HOME || TIDLIGERE ARTIKLER || SUPPORT || ABOUT

       Litteratur || Engelsk || Fransk/italiensk || Lingvistik || INTERVIEW
       Psykologi || Historie/samf/arkitektur || Film/teater/musik/udstillinger



Anmeldelse: Muligheden for sprogs genfødsel og deres nye identitet som genfødte


Af sprogforsker
Flemming André Philip Ravn,
lektor, tredobbelt cand.mag.

Publiceret den 29. juli 2021.


© COPYRIGHT: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.


  • Ghil'ad Zuckermann: Revivalistics: From the genesis of Israeli to language reclamation in Australia and beyond
  • Hardcover, e-bog, paperback
  • ISBN: 9780199812790 (paperback)
  • 352 sider, pris: 22,99 britiske pund
  • OXFORD UNIVERSITY PRESS
  • BUY HERE / Kan købes her.

    LINGVISTIK: Den israelsk-australske lingvistprofessor Ghil'ad Zuckermanns nye fagbog Revivalistics tager fat på nye vinkler og aspekter af sprogvidenskaben. Zuckermann introducerer et helt nyt spændende og interessant akademisk felt inden for lingvistikken. Idéen er genial. Dette felt kalder han Revivalistics, hvilket på dansk vel kommer til at hedde revivalistik, foreslår jeg. Det er således et nyt tværfagligt akademisk felt, som fokuserer på genoplivning af døde eller døende sprog samt lingvistiske forhold omkring genoplivede sprog. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, anmelder bogen.


    Bogens opbygning

    På de første mange sider gennemgår Zuckermann det hebraiske sprogs genoplivelse og resultatet heraf. Disse kapiler er givetvis kun interessante for hebraister, semitologer og hardcore lingvister. Gennemgangen af hebraisk fylder over halvdelen af fagbogen.

    Kapitlerne syntetiserer Zuckermanns teorier, som han har formuleret i akademisk litteratur over de seneste 20-25 år. De handler bl.a. om det moderne hebraiske sprogs identitet og opbygning samt lingvistiske forhold såsom genetik, leksikon, morfologi, fonologi, verbalsystem med meget mere.

    Den israelsk-australske lingvitikprofessor Ghil'ad Zuckermann har en tilgang til hebraisk lingvistisk som er temmelig fornyende og anderledes. Han mener, at moderne israelsk hebraisk - som han gennemført kalder "israelsk" - er et hybridsprog, der er påvirket af både semitiske og indoeuropæiske sprogelementer. Hans teori bygger på en kritisk analyse af hans eget modersmål.

    * * *

    HVAD DER utvivlsomt kan have større almen interesse er en anden fornyelse, som bogens forfatter er primus motor for: Ghil'ad Zuckermann introducerer et helt nyt spændende og interessant akademisk felt inden for lingvistikken. Idéen er ret genial. Dette felt kalder han Revivalistics, hvilket på dansk vel kommer til at hedde revivalistik, foreslår jeg. Det er dermed et nyt tværfagligt akademisk felt, som fokuserer på genoplivning af døde eller døende sprog samt lingvistiske forhold omkring genoplivede sprog.

    Med til definitionen af det nye underområde inden for lingvistikken lægger Zuckermann megen vægt på at sondre mellem revivalistik på den ene side og dokumentarisk sprogvidenskab på den anden, hvor sidstnævnte er det allerede etablerede felt, hvis formål er at registrere truede (døende) sprog, før de falder i søvn. Mens dokumentarisk sprogvidenskab sætter en dokumentation af selve sproget i centrum, sætter revivalistik i stor grad selve sprogbrugerne og dermed "sprogets forvaltere" i centrum.

    Ud over syntesen over sin teoridannelse om hebraisk, bruger han sit modersmål og omstændighederne omkring dets genfødsel som afsæt til at diskutere andre døde eller uddøende sprogs genfødsel. Han skriver:
    The main aim of this chapter is to sugest that there are useful lessons applicable from the relatively successful Hebrew revival to the reclamation, maintenance, and empowerment of Aboriginal languages and cultures (p. 187).
    Professor Zuckermann arbejder til dagligt med aborigine sprog i Australien, og nu er hans fokus at bevare dem og styrke dem.

    Kapitel 6 med titlen Stop, Revive, Survive handler specifikt om aboriginernes kultur og sprog, muligheder og forhindringer - herunder institutionelle mulighed såsom uddannelsessystemet.

    Kapitel 7 handler specifikt om det aborigine sprog barngarla. Der anvises strategier til, hvorledes dette sprog er søgt revitaliseret og "reclaimed", altså krævet tilbage.

    Kapitel 9 fokuserer på forholdet mellem et folks/sprogsamfund og dets modersmål - og om dette sprogbrugerne får styrket deres velvære, når deres modersmål revitaliseres og genoplives. Ghil'ad Zuckermann skriver:
    Language is potulated as core to a people's wellbeing and mental health. The link between poor health an suicide has been clearly demonstrated (...)

    From the last 200 years of systemic racism, abuse, and cultural loss, Australian Aboriginal and Torres Strait Islander peoples suffer greatly from many burdens, including poverty, discrimination, low life expectancy, poor health status, and especially high levels of mental health issues... (p. 266-7).
    Noget af det, som man skal forske i, er om befolkningens (og det er ofte tale om såkaldte First Nations peoples) helbred og levevilkår bedres, når deres eget sprog styrkes og genoplives.

    Det var ikke kun dele af folk og kulturer, som briterne og andre kolonimagter slog ihjel. Spørgsmålet er, om der kan ske en genoprettelse og tilbagerulning af den sprogdød eller rettere sprogudryddelse - eng. linguicide - som bl.a. britisk imperialisme har afstedkommet i de kolonierne (herunder Australien), da engelsk - på godt og ondt - gjordes til verdenssprog.

    * * *

    ALT I ALT en meget fagspecifik og specialiseret fagbog, som indeholder mange fornyende og spændende tiltag, som kan glæde fagfolk, studerende og sproginteresserede læsere.