|
|
Anmeldelse:
Året var 1865 - 1963 - 1965 - 2008 - 2020 - Freedom now?
Jørgen Refshauge,
cand.mag. i engelsk og dansk.
Publiceret 12. oktober 2020.
© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
- JØRN BRØNDAL:
DET SORTE USA -
Fra Uafhængighedserklæringen til Black Lives Matter
- 2. reviderede udgave
- Forlaget GYLDENDAL (471 sider)
- Udgivet 25. september 2020. Pris 349,95
ENGELSK/USA//HISTORIE:
Særdeles grundig og uafrystelig dokumentation om forholdene for det sorte USA fra Uafhængighedserklæringen i 1776 og frem til i dag.
Dette forhold betegner forfatteren, professor Jørn Brøndal, som det ’amerikanske dilemma’, der er
fyldt med allehånde modsætninger og pragmatisk hykleri.
Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder Jørn Brøndals fremragende og yderst
velskrevne bog her. Der er tale om en håndbog for lægmand såvel som for fagfolk.
BEDØMMELSE:  SEKS stjerner af seks
(skala).
En myteomspunden epoke i USA’s historie
Bogens veldokumenterede og detaljerede fremstilling i overskueligt organiserede scenarier, der udspiller sig igennem de forskellige tidsperioder fra nationens fødsel og frem til Black Lives Matter anno 2020, tager livtag med USA’s myter om de skønne friheds- og lighedsidealer, som landet blev født med i 1776 og senere befæstet igennem forfatningen i 1788. Det er ikke noget kønt syn, for den latente spændingsfyldte modsætning mellem de smukke forsætter/idealer og realiteterne bliver afdækket på en måde, så der fremstår et USA, der ideologisk er klædt af til skindet.
Dilemmaet blev skabt samme dag, som nationen blev født, hvor manden bag Uafhængighedserklæringen, Thomas Jefferson, i fællesskab med en gruppe af altovervejende slaveejere, formulerede det, der blev løsrivelseserklæringen fra Storbritannien. I et større perspektiv undersøger bogen, hvordan et land med sådanne frihedsrettigheder vedholdende igennem hele perioden op til i dag kan leve med en så udpræget racisme i forhold til sin historie, men samtidig begrunder bogen, hvorledes det kunne lykkes at en farvet mand som Barack Obama i 2008 på trods af alle odds bliver valgt som præsident.
Med denne reviderede, anden udgave af det gedigne historiske værk, bliver vi ført helt frem til den aktuelle situation, idet fænomenet Trump samt bevægelsen Black Lives Matter indarbejdes i den samlede fremstilling.
'Det amerikanske dilemma'
Bogen falder i fire dele, hvor der lægges ud med en beskrivelse af slaveriet, der allerede holdt sit indtog kort efter at de første britiske bosættere var kommet til landet i 1619. Dernæst fokuserer forfatteren på, hvordan valget af Lincoln som præsident og den efterfølgende borgerkrig fører til slaveriets formelle ophævelse. At det var en strid med mange undvigelsesmanøvrer, tvivl, kompromisser og studehandler, fremgår smerteligt tydeligt: Lincoln var ingen helgen! Ikke desto mindre viede han sine senere år – og bidrog med sit liv, til afskaffelsen af slaveriet.
Brøndal kredser om omtalte dilemma igennem hele bogen, hvilket skaber en god sammenhæng i fremstillingen. Det er dog ikke Brøndal selv, der har fundet på dilemmaet. Begrebet er hentet fra den svenske økonom og tidligere handelsminister Gunnar Myrdal (1898-1987). Myrdal udgav i 1944 værket ”An American Dilemma” på bestilling af Carnegie Corporation, en amerikansk velgørenhedsfond stiftet af industrimagnaten Andrew Carnegie i 1911. At Myrdal satte klart fokus på det ømme punkt førte dog ingenlunde til, at dilemmaet blev opløst.
Jeg gør brug af Myrdals begreb om ”det amerikanske dilemma”, selv om jeg er uenig med ham i, at dette moralske problem havde sin plads i enhver
politisk bevidst amerikaners hjerte (side 16).
Anden og tredje del af bogen fokuserer på raceadskillelsen 1865-1965 med omhyggelig redegørelse for Jim Crow-fænomenet, ligesom den redegør for opståen af vekslende grupperinger som tager kampen op mod uretfærdighederne, herunder en detaljeret beskrivelse af borgerrettighedsbevægelsen i 1950'erne og 1960'erne samt dennes betydning og senere udgrænsning. Det store persongalleri bliver grundigt analyseret i forhold til deres større eller mindre, og skiftende betydning for udviklingen.
I det hele taget har Brøndal en fin evne til at illustrere begivenhederne i relation til enkeltpersonerne og disses formodede og reelle betydning.
