|
|
Anmeldelse:
Eftertænksom og en del vidtløftig roman
Jørgen Refshauge,
cand.mag. i engelsk og dansk.
Publiceret 27. maj 2021.
© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
- Thomas Rydahl: Forførernes klub
- Roman (352 sider)
- POLITIKENS FORLAG
- Udgivet 8. april 2021. Pris kr. 300,-
DANSK/LITTERATUR:
ODS: Vidtløftig betyder omtrent det samme som ”ordrigt; som går for vidt; som er for omfattende i forhold til hvad der er realistisk muligt”.
– RYDAHL har begået en eftertænksom, men rigeligt vidtløftig roman om at miste og genfinde sig selv.
Efter sit grundige arbejde med den meget vellykkede trilogi om den gamle taxachauffør m.m.m., Erhardt, har
Thomas Rydahl skruet skrivetempoet op, og har barslet med en roman, der er et mix af gedulgt krimi og åbenlys thriller, men mest af alt
fremstår romanen som et drama på det indre, personlige plan, hvor hovedpersonen udfordrer sig selv og går i lag med sine skjulte dæmoner,
alt imens han blotlægger de mere følsomme sider af sig selv og gør ting, som er rigtige og ting som er aldeles forkerte.
Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder bogen her.
BEDØMMELSE:  TRE stjerner ud af seks
(skala).
Livets store ildebrand
Allerede bogens indledende sentens fra Søren Kierkegaard i Enten-Eller anlægger en småfilosofisk linje for forståelsen af det drama, som efterfølgende udrulles på indre og ydre linjer.
I romanens allerførste linjer får vi de helt centrale etiske knaster præsenteret:
Du får dem med det samme. Mine hemmeligheder.
Dem, jeg aldrig talte med Hannah om. Min ekskone.
Min far er ikke død. Han sidder i fængsel.
Og min mor er død. Jeg slog hende ihjel. Eller det føles sådan. (Side 7)
Moren omkommer i en brand, hvor det lykkes den 10-åige Flemming at redde sin lillesøster, medens han ifølge sin erindring ikke gør noget egentligt forsøg på at få moren ud.
Faren sidder endnu en gang i fængsel for diverse økonomiske fiflerier, så de to børn bliver i de første måneder efter branden anbragt hos nabokonen, og senere vokser han og lillesøsteren op hos noget familie med en mestendels fraværende far, der går ind og ud af fængslerne.
Den korte introduktion til romanens hovedperson slutter med et spændende udsagn om hans opfattelse af sig selv og sin situation som 10-årig,
genoplevet i erindringen af den 42-årige, som vi herefter følger:
Mine mange udgaver af mig selv stod stille i mørket og kiggede ned på drengen på naboens elendige drømmeseng. De havde alle sammen ondt at mig, men ingen af dem ønskede at have noget med mig at gøre. Det kunne lige så godt have været mig, der var brændt inde. Jeg havde overlevet, men jeg var allerede død. Det korte glimt af frihed, jeg havde haft, var presset ud af mig. Som en træt bums. (Side 10)
Selvtillid under nulpunktet
Vi møder den 42-årige layout’er i det øjeblik, hvor hans smarte, tjekkede morgen-tv-værtinde af en kone fortæller ham, at hun ikke gider ham mere. Ingrid på 11 og Liam på seks inddrager hun selvrådigt i sit nye univers med ’grillkyllingen’, en smart solbrændt kollega på tv-stationen.
Flemming får efter et halvt års tid snøvlet sig sammen til at forlade deres fælles hus, der slet ikke er så fælles endda. Hannah ejer huset, og hendes far har i sin tid allernådigst ansat Flemming som layout’er i hans ingeniørfirma. Det job ryger nu, da han jo ikke længere er noget aktiv for dynastiet. Den vattede og noget skvattede eksmand får dog mandet sig op til at tage afsked med arbejdspladsen med maner: Han pisser bogstaveligt talt på det hele, inden han tager sig gode tøj og går.
Vores hovedperson karakteriser sig selv som generelt indolent af natur, en der helst vil komme så let om ved tingene som muligt. En mand uden fremdrift eller noget egentligt fokus i livet. Endnu en gang bliver han hjulpet videre i livet af sin barndomsven, Sebastian, idet denne finder et midlertidigt opholdssted for ham i et havehus til en gammel villa på Østerbro, der står over for at skulle tømmes, renoveres og sælges.
