|
|
Anmeldelse:
En nyttig modgift til ’mediepanik’
Jørgen Refshauge,
cand.mag. i engelsk og dansk.
Publiceret 23. august 2020.
© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
- Stine Liv Johansen og Malene Charlotte Larsen
- Børn, unge og medier
- Samfundslitteratur
- Udgivet nov. 2019. Pris: kr. 148,00
DANMARK/SAMF/MEDIER:
De to forfattere, begge ph.d. inden for børns og unges mediebrug, har begået en handy bog i Samfundslitteraturs serie ’Kort og præcist om medier
og kommunikation’. Bogen henvender sig især til medieforskere og studerende inden for feltet børn og unge, men den menige læser kan bestemt
drage stor nytte af den klare og veldisponerede bog til at få et kvalitativt input til hele spørgsmålet om unges (for)brug af medier
og den tilhørende bekymring hos forældre og offentlighed.
Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder den nye mediebog her.
En forskningsbaseret viden
Allerede i indledningen til bogen understreges ønsket om med bogen at præsentere forskningsbaserede tilgange til beskæftigelsen med unge og medier. Ligeledes advokerer bogen for det åbenlyst relevante ved at beskæftige sig med emnet ud fra fakta og virkeligheden, i stedet for at orientere sig via avisoverskrifter og en opinion, der ofte kolporterer en ’mediepanik’, som de to forfattere udtrykker den ofte effektjagende tendens i dagspressen.
De spørgsmål, vi stiller til børn og unges mediebrug i både den offentlige debat og i forskningen afhænger både af vores opfattelse af medierne og af vores syn på børn og unge som aktører og medborgere.
En ny tid
Hvad betyder nutidens medielandskab for den måde, børn og unge engagerer og præsenterer sig selv online? Dette omdrejningspunkt for bogens fremstilling udmønter sig i nogle hovedkapitler, der hver for sig fokuserer på, hvordan vi kan få indsigt i børn og unges faktiske mediehåndtering. Vigtigt er hvordan medialiseringen påvirker børn og unges rolle som både forbrugere og producenter af indhold, ligesom der er et kapitel, der fokuserer på legepraksis i forhold til medier. Et andet kapitel arbejder med at blotlægge karakteren af de sociale relationer, der etableres under indflydelse af medieverdenen, ligesom der er et centralt kapitel om identitetsdannelse og selvfremstilling. Også begrebet ’digital dannelse’ analyseres og relativiseres i forhold til forskellige opfattelser og forståelsesmåder.
Kort sagt er bogen struktureret omkring en række nedslag i forskellige praksisser, som relaterer sig til børn og unges brug af medier på tværs af aldersgrupper og de forskellige medier og brugsmønstre, der er knyttet hertil. Ønsket her er at gøre forskere og folk under faguddannelse opmærksomme på, at fokus i arbejdet med mediebrugen skal fastholdes på viden frem for på holdninger. En uhildet tilgang til forskning og fordybelse i emnet er, hvad de to forfattere advokerer overbevisende for:
En sådan forskningsinteresse er vigtig for at forstå de unges praksis, uagtet at der kan være tale om moralsk forkastelige og i visse
tilfælde ulovlige handlinger, og uagtet de helt oplagte konsekvenser, disse praksisser kan have for dem, det går ud over (p. 15)
Børn er fremtidens voksne
Børn og unges mediebrug må forstås i forhold til den kontekst, den indgår i, og den måde, hvorpå børn og unge gennem medier relaterer sig til strukturer og relationer i samfundet som sådan. Forskningen bør søge at afdække, hvorfor børn og unge agerer i det medierede landskab, som de gør, snarere end at forsøge at opstille betragtninger over, hvad der er farligt eller skadeligt i omgangen med medierne. Disse unge aldersgrupper må betragtes som aktive agerende i en voksenverden på godt og ondt. Der gøres måske smertelige erfaringer, som f.eks. med mobning, hadegrupper og deling af krænkende billeder, men det hører også med til dannelsen af disse kommende voksne samfundsborgere.
Børn og unges egne perspektiver
Det er vigtigt at forskerne får øjnene op for børn og unge som aktivt meningsskabende og handlende individer, og ikke kun som passive medieforbrugere. Der skal stilles åbne og brede spørgsmål, når børn og unge indgår i medierelaterede undersøgelser, så forskerne ikke overser aspekter af den medieaktivitet, der rent faktisk foregår. Der er med andre ord behov for at etablere en forskningsbaseret empirisk viden, hvor det er børn og unge, der selv kommer til orde, når vi skal skabe et nuanceret billede af deres medieforbrug.
Medialisering på godt og ondt
At danske børn og unge er blandt de mest medieforbrugende i Europa gør det særlig relevant (og interessant) at belyse, hvordan disse grupper agerer i et samfund, der er gennemsyret af medier i et omfang, der uundgåeligt får konsekvenser for interaktionen mellem mennesker. Kulturen og hele samfundet er tæt bundet op på medieforbruget og dermed formes vores relationer til omverdenen og vores selvforståelse i på afgørende vis igennem et medielandskab, der i stadig stigende grad er styret af algoritmer, der igen er med til at tage over og handle på vores vegne, ofte uden vores vidende. Ganske vist er vi producenter, men vi er også analyseobjekter og potentielt manipulerbare enheder for virksomhederne igennem deres generering af ’big data’.
Information og underholdning
Børns leg og interaktion med andre har både en ren spilside samt en mere social side, hvor begrebet ’venner’ får en ny drejning i forhold til tidligere. Bogens forfattere gør opmærksom på, at dette ikke nødvendigvis betyder, at børns sociale relationer i dag er af en ringere kvalitet end tidligere. De er blot meget mere facetterede.
Identitet og selvopfattelse
Dannelse af karakteren hos den enkelte sker i et vist omfang i samspil med medieforbruget, men også den bredere kontekst med forældre, skole og analoge fritidsinteresser spiller en stor rolle for, hvordan vi agerer i medieverdenen og offline.
Bogen plæderer for, at forskere bør tage udgangspunkt i, at identitetsdannelsen i dag meget vel kan være lige så solid som tidligere, men at identiteten har fået en ny dimension, fordi medieteknologierne giver øgede muligheder for konstant at være i kontakt med andre, således at der kan opstå en form for mættethed i forhold til selvet. Det kan være relevant at se nærmere på, om vores identitetsdannelse bliver mere ’blaseret’ på grund af denne overflod af kontaktflader.
Beroligende for os alle er imidlertid, at de fleste forskere er enige om, at det grundlæggende identitetsarbejde sker i relation til vores liv offline.
På grund af den store mediebårethed af aktiviteter hos den enkelte, kan vi sige, at vores identitet i praksis bliver stykket sammen til en lang livsfortælling over tid, når vi ser, hvordan der grundlæggende til
il stadighed tilføjes dokumentation til vores udvikling rent digitalt. En dokumentation, som for langt størstedelen bliver liggende for altid som mere eller mindre for offentligheden tilgængelige data.
At mestre ens medieadfærd kunne på en måde siges at være fremtidens store dannelsesprojekt -og udfordring.
En tankevækkende bog til fem stjerner
Trods det akademiske tilsnit er nærværende bog interessant for alle og enhver, der ønsker lidt mere indsigt i, hvordan vi er med til at skabe os selv i et gennemdigitaliseret samfund. Den kan mane til eftertænksomhed, og måske også til besindighed, ligesom bogen kan give læseren skærpet opmærksomhed på sit digitale liv.
|
|
|
|
