|
|
Anmeldelse:
DANMARK på slingretur - FORTRINLIG ny historisk bog
Jørgen Refshauge,
cand.mag. i engelsk og dansk.
Publiceret 20. februar 2021.
© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
- Sune Wadskjær Nielsen: Rædselstiden - Napoleons modstandere angriber Danmark i dec. 1813
- FORLAGET RITMESTER
- Udgivet 19. november 2020. Pris kr. 299,-
SAMF/PSYKOLOGI:
Året 1813 går Danmark statsbankerot og følger sin uheldige alliance med Napoleon til dørs med tabet af Norge til nabolandet Sverige.
Historiker og forfatter, cand.mag. Sune Wadskjær Nielsen har med sin fremstilling af hændelsesforløbet 1. december 1813 -
16. januar 1814, der førte til Kielerfreden og Danmarks afståelse af Norge, skrevet en bemærkelsesværdigt anderledes
historiebog om de begivenheder, der førte til dette for landet alvorlige tab. Vi præsenteres ikke for traditionel
positivistisk historieskrivning, men derimod en fremstilling, der sammenkobler en hermeneutisk og humanistisk tilgang til stoffet:
Krævende anderledes for læseren, men engagerende og medrivende historieskrivning.
Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder bogen her.
En romanagtig oplevelse
Indledningsvis i afsnittet om bogens opbygning forklarer forfatteren sin særlige tilgang til stoffet med, at han ønsker at
"give læseren en oplevelse af invasionen af de danske hertugdømmer Holsten og Slesvig...".
Ligeledes fremhæver han, at han vil give et bredt perspektiv på begivenhederne, givet af både både venner
og fjender, militærpersoner samt civile, i alt 20 personer. Forfatteren bruger selv ordet "romanlignende" på sin hjemmeside, om bogen.
Han pointerer, at han med denne formidlingsform vil forsøge at skabe en skabelon, som fremadrettet kan bruges til beskrivelse af andre militære hændelsesforløb.
'Roman' med alvidende fortæller
Der er enkelte forstyrrende elementer i forhold til romanformen, som er velmente, men for pædagogiske, og derfor kunne udelades. Der er måske en halv snes tilfælde, hvor den alvidende forfatters bemærkninger er forstyrrende overtydelige, f.eks. s. 258, hvor en situationsbeskrivelse gentages fra den umiddelbart foregående side om civilbefolkningens reaktionen på evakueringen af de kongelige kasser fra Haderslev.
Opremsningen af de fire raveliner på side 285 er ligeledes for pedantisk i forhold til ’romanformen’. Tegn evt. et kort i stedet.
Men ellers er den alvidende fortæller grebet overbevisende an, ved ikke at gå for meget ind og forklare de enkelte personers motiver. Vi
oplever sammen med personerne.
En karakterbåret fremstilling
Med det romanagtige som mål giver forfatteren sig i kast med en fremstilling, der i det store og hele baserer sig på de 20 deltagende personers beretninger, deres oplevelse og gengivelse af, hvad der sker. Med inddragelse af såvel venner som fjender og civile forsøges skabt en mere nuanceret fremstilling af begivenhederne, så vi ikke ender i stereotyper og traditionelle eller forsimplede fjendebilleder.
Læseroplevelsen sættes på prøve
Som læser kræver de over 80 indledende sider nogen tålmodighed. Først derefter begynder ”romanen” med dag-for-dag fremstilling af begivenhederne. Den historiske akkuratesse tvinger øjensynlig forfatteren til en omfattende præsentation af de 20 deltagere, ud over den 20 sider lange indledende historiske situationsbeskrivelse en 55 sider lang præsentation af de 20 deltagere.
En tekstrokade?
Som læser tørster man efter at komme i gang med begivenhederne. En radikal, men enkel omorganisering kunne være, at de 55 sider flyttes om efter dag-for-dag-beretningen, og kobles til den opfølgende gennemgang af de 20 personer, som nok så fint står at læse til slut. De to dele kan uden videre sammenkobles. Herved ville læseren efter den spændende og gribende beretning med større nysgerrighed kunne fordybe sig i de enkelte personers historie og senere skæbne.
Hertil vil forfatteren måske indvende, at vi skal have baggrundsinformationer at læse ud fra, men det romanagtige ville styrkes, og læseren ville rives hurtigere med, hvis denne lidt dristige fremgangsmåde blev valgt. Vi ville så bagefter kunne læse mere indgående om de mennesker, som vi har lært at kende som i høj grad individuelle personligheder. Denne fordybelse ville vi givetvis være motiveret for at foretage os, netop fordi vi forudgående har stiftet bekendtskab med dem som mennesker, idet vi har fulgt dem igennem hændelserne.
Ros til en medrivende ’dagbogsroman’ på 390 sider
Det lykkes gennemgående godt at få skabt et handlingsforløb, hvor hver af de 20 deltagende personer at belyser begivenhederne igennem deres egne ord og oplevelse af tingene.
Her er, hvad en uforfærdet dansksindet kongetro kvinde giver sig i kast med midt i begivenhederne:
Stålsat sætter hun sig op i en hestevogn med sin 2-årige søn Petrus på armen og kører ind mod det indesluttede Hamborg, hvor hun vil besøge den franske øverstkommanderende marskal Davout og bringe, hvad han måtte have af meddelelser, videre til kongen. Hvis fjenden skal fordrives, tror hun, at det skal ske med franskmændenes hjælp (side 333) .
Også soldater kan vise almen menneskelig medfølelse midt i en alvorlig situation:
Arnesen og Bay aftaler aldrig at nævne majorens uheldige indsats. De har lidt ondt af deres gamle, affældige major og er klar over, at en sandfærdig rapport vil føre til, at deres kompagnichef kommer for en krigsret (side 176).
En voldsom træfning med euforiske undertoner:
Nu kan hans arme sidekammerat heller ikke holde det ud længere. Den sårede hånd er helt stiv og sammenknyttet, så han kan ikke skyde mere og må fjerne sig fra kampen. De soldater, der bare er let sårede, bliver derimod stående i geledderne. Musketeren mærker, at ingen kugle vil træffe ham. Den tanke gør ham munter (side213).
Omfattende kildekritiske overvejelser
Fremstillingen afsluttes med særdeles omhyggelige bemærkninger i forhold til det foreliggende kildestof, hvilket behændigt gøres i tilknytning til hver enkelt af de 20 personer. Det er både pædagogisk relevant og fagligt gedigent:
Selv om Bornemann, der præsenterer sagen om Frederiksort for kongen, ikke bryder sig om Cochs opførsel, erkender han, at Coch i journalen har holdt sig til fakta, og at den dermed er en troværdig omend noget subjektiv gengivelse af hændelsesforløbet (side 495).
Detalje og helhed forenes godt
Hele bogen fremstår som sammenhængende historisk helhed, idet alle enkelthederne følges op til slut medbeskrivelse af det videre forløb af både politisk og militær karakter, såvel på det indenrigs som på det udenrigs plan.
Bogen lover godt for fremtidige historier skåret over samme skabelon. Som roman får den fire af seks mulige stjerner. Som historiebog fortjener den for undertegnede lægmand at se mindst fem.
|
|
|
|
