|
|
Anmeldelse:
året 1914 var et uhyre skelsættende år for postbud H. C. Brodersen, Als
Jørgen Refshauge,
cand.mag. i engelsk og dansk.
Publiceret 22. januar 2021.
© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
- I ildlinjen - H.C. Brodersens krigsdagbog 1914-1919
- GADS FORLAG
- Udgivet 22. januar 2021
- 202 sider. Pris: Pris kr. 249,95
SAMF/PSYKOLOGI:
året 1914 var et skelsættende år for postbud H. C. Brodersen, Als. Som nordslesviger blev han indkaldt på tysk side i Første Verdenskrig.
Fra det nuværende Sønderjylland faldt omkring 5.270 mænd, hvoraf tre fjerdedele anses for at have været dansksindede.
Cirka 70 procent af de dræbte faldt på vestfronten, hvor Brodersen var aktiv under stort set hele krigen.
Omkring hver ottende af de 30.000 indkaldte nordslesvigere blev krigsinvalid. I løbet af krigen gik omkring
2.500 nordslesvigere over grænsen til Danmark for at undgå at komme i krig... Brodersen deltog i krigen til det sidste.
Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder krigsdagbogen her.
En beretning i dagbogsform
Allerede i begyndelsen af Brodersens dagbog 1914-1919 I Ildlinjen, der blev udgivet første gang i 1933, mærker man, at der er tale om et gennemredigeret værk. Mange begivenheder er formentlig bevidst udeladt, og det medtagne stof er gjort så komprimeret som muligt. Trods dette, må Brodersens erindringer anses for vigtige, da de iflg. historikernes forord til bogen betegnes som ”et nærmest idealtypisk eksempel på krigserfaringer, der gjorde sig gældende for frontsoldaterne i Første Verdenskrig.”
Erindringernes pålidelighed underbygges af et omhyggeligt noteapparat, der sammenholder med den officielle regimentshistorie, og heraf fremgår, at næsten alle krigsbegivenheder på dato passer med historiebøgerne. Brodersen blev indkaldt til Füsilier-Regiment ”Königin” Nr. 86, hvilket betød, at han kom til at deltage sammen med en række for ham velkendte nordslesvigere, som han havde aftjent værnepligten sammen med i årene op til 1913.
Dagbog i skønsomt udvalg
Brodersen begynder sine dagbogsoptegnelser den 31. juli 1914, hvor han som postbud får den opgave at cykle ud med mobilitetsordren til alle kommuneforstandere i sit postdistrikt. Således lægger han fra starten en linje i fremstillingen, hvor de involveredes reaktioner og især overvejelser gengives i et vist omfang. Det åbner op for den lidt mere litterære del af dagbogen, idet en række personer undervejs fremsætter betragtninger, som er særdeles velformulerede og til tider ganske gennemtænkte. Brodersen har formentlig her efter krigen bearbejdet de oprindelige notater, han gjorde i felten, således, at mange af udsagnene fremstår mere velovervejede. Det bliver indholdet imidlertid bestemt ikke ringere af.
Igennem hele det udgivne værk mærker man en nerve, en rød tråd med et klart sigte: ’Aldrig mere krig’. Lad blot en af de mange nøgternt observerede scenarier tjene som eksempel herpå, hvor Brodersens regiment i begyndelsen af september 1914 netop har passeret floden Marne:
Ikke anende, at fjenden var i nærheden, var franske tropper om aftenen kommet marcherende ind i byen. Byens beboere havde overøst dem med gaver og blomster og havde tiljublet dem, og midt i hele begejstringen havde granaterne fra et batteri af vort artilleri fundet vej ind i byen. Batteriet stod opstillet i lige linje med hovedgaden, og med sine shrapnels og granater havde de skudt ind i de med militær- og civilpersoner fyldte gader. Virkningen heraf var frygtelig, thi flugt var umulig. Vi så bunker af døde civile liggende blandt de uniformerede. Afrevne lemmer lå spredt blandt de sønderskudte mennesker, og blodsprøjt havde farvet mure og vinduer. Det var et frygteligt billede af ødelæggelse, og aldrig vil det gå af min erindring. (Side 41-42)
Menneskelig overlevelse
Det lykkes Brodersen af gennemleve og deltage i hele krigsforløbet, uden at han går i stykker rent menneskeligt. Ufatteligt er det, at han efter tre-fire situationer med den visse død lige foran sig alligevel overlever. Rent held og overmenneskelig styrke er den væsentligste forklaring på, at han overlevede og mentalt i foråret 1919 kom hjem i ét stykke, så at sige.
Skorstensfejeren, Lille Jim, Bageren, Max, Sepl og Berliner-Justav er gennemgående figurer, som Brodersen er knyttet til. De fleste dør i løbet af krigen, men Skorstensfejeren og Brodersen ender deres krigsindsats med i oktober 1918 sammen at komme i fransk krigsfangenskab. Undervejs er vi vidner til mange nærmest muntre optrin og bemærkninger fra flere af disse krigskammerater. Især Skorstensfejeren synes i ukueligt humør og har en evne til skæve observationer:
’Alarm,’ bliver der råbt ude fra gaden.
’Alarm?’ gentager Skorstensfejeren spørgende og opslår en hjertelig latter. ’I må jo være komplet tossede,’ sagde han og tilføjede, ’og så ovenikøbet på en søndag.’ (Side 43)
Krigsbryllup og sygeorlov
Under en orlov i 2015 bliver Brodersen gift med sin udkårne, og året efter føder hun deres barn. Dette har formentlig også været med til at styrke Brodersen mentalt, at han har nu haft noget særlig værdifuldt at vende hjem til.
