|
|
Anmeldelse:
Sprog på grænsen
Jørgen Refshauge,
cand.mag. i engelsk og dansk.
Publiceret 12. august 2020.
© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
- Ulla Weinreich og Michael Bach Ipsen:
- Sprog på grænsen
- Udgiver: Modersmål-Selskabet
- Udkommer 5. september 2020. Pris: kr. 249,50
LINGVISTIK/DANMARK:
Året 1920 stemte det daværende Nordslesvig sig ind i kongeriget Danmark. Dette markeres på mange måder i 100-året for begivenheden,
og Modersmål-Selskabet har valgt at lade sit årsskrift afspejle dette med udgivelsen af en antologi om sprogene og sprogforholdene i grænselandet mod syd.
Det er der kommet en lærerig og interessant bog ud af.
Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder Modersmål-Selskabet ny bog her.
En to-i-én bog
Den 400 sider lange bog er opdelt på midten, så den ene halvdel giver indlæggene på dansk, medens Ulla Weinreich med stor flid har oversat det hele til
klart tysk i bogens anden halvdel. Alle bidragene til bogen har været præsenteret på en konference i efteråret 2019 på Askov Højskole, der også kort præsenteres med
fokus på sin historiske betydning for grænselandet og danskheden i årene 1865-1920.
Mojn! - sådan snakker vi i grænselandet
Den foreliggende temabog omtaler både i historisk lys og i aktuelt perspektiv grænseegnens forskellige sprog, sønderjysk, såkaldt fællesdansk, højtysk,
nedertysk/plattysk og frisisk. Der er tale om både videnskabelige og i flere tilfælde personligt markerede indlæg, der kaster lys over forholdene i grænselandet,
både sprogligt, historisk og nutidigt. Ud over sprogene reflekteres der uvilkårligt over kulturen og den utrolige mangfoldighed, som har præget områdets udvikling
gennem de seneste 150 år, men også med nødvendige referencer helt tilbage til senmiddelalderen.
Rikke Holm: Den danske højskoletradition
Forstanderen for Askov Højskole fortæller om højskolens specielle opståen som den ny Rødding Højskole, der blev etableret nord
for Kongeåen i 1865 af tre ”udflyttere” fra skolen i Rødding, da tyskerne vanskeliggjorde arbejdet som højskole i Rødding, der lå lige syd for Kongeåen og
dermed i det tyske område efter 1864.
Jens A. Christiansen: Det danske mindretal og dansk i Sydslesvig
Generalsekretæren for Sydslesvigsk Forening redegør for det sproghistoriske og det rent sprogpolitiske i relation til dansk hhv.
sydslesvigdansk hos mindretalsbefolkningen i Sydslesvig. Ud over det rent sproglige er der også en nærmere omtale af de nationalpolitiske tiltag og hensigtserklæringer
igennem tiderne. Vigtigst er her Bonnaftalen fra 1955 om den fredelige sameksistens for mindretallene på begge sider, samt den gensidige anerkendelse af mindretallenes
rettigheder.
Anna Marbjerg: Tysk er min Muttersprache
I sit speciale til cand.mag.-uddannelsen har Anna Marbjerg foretaget en empirisk undersøgelse af sprogholdninger blandt unge i det
danske mindretal syd for den nuværende grænse. Specialet konkluderer, at de unge blandt mindretalsdanskerne i stigende grad tilegner sig rigsdansk/dansk standard,
men måske også i en del tilfælde kan vælge en tysk standardvarietet. Under alle omstændigheder betyder det tilbagegang for dialekter og særsprog.
Elin Fredsted: Sydslesvigdansk er noget helt for sig selv
Professor emerita Elin Fredsted har i særlig grad forsket inden for sprogkontakt og flersprogethed. Det såkaldte sydslesvigdansk er en form
for kontaktarietet eller gruppesprog, mere end en dialekt eller en sprogvariant. Der er tale om mange blandingsformer i sprogbrugen hos danske i Sydslesvig,
især i forhold til brugen af sociale medier og særlige gruppesamværsformer. De mange lån mellem sprogene dansk og tysk samt kodeskrift alt efter sociale grupper
har betydet, at sønderjysk næsten er forsvundet i det talte sprog hos sydslesvigerne. Det kan konstateres, at ingen syd for grænsen har bekymret sig om at bevare
det sønderjyske som en særlig del af den slesvigske kulturarv.
