|
|
Anmeldelse:
Dannelsesrejse eller ej?
Jørgen Refshauge,
cand.mag. i engelsk og dansk.
Publiceret 27. maj 2021.
© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
- Benn Q. Holm: Et stykke af tiden
- Forlaget Alpha (351 sider)
- Udkommet 25. marts 2021. Kr. 249,95
LITTERATUR/HISTORIE:
Vestberlin anno 1976-77. Et politisk efterår med Rote Armee Fraktion, studentikos venstrefløjsromantik og grå hverdag oplyses for et
stykke tid af en ung canadiers smukke, banale og oprigtige kærlighedseventyr, som Benn Q. Holm beskriver indlevende og glimtvis medrivende.
Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder bogen her.
BEDØMMELSE:  FIRE stjerner ud af seks
(skala).
En dannelsesrejse
21-årige Ben Wilmington søger væk fra dødvandet hjemme i Toronto, får sig et års stipendiat til at studere arkitektur på Technische Universität i Vestberlin, og således polstret med sin mors nye mands penge og trangen til luftforandring, indleder han udforskningen af en ny verden og en anderledes kultur.
Det er en tid præget af Berufsverbot, RAFs anden bølge, uro på universiteterne og en i øvrigt grå og almindelig hverdag i storbyreservatet midt inde i DDR. Ben flytter ind på sit kollegieværelse, hvor han straks møder den frelste, aktivistiske venstrefløj med rundbordssamtaler og plakatophængning samt generel agitation og aktion.
Dette miljø appellerer ikke til Ben, der føler sig generelt apolitisk og specifikt skeptisk over for færdigkøbte meninger om tilværelsen. Snart skifter han miljø, idet han flytter ind hos studiekammeraten Florian Daxer, hvis mor driver et pensionat i en af de slidte, gamle herskabsvillaer. Pension Daxer fører en hensygnende tilværelse med urgamle pensionærer, der nærmest synes at have overvintret siden kort efter Anden Verdenskrig.
Florians mor, fru Daxer, er en tynd, bleg og tillukket kvinde på omkring 45 år, men forekommer snarere at være tæt på de tres, spinkel og med et glasagtigt blik, nervøst trippende og fåmælt, men meget ordentlig og grundlæggende redelig, men som så mange andre mærket på livstid af krigstiden og årene umiddelbart efter. Godt hjulpet af en af de andre pensionærer, og senere fru Daxer selv, får Ben indblik i begge verdenskriges rædsler for den tyske nation, særskilt det totale sammenbrud mentalt, moralsk, materielt og åndeligt efter 1945.
Hun sukkede dybt og længe: Alle ligger de i fremmed jord. Alle! Men vi måtte jo forsøge at overleve. Far var dog for evigt tabt. Han sygnede fuldstændigt hen. Sultede gjorde vi også. Levede af kartofler og kål. Men det værste var rotterne. Og fnatten. Den forbandede kløen dag og nat! Og da fru
Reumert spang fra taget. Kroppen, der var helt ... spredt. (Side 167)
Kærlighed ved første blik
Først bliver Ben introduceret grundigt til Berlin af Florian, der også tager ben med på oplevelsestur til Østzonen.
Senere dukker engelske Vicky Klein op og involverer Ben i et politisk kunstprojekt, hvor Ben skal fotografere. Ben,
der er udstyret med et nyt, fint fotoapparat, registrerer nu ikke kun bygningsværker, men især dele af livet tæt op ad Muren,
på den vestlige side. Her støder han såmænd også på David Bowie, der opholder sig en periode i byen for at blive afgiftet og samtidig
få indspillet en ny plade.
Den kunstnerisk anlagte Vicky er apolitisk-politisk, hvis det ellers giver mening:
- Sig mig, hvem holder du med her, Vicky?
- Du fatter ikke en skid, Begge sider. Eller ingen af dem. Jeg vil bygge bro mellem to uforsonlige systemer. (Side 118)
Vicky rejser brat, da hun får chancen for en kurateret udstilling af sine værker i Skotland, og Ben ender med i stedet at få kontakt til Sabine Gatzwiller, der havde delt lejlighed med Vicky. Her slår lynet ned i Ben, og snart åbenbart også i Sabine. Det bliver til et altopslugende kærlighedseventyr på lånt tid, ”Et stykke af tiden”, en periode som har en bestemt udløbsdato. Vicky har et år tilbage på litteraturstudiet i Berlin, og Ben skal tilbage til Canada efter forårssemesterets afslutning og stipendiatets udløb.
Den intense kærlighedsrelation mellem Ben og Sabine beskrives smukt og følsomt, med en umiddelbarhed, der også blotlægger det mere skrøbelige bag facaden på de to elskende. Vi ender med at føle med dem begge i deres tiltagende desperation over at være forelskede på lånt tid.
De stod nærmest som lammede og stirrede forstemte på Murens pigtrådsforlængelse, som mindede den dem begge om, at de levede på en sky,
om ikke en løgn så en fortrængning, mindede dem om, at de også var fanger, ikke fordi de ikke kunne flygte herfra, hvis de ville, men tiden,
den afmålte tid, deres afmålte tid sammen, kunne de ikke flygte fra (S. 307)
Et tidsbillede
Samtidig med kærlighedshistorien får vi et levende blik tilbage i tiden til 70’ernes Berlin, med Øst og Vest,
men især en indgroet hverdag i Vest. Der er en trummerum, som Ben hurtigt lever sig ind i, kombineret med en følelse af at
være outsider, en der står på sidelinjen til det hele. Ben bliver ofte grebet af en vis spleen, en lidt hensygnende vegeteren, før han
møder Sabine og forelsker sig næsten dødeligt i stil med den unge Werther fra Goethes fortælling. Heldigvis for Ben er den varme relation gengældt fra Sabines side, så helt galt går det ikke.
Deres intense kærlighedshistorie er også med til at sætte den grå storby i stærkt relief, så læseren bliver opmærksom på, hvor søvngængeragtigt
meget af livet i metropolen leves og formentlig opleves.
>
Benn Q. Holm har begået en velskrevet roman, præget af gennemgående god underholdning og et tankevækkende tidsbillede.
|
|
|
|