Brodersen bliver i to omgange såret, og desuden bliver han en tid ukampdygtig på grund af kulde og følgende gigt i benene, så han er ude af stand til at gå. Dog vender han alle tre gange tilbage i aktiv tjeneste. Han får dog nogle rimeligt lange orlovsperioder ud af det, medens den øvrige orlov er sparsom, og kun af den sædvanlige længde.
Det nordslesvigske spørgsmål
Brodersen skriver kun lidt om det forhold, at dansksindede måtte kæmpe på tysk side, idet han opfatter det som en del af ret og pligt at deltage.
Hans far frister ham under en orlov i maj 1917 i forhold til at desertere og rejse til Danmark, idet han nævner, at mange jo har reddet sig i sikkerhed i Danmark. Det undslår han sig imidlertid:
Ja, ja, det er en hård tid, men bryde disciplinen og løbe fra det hele, det kan jeg ikke få mig til. Jeg sagde god nat og gik til ro. (Side 115)
Hen mod slutningen af krigen er det tæt på, at han sammen med et par andre ved den sidste orlov søger at flygte over vandet til Fyn, men det opgives.
Om kap med døden
Hans kampindsats i forbindelse med de frygtelige kampe ved Somme i september-oktober 2016 overleves mirakuløst, men han undlader ikke at beskrive de rent ud helvedeslignende forhold i samme nøgterne tone som altid:
Himmel og jord står i ét. Aldrig har vi oplevet noget lignende. Ildhastigheden er i dag steget til det højest, der endnu er præsteret. Halsende, det ene batteri værre end det andet, udslynger de deres døds- og fordærvelsesbringende projektiler i ukendte masser. Fejende i lav højde hen over hovederne på os, der forkuede og ængstelige klumper os sammen i ethvert hul, brøler disse bæster for ved den mindste berøring med jorden at eksplodere og rives fra hinanden i mange stumper, der fløjtende og surrende flyver omkring. (Side 90)
Hans deltagelse i de voldsomme guerillalignende træfninger i sidste fase af krigen, ved Argonnerskoven i slutningen af september 1918, fører til hans tilfangetagelse ved de franske tropper. Ved tilfangetagelsen troede han og en mindre gruppe på en halv snes mand, at deres sidste time var kommet. Det lykkedes dem imidlertid ad en bagvej at komme op fra den understand, en art hule, som de var blevet fanget i, viftende med hænderne over hovedet. Hovedparten af delingen forsøgte at tage hovedgangen ud, men blev alle dræbt af franske håndgranater. De bliver sendt til en gengældelsesfangelejr, som særlig straf for, at nogle af de franske fanger er blevet dårligt behandlet i tysk fangenskab!
Som sønderjyde lykkes det ham imidlertid at overtale kommandanten i gengældelsesfangelejren til at lade ham og vennerne blive overført til Aurillac, der husede mange af de øvrige nordslesvigske tilfangetagne soldater.
Udfasning og hjemsendelse
Krigen afsluttedes 11. november 1918, men først i april 1919 bliver de nordslesvigske krigsfanger fra lejren i Aurillac frigivet og hentet hjem. Denne helt specielle lejr rummede udelukkende dansksindede nordslesvigere og var oprettet i 1915 på særligt initiativ af Paul Verrier, en fransk filolog, der gennem sin interesse for nordiske sprog var blevet vakt for den sønderjyske sag. Brodersen vender hjem til sin familie, men vi hører ikke noget videre til hverken hustru eller børn. Dog ved vi fra udgivernes efterskrift til beretningen, at Brodersen bliver politibetjent, efter en overgang at have tjent som en del af vagtmandskabet ved afstemningen i Nordslevig zone 1 og Mellemslesvig zone 2 i 1920. Han pensioneres i midten af 1950erne fra jobbet som politibetjent i Aabenraa.
Vurdering af skriftet
H. C. Brodersen har bidraget væsentligt til at beskrive en ’almindelig’ skæbne for krigsdeltagere under Første Verdenskrig. Hans skildring er som omtalt nøgtern og velovervejet. Læren er, at krig er noget umenneskeligt, som vi bør arbejde for at undgå, men han nærer ikke de store illusioner om fred på jorden i al evighed. Dette formulerer han igennem en art filosofisk tale ved Skorstensfejeren, da de sidder i fangenskab mod slutningen af krigen.
Brodersens beretning kan sammenlignes med f.eks. dagbogen af Ernst Jünger, I Stålstorme. Jünger er mildest talt fascineret af krigen, og er på tysk side helt og holdent. Han er krigschauvinistisk og macho i sin fremstilling. Krigen er på mange måder en leg for ham, om end han også er en hårsbredde fra at blive dræbt. Dette er Brodersens totale modsætning.
En anden beretning er Thomas Dinesen, Pligtens tunge bud, som udkom i 1976. Her skildres endnu en dansksindet sønderjydes deltagelse igennem hele krigen, dog på østfronten. Hans skildringer præget af mange hverdagsdetaljer og i det hele taget en meget større detaljerigdom end det, vi finder hos Brodersen. Dinesens fremstilling er mere afdæmpet, og har ikke så meget fokus på krigens meningsløshed, og her er fremstillingen noget mere indadskuende, men bestemt ikke uinteressant af den grund.
Dinesen og Brodersen kan siges at give to versioner af krigsdeltagelsen, en meget jordbunden (Dinesen) og en mere åbenhjertig (Brodersen).
Tag og læs Brodersens beretning og følg derefter op med at læse Dinesens fremstilling. Så kan læseren begynde at fatte lidt af, hvad det vil sige at have været dansksindet nordslesviger i tysk tjeneste under Første Verdenskrig. Læs Jüngers fremstilling og forstå lidt af den tyske heroisme, der førte så meget uheldigt med sig i det videre forløb efter krigens afslutning.
|
|
|
|