Christoph G. Schmidt et al.: Nordfrisisk: Sprog uden moderland
Forskere fra Nordfriisk Instituut giver indledningsvis et historisk rids af udbredelsen af det frisiske område, fulgt af et overblik over udviklingen / afviklingen
af de forskellige varianter af det frisiske sprog. Friserne har især været mærket af, at de ikke har haft et klart defineret landområde,
som de i retlig forstand kunne kalde deres. Der er en interessant redegørelse for opblomstringen af det nordfrisiske inden for litteraturen i første halvdel af
det 20. århundrede, men med markering af, at sproget langt fra kan betegnes som uddødt i vores samtid. Den tyske stat har imidlertid
ikke gjort meget, om overhovedet noget, for at bevare frisisk sprog og friserne som en folkegruppe.
Heiko Gauert: Op Plattdüütsch heet dat Moin
Som journalist, forfatter og tidligere skoleleder fra Egernførde har Gaukert især arbejdet for det plattyske sprog, eller nedertysk. Han har
arbejdet meget med at sikre formidlingen af nedertysk som sproglig kompetence i uddannelsessystemet i tysk, statsligt regi. Plattysk som regionalsprog får ikke
anerkendelse som et sprog i sin egen ret, og således anerkendes det ikke som et officielt sprog. Historisk ridser forfatteren udviklingen for nedertysk op, fra tiden
omkring Luther og reformationen og frem. Skæbnen ville, at det blev højtysk, der blev førende, på bekostning af nedertysk, men det var ikke fra Luthers side et spørgsmål
om at nedgøre eller tilsidesætte nedertysk. Tidens trend var,
at højtysk var i fremgang, og det blev derfor det naturlige valg for Luther, da han oversatte det nye Testamente i 1522, at denne sproglige variant blev valgt.
Marianne Ehlers: Plattdüütsch in Sleswig-Holsteen
Som bibliotekar, forfatter og sprogpolitiker har M. Ehlers gjort det til sin største opgave igennem sit arbejde at give det nedertyske sprog og
den hertil hørende kultur videre til den næste generation. Hun runder sit indlæg om det nedertyske sprogs udvikling af med en talemåde: Spraak is Heimat,
'Sprog er hjemstavn'.
For hende er det afgørende, at vi bevarer vores kulturelle rødder igennem vores sproglige bevidsthed og tilhørsforhold.
Dieter Lohmeier: Da den tysksprogede litteratur i hertugdømmerne blev slesvig-holstensk
Som professor i litteraturvidenskab har Lohmeier et indgående kendskab til udviklingen af litteraturen på tysk i hertugdømmerne. Han giver et spændende rids af
udviklingen lige fra reformationen op til i dag, og han fremhæver, hvordan religion, politik og sociale tilhørsforhold var med til at udvikle denne litteratur.
Specielt omtales fædrelandsbegrebet og fædrelandstroskab, der undergår en gevaldig forandring (radikalisering) i tiden omkring 1840 fra biedermeierromantik til
nationalistisk opvågnen.
Reiner Pogarell: I Danmark er alt godt
Lingvisten Reiner Pogarell causerer over det danske begreb hygge, og med et glimt i øjet fremhæver han hvordan fordomme trives i bedste velgående i
relation til dette begreb.
Harro Hallmann & Anke Tästensen: Tysk som mindretalssprog i Sønderjylland og fremmedsprog i
Danmark
Her præsenteres et overblik over brugen af tysk som mindretalssprog i Sønderjylland i forbindelse med en præsentation
af det tyske mindretal med fokus på forbindelsen mellem identitet og sprog. Mindretallets aktuelle udfordringer ses i et kulturelt og uddannelsesmæssigt perspektiv.
Anne-Marie Fischer-Rasmussen: Tyskundervisningen i Danmark
Som lektor ved læreruddannelsen i Aalborg giver bidragyderen et indblik i udviklingen af tyskfaget (dets skæbne) i dansk uddannelsessammenhæng.
Faget nyder ikke tilstrækkelig bevågenhed kulturpolisisk og uddannelsesstrategisk til, at der bliver tilstrækkelig 'eftervækst' (Nachwuchs). Tysk er
for os danskere ved at blive et lige så eksotisk sprog som finsk og egyptisk, hvilket ikke er til gavn for nogen, og da slet ikke os danskere.
