- Samlede værker
- Politikens Forlag (743 sider)
- Udgivet 29. marts 2021. Pris kr. 350,00
DANSK/LITTERATUR:
Psykolog Lydia Sandgren debuterer med roman, der har været 10 år undervejs. Det er hun sluppet umanerligt godt fra, hvis man ellers ikke mister
tålmodigheden over de mange bogsider polstret med udvendigt fedt. Men også selv i polstringen er der vellyd og velskrift, om end de studentikose drikkelag
hos Martin, Gustav og Per med slet skjult didaktisk prægnans taler deres manende sprog.
Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder bogen her.
BEDØMMELSE:  FEM stjerner ud af seks
(skala).
En vidtfavnende dannelsesroman
Hen over de første 600 sider orkestreres fortællingen om et interview med den mådeligt succesfulde forlægger Martin Berg, i anledning af forlagets 25-års jubilæum. Intervieweren spørger kortfattet med essentielle/eksistentielle overvejelser over litteratur og forfatter hhv. forlæggergerningen, og hver gang svarer Martin lidt banalt med at pege på elementer af udfordringen ved forfattergerningen, og enkelte sidebemærkninger til forlagsvirksomheden. Hans slutreplik til intervieweren lyder:
Vig ikke tilbage for sandheden. Det er vigtigt. (Martin ler). Det er mit eneste råd. (Side 591)
Og så rulles ellers sandheden op over de sidste et hundrede og fyrre sider, men reelt uden Martins medvirken. Her træder datteren Rakel til.
Dannelseselementet angår både Martin Berg, hustruen Cecilia Wikner og deres datter Rakel. Som korrektiv og perspektivsætter hertil finder vi kunstnervennen, den berømte maler Gustav Becker, plus i mindre grad Cecilias forældre og hendes bror samt i meget mindre grad Martins egne forældre.
En Odyssée med livsværket som mål
Martin finder vi i bogens åbningsscene liggende på gulvet med kassevis og stabler af papirer, manuskriptidéer og skriveforsøg, som han gennem 25 år har tumlet med for at kunne opfylde sin dybeste ambition, at skrive Romanen. Det er aldrig blevet til noget, og det bliver det næppe heller senere hen i hans liv, med mindre det på et senere tidspunkt bliver til en terapeutisk beretning over hans konens forsvinden igennem 15 år og hans forhold til dette faktum.
Et andet lissværk er hans kones Ph.d. afhandling, som er et filosofisk hardcoreprojekt med Wittgenstein som omdrejningspunkt. Men da dette livsværk er skabt, forsvinder Cecilia ganske enkelt, efterladende manden og et par børn på henved 4 og 7 år.
Satiriske undertoner
Samlede værker er særdeles velskrevet, og selv om plottet er lidt vidtløftigt ind imellem, bliver der altid samlet op, så pointerne står rimeligt skarpe, manende til eftertanke, og også med et lille gib til læseren:
- Følte du dig berørt?
Meget af det flagrende i skrivemåden associeres til især Martin Bergs uafklarede forhold til meningen med den tilværelse, han nu engang tilfældigt holder på med at føre.
I studietiden med filosofi ved UNI forsøgte Martin sig med Sartre i sin afsluttende opgave. Det gik tåleligt, men hele den eksistentielle problemstilling var mere et fascinationspunkt end et reelt ønske om at finde ned i materien. Martin ville egentlig gerne træffe nogle valg, men det blev tilfældighederne, der gjorde udslaget i så henseende.
Også hustruen Cecilia træffer valg i sit liv, men der er tale om mindre tilfældige afgørelser. Hun er først og fremmest interesseret i at kaste sig over udfordrende og krævende intellektuelle projekter, som hun bruger som forskansning i forhold til livet. At hun fik børn førte hende velsagtens ud i en art fødselspsykose. Det var ganske overraskende udfordrende og mere end almindeligt krævende at honorere opgaven, så hun overlod det meste til Martin og gemte sig helst på studerekammeret bag sine bøger, skrivemaskinen, computeren og den intellektuelle tænkning, mens Martin købte ind og skiftede bleer.
Men kort efter at hun har afleveret sin ph.d., forlader hun hjemmet og forsvinder sporløst. Først 15 år senere dukker spor af hendes eksistens op, da den nu voksne datter Rakel er ved at oversætte en tysk roman for sin fars forlag.
Ting kommer for en dag
Som antydet, er det datteren Rakel, som sætter sig for at grave i sagen. Hendes sorg over tabet af moren vækkes gentagne gange af de portrætter, der hænger af Cecilia overalt i byen, her hvor Gustav skal holde retrospektiv udstilling i Göteborg. Moren blev et fast element af Martins og Gustavs venskab, en trio mere end en trekant, men hun var også Gustavs muse og eneste menneskemodel. Ellers var det huse, og stilleben, han foretrak at male. Således er det et af portrætterne af Cecilia, der pryder plakaten i forbindelse med Gustavs store retrospektive udstilling i Göteborgs Konsthall, hvilket ganske enkelt fører Rakel ind på detektivarbejdet.
Elementary, Watson
En mus bliver tiltrukket af en ost, men Cecilia bliver lokket ud af sit eksil af en bog:
’Som om litteraturen var det virkelige liv og alt det andet pjat bare baggrundsstøj. Et menneske ville aldrig rigtigt berøre hende, men en bog kunne gøre det.’
Dette fortæller den forfatter, som Cecilia i sit lange eksil kendte igennem et års tid, og det er hans bog om deres år i kærligheden, som tilfældigvis sætter Rakel på sporet. Hun opsøger manden og han fortæller beredvilligt om deres tid sammen. Også han har mistet ethvert spor af Cecilia, men Rakel får alligevel puslespillet til at gå op på bogens allersidste sider. Om hun så virkelig møder moderen, ved vi læsere ikke, men slutningen på romanen lokker med en gadedør, som måske vil åbne sig…
Fem stjerner fortjener trods alt denne lidt kolossale fortælling om vigtige livsvalg og hvordan disse pakkes ind, fortrænges og forskertses, og hvordan man som midaldrende (Martin Berg) ligger som man har redt: Midt i sine uhyrlige bunker af skitser til bøger og projekter, alt imens den velfungerende datter tager affære og skaber momentum. Hun træffer valg, som er af afgørende betydning.
|
|
|
|