Verden vil bedrages - og forføres
Den metroseksuelle mand er til kvinder, ikke til mænd. Han går til både manicure og pedicure, og han og hans artsfæller er et kundesegment, der dyrker specielle livsstilsbutikker, kunstauktioner, inde-værtshuse og frie relationer. Med dette segment som bagtæppe møder Flemming i sit nye liv i storbyen en række individualiteter, særprægede personer, der først og fremmest er sig selv, og som trives frit og ubesværet i det metroseksuelle miljø, uden på nogen måde selv at tilhøre segmentet:
- Jeg har selv overvejet en gang manicure, sagde han og fik hende til at grine. – Jeg mener det. Hvorfor må mænd ikke have lange, skarpe negle, der kan kradse lidt? (Side 79)
Der er en naturlig blaserthed over den kreds af personer, som han ved lidt af en tilfældighed bliver involveret med, Forførernes Klub. De har sat sig for at mødes hver onsdag aften for at drøfte detaljer i Søren Kierkegaards Forførerens Dagbog, en del af værket Enten-Eller. Dagbogen omhandler den unge Johannes’ stræben og overvejelser omkring forførelsen af en ung kvinde, Cordelia. Johannes er på engang en narcissistisk og velbegavet person, som på en nærmest sygelig måde hengiver sig til kunsten at forføre og fortæller om de følelser det vækker i ham. Dette værk dissekeres af klubben, og da Flemming efter nogen prøvetid bliver fuldgyldigt medlem af kredsen, begynder han at øve sig på elementer af dagbogen i forhold til sine omgivelser.
Hans første møde med den centrale kvinde i Klubben var ellers ikke videre befordrende for selvtillid. Hun driver en antikvarboghandel, Det døde bibliotek, hvor han tilfældigt er gået ind, lokket af et gammelt tegneseriehæfte i vinduet samt af rygter om, at den hemmelige klub skulle holde til her. Han bliver straks mødt med en afvisende attitude, da han spørger til bogen Forførerens Dagbog:
- Du kender mig ikke. Du ved intet om mig. Jeg kommer i din butik, og det eneste…
- Åh, jo, jeg kender dig, sagde hun. – Ikke dig. Personligt. Men det behøver jeg jo ikke.
Du er som de fleste, du er en almindelig mand, der har almindelige meninger. Du er til stangtøj og IKEA og Adidas-gummisko. Du elsker
Netflix og pulverkaffe og frysepizza. Alt er sort-hvidt, Brøndby mod FCK, og du slår gerne først. Du har intet at byde på, intet projekt og intet,
du brænder for. Du er grunden til, at vi er blevet et land uden ånd og uden smag, for dovne til at forestille os noget, for bange til at give os hen
til noget som helst (...) Hvornår har du sidst åbnet en bog? (Side 87)
Projekt selvtillid
Flemming bliver langsomt accepteret i Klubben, han finder midlertidigt arbejde som opvasker og hjælpetjener på en lokal inde-beværtning, og han renoverer hovedhuset på grunden, hvor han bor i havehuset, alt imens han prøver at få rede på sig selv og sit nye liv, afvist og negligeret af ekskonen, og søgende i forhold til at finde nyt fodfæste i tilværelsen.
Det lykkes hen ad vejen, godt hjulpet på vej af en mentor fra Klubben, Osman, der tager Flemming op som sit projekt. Nu begynder den noget vidtløftige odyssé, der fører Flemming igennem situationer fra Forførerens Dagbog, som han forsøger at omsætte i praksis. Det kikser ofte, men lykkes dog lidt ind imellem. Disse anstrengelser, kombineret med eksistentielle konfrontationer i Klubben, giver vores hovedperson fornyet mod på livet, og giver samtidig en vis modnende indsigt, således at den gode lærling i livets kunst efter mange digressioner og forviklinger når frem til at vinde verden på ny, men først efter at have mistet alt jordisk gods og guld og dernæst genvundet sit jeg gennem en storsindet gestus, en altopofrende handling i forhold til den eneste ven, Sebastian, der har svigtet ham på det groveste:
-Hvorfor? Spurgte han. – Hvorfor hjælper du mig?
Et par løbere strøg forbi os og forsvandt ned ad stien.
-Fordi jeg har været en lort, sagde jeg. – Og fordi du er som en storebror for mig. En idiotisk, dum storebror. Men stadig en storebror. (Side 342)
Således lutret kan Flemming Laurentsen med fornyet tillid til tilværelsen se fremad og begynde at holde sig selv ud.
Ærgerlig vidtløftighed: Tre stjerner ud af seks
Den meget velskrevne og på mange måder gennemkompo-
nerede roman lider svært under de mange forgreninger, seksuelle eksercitser, drabelige drikkelag og voldsomt manierede scenerier.
Lidt mere nøgternhed - lidt mere Gaffel à la Kierkegaard - ville have tilført bogen tilpas med hverdags-
realisme til at blive rigtigt vedkommende.
|
|
|
|