Elin Fredsted: Vi ka' æ sproch - inno da!
Gennem historiske informationer om sprogudbredelse og udviklingen heraf viser Elin Fredsted, hvorledes det er et historisk set meget tvivlsomt forehavende at
forsøge at inddele Slesvig efter sproggrænser. Sprogkampen i det 19. århundrede nævnes som en særlig faktor, hvor den nationalistiske tanke om enhed mellem sprog,
territorium, stat og historie var et fænomen, der trivedes overalt i Europa, og det satte situationen på spidsen for Slesvig op igennem 1840’erne. Man skulle til at
vælge side, og det var mange slesvigere slet ikke gearet til. Meget af udviklingen kom derfor til at udspille sig på et mere principielt niveau hos administratorer
og politikere, medens den almindelige slesviger gik under radaren.
Fredsted fremhæver den deciderede germaniseringspolitik i Slesvig efter 1866, der gik stærkt ud over dansk/sønderjysk. Ironisk nok blev situationen ikke meget bedre
efter 1920, idet det nu var den rigsdanske ’genopdragelse’ af sønderjyderne, der fik forrang, og her havde man ikke øje for dagligsprogets kulturelle og identitetsmæssige
betydning.
Det sønderjyske sprogs udvikling over generationerne beskrives, og konklusionen er, at sproget er på stærk retræte, bl.a. fordi nærhedssproget (i familie, blandt venner)
hele tiden er trængt af skolesproget og den generelle socio-kulturelle udvikling/kontekst.
Værdien af at søge at bevare sønderjysk som levende sprog skal ses i en bredere identitetsmæssig sammenhæng, hvor det oprindelige slesvigske tilhørsforhold
stadig kan siges at spille ind for den umiddelbare selvopfattelse.
Rikke Thomsen: Jeg ville hjem
Rikke Thomsen er uddannet i guitar og sang fra Det Jyske Musikkonservatorium, hun stammer fra Blans, og hun har siden sin opvækst haft det sønderjyske sprog med
sig som sin kuffert: Det var, og er, hendes sprog. Da hun i forbindelse med sin gymnasietid og senere musikalske uddannelse flyttede til Nordjylland, følte hun det
som at flytte til et fremmed land, men adgangen til musiklivet i ålborg gjorde, at hun blev boende og uden videre arbejdede videre med sin musik heroppe mod nord
igennem en halv snes år, inden det gik op for hende, at rødderne trængte sig på og fortalte hende, at hun måtte ’vende skråen’ og genfinde/anerkende sit indre sprog,
det sønderjyske, ved at få det udtrykt igennem sine sange og sin musik.
Malene Monka: Sprogændring gennem tre generationer - fra sønderjysk til mere rigsdansk
Som dialektforsker har Malene i sin Ph.d. og senere som postdoc skrevet om sted og sprogforandring samt om sproglig variation imellem land og by, plus
om dialekternes udvikling. Hendes forskning har arbejdet med sproglig udvikling i tre delområder af landet, og hendes forskning når frem til, at det er i
det sønderjyske, at der er størst potentiale for at videreføre en egnsdialekt.
Michael Ejstrup: I Sønderborg snakker de sønderjysk
Som lingvist og fonetiker har Ejstrup arbejdet med sprog og retorik, herunder specielt udviklingen af det danske talesprog i starten af dette årtusind.
Et af områderne i hans ph.d.-afhandling drejer sig om udviklingen af sproget i Sønderborg i spændet mellem tiden omkring 2007 og forholdene for omkring
100 år siden. En sprogligt meget interessant redegørelse, specielt når man betænker den forskningsmæssige tilgang til emnet. Her er lidt for lingvistiske feinschmeckere.
Ta' å løjs en boch (Tag og læs en bog)
Nærværende publikation fra Modersmål-Selskabet kan anbefales alle, der har en interesse i dialekter og betydningen af
sproget som identitetsfaktor. De mange indlæg gør bogen alsidig og fremstår med et indhold, der kan ramme bredt rent interessemæssigt.
Det er velvalgt, at foreningen har valgt at bidrage til genforeningsmarkeringerne med dette interessante værk.
|
|
|
|