FJERDE OG SIDSTE del af bogen handler om perioden 1968-2020. Heri beskrives, hvordan afroamerikanernes kamp nu centreredes om den sidste del af Jeffersons berømte formulering fra den amerikanske uafhængighedserklæring; stræben efter lykke. Brøndal fremhæver, hvordan det kun er visse dele af den afroamerikanske befolkning, der rent socialt og økonomiske har formået at opnå lighed med resten af den amerikanske befolkning. At de sorte stadig overrepræsenteret i både arbejdsløsheds- og kriminalitetsstatistikker, kan i høj grad tilskrives, at de fra start har været bagud på grund af den racistiske praksis, der har haft meget svært ved at blive luget ud af moral og ideologi blandt den herskende klasse.
Som en sørgelig illustration heraf er den afgørelse i USA’s Højesteret, som i 2013 rullede grundprincippet i valgloven af 1965 tilbage, så Jim Crow atter kan komme i spil:
Hvis tendensen var, at sorte og hvide amerikanere havde grundlæggende forskellige opfattelser af det amerikanske samfund, var Højesteret samtidig plaget af ideologisk spild på en facon, der fik racemæssige konsekvenser. Det blev klart i juni 2013, da domstolen i en snæver 5-4-afgørelse trak tænderne ud af valgloven af 1965 – loven, som Martin Luther King, Jr., havde kæmpet for i Selma (side 373).
Fremstillingen i fjerde del af bogen fokuserer i nogen grad på Barack Obamas politiske opstigning og en begyndende opblødning af de ideologiske fronter, men med stadigt blik på de store linjer i udviklingen, nemlig de sociale og økonomiske
forhold for de forskellige befolkningsgrupper, herunder de sorte i særdeleshed.
Selvom pålidelige konklusioner endnu er uden for rækkevidde, tegner konturerne sig af et nyt USA, hvor det amerikanske dilemma i sin endelige
socioøkonomiske udformning nærmer sig sin opløsning. Sagen er, at afroamerikanerne og latinoerne i den nedre ende af den sociale skala deler en række fællestræk,
der i sidste ende kan udmunde i en form for skæbnefællesskab (side 419).
Ikke desto mindre slutter forfatteren umiddelbart efter denne optimistiske tilkendegivelse bogen med at konkludere, at dette er mere
ønsketænkning end foreliggende realiteter, og at der med den nuværende politiske og etnisk begrundede polarisering er tale om fornyede vanskeligheder i forhold til det grundlæggende dilemmas opløsning og at der til stadighed overordnet set er meget langt til en opnåelse af et mere socialt retfærdigt USA. Dilemmaet lever i bedste velgående.
Fortidens betydning for nutiden
Jørn Brøndal har skrevet en grundig og nærmest gribende fortælling om den afroamerikanske befolkning i USA’s historie fra omkring uafhængighedserklæringen i 1776 til i dag. Bogen kan i høj grad anbefales, ikke kun på grund af indholdet, men også i relation til relevansen for den aktuelle politiske, kulturelle og socioøkonomiske situation.
Det er undertiden sket i amerikansk historie, at der er sket virkelige fremskridt, som nu f.eks. i forbindelse med den officielle afskaffelse af slaveriet, men denne begivenhed blev imidlertid fulgt af en række reelle, næsten systemiske tilbageslag, ikke alene i Sydstaterne, men i landet som helhed. Og denne uret skulle vare i henved 100 år - frem til 1965 – og så var der alligevel ikke tale om at problemerne på nogen måde nu endegyldigt var løst.
Historikeren Jørn Brøndals arbejde med denne bog bærer tydeligt præg af, at han er velorienteret i forskningen omkring afroamerikanere og har et solidt historisk overblik over de forskellige perioder i nyere amerikansk historie.
Brøndal er eksemplarisk som historiker når han indplacerer de sortes kamp for både frihed og lighed i en mere generel fortælling om USA’s politiske og sociale udvikling. Forfatteren har klart opridset de historisk lange linjer, og påvist, hvordan enkeltepisoder kan ses som illustrationer af disse historiske udviklingslinjer.
Brøndal bruger enkeltepisoder til at forklare, hvordan mange slaveoprør ikke nåede over planlægningsstadiet, og hvordan de mislykkede slaveoprør kan ses som et desperat forsøg på væbnet kamp. Brøndals måde at skifte mellem de store linjer og de små enkelthistorier gør læseoplevelsen meget fængende og fremstillingen lettere forståelig.
6-stjernet håndbog for lægmand såvel som historiker
Bogen er gennemarbejdet og veldokumenteret, er forsynet med et stort og fint billedgalleri, der understreger nogle af de centrale faser og udviklingstendenser i forhold til de sortes kamp for frihed og senere også for lighed. Allerbedst er bogens læsevenlighed, der skabes af de klart disponerede afsnit, og så er der tilmed en litteraturliste, som kan hjælpe og inspirere dem, der ønsker at gå dybere med nogle af elementerne.
|
|
|
|
