|
|
Anmeldelse:
Opdateret fagbog om moderne hebraisk
inden for en bred vifte af lingvistiske underdiscipliner
Af
Flemming André Philip Ravn,
sprogforsker, tredobbelt cand.mag.
Publiceret den 8. juli 2020.
© COPYRIGHT: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
- Ruth A. Berman (editor): Usage-Based Studies in Modern Hebrew - Background, Morpho-lexicon, and Syntax
- Forlag: JOHN BENJAMINS Publishing Company
- Antologi. Hardcover, 682 sider. Pris: 110 euro
- Udkommet sommeren 2020 i Nederland og USA.
- Fås også som e-bog.
BUY HERE / Kan købes her.
LINGVISTIK:
Denne nye faglingvistiske bog samler interessen om det moderne hebraiske sprogs mange
facetter og aspekter.
Målgruppen er læsere - primært studerende og fagfolk - som arbejder med eller generelt er interesseret i lingvistik, typologi, hebraisk og/eller semitiske studier.
Bogen baserer sig på nye og originale analyser af hebraisk i praktisk anvendelse, således som det tales autentisk og formuleres på skrift i tekster, herunder
onlinetekster. Disse analyseres inden for forskellige teoretiske referencerammer, hvis ønske det er så vidt muligt at være "modelneutrale" i deres tilgang.
Mens hovedemnet er moderne israelsk hebraisk, berøres en lang række andre sprog også, f.eks. engelsk, fransk, ladino, aramæisk, russisk, jiddisch
og arabisk.
Bogen, der er skrevet på engelsk, byder på spændende læsning inden for en bred vifte af lingvistiske underdiscipliner.
Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn,
anmelder John Benjamins Publishing Companys anbefalelsesværdige nye bog om sprogvidenskaben inden for moderne
israelsk hebraisk.
Diversitet på kryds og tværs
Hebraisk eksisterer ikke uden tilknytning til, og med prægninger fra, en lang række fremmedsproglige kilder og historiske forhold.
Det moderne sprog indeholder derfor mange aspekter, som er med til at gøre det til en kompleks størrelse.
Som nævnt ovenover byder denne engelsksprogede fagbog på spændende læsning inden for en vid vifte af lingvistiske underdiscipliner.
Disse spænder bredt og behandler emner som semitisk filologi, verbalsystem, det hebraiske sprogs historie, sociolingvistik, ordforråd,
morfologi, nyere udviklinger og konstruktioner,
kongruens, prosodi, slang, negation, syntaks og orddannelse.
De første kapitler formidler baggrundsoplysninger og formidler et overblik over det hebraiske sprogs udvikling.
Disse kapitler er meget summariske og gennemgår hurtigt flere tusinde års historie på få sider uden citater og med bogreferencer, som kan virke som
name dropping; de mangler ofte præcise sidetal. Det er en hastig gennemgang, men det bliver kapitlerne ikke mindre interessante af,
blot går de ikke målretet i dybden.
Meget mere i dybden går kapitlerne om det hebraiske sprogs sociolingvistik af Roni Henkin (kapitel 4) og om en sproglig elites præskriptive pres af
Uri Mor (kapitel 5) og andre kapitler.
En stor del af bogen - der bærer titlen Usage-Based Studies in Modern Hebrew - Background, Morpho-lexicon, and Syntax
- helliger sig "usage-based" (altså brugsbaserede) studier af det moderne hebraiske sprogs morfologi, ordforråd og syntaktiske forhold, som er
med til at karaktere sproget og dets sproglige mekanismer og systemer.
Den jødiske folk har været præget af tilstande af diglossi i størstedelen af dets eksistens.
Dette ekistensvilkår har naturligvis påvirket udformingen og udfoldelsen af hebraisk på flere måder, hvilket bl.a. Ruth A. Berman og Elitzur Dattner skriver om i bogen.
Hebraisk er et dynamisk sprog, der på 150 år har gennemgået adskillige forandringsprocesser med rivaliserende og konkurrerende sprogmuligheder
inden for hebraisk såvel som rivaliserende subkulturer og i skyggen af dikotomien af en
lang række diskursive højstatus-respektive-lavstatus markører.
Roni Henkin fra Bar-Gurion Universitetet i Beersheva følger traditionen og skelner mellem to hovedtyper (hovedsociolekter) inden for moderne israelsk hebraisk, nemlig type I: General Modern Hebrew og type II: Mizrahi Modern Hebrew,
men i virkeligheden
gør mange flere forskellige tendenser sig gældende i den hebraiske speech community, end der kan opsummeres i to hovedtyper.
Det er tale om sociolingvistiske forskelle, der baserer
sig på etniske, sociale, socioøkonimiske, religiøse, kulturelle og ikke mindst uddannelsesmæssige forskelle, som påvirker ordvalg, stilleje og anvendt grammatik.
Dette præger ikke blot sprogbrugernes dagdagstale i nærmiljøet, men også i større sammenhænge i samfundslivet, herunder kommunikationen på de digitale medier.
Roni Henkin opsummerer sit kapitel meget interessant i denne konklusion:
The Israeli sociolinguistic arena is extremely variead and dynamic.
As a newly spoken language, with only written models to draw from, Modern Hebrew developped
registers, genres, and styles, based on its two sociolocts, the dominant Ashkenazi Type 1 or GMH and the Mizrahi Type 2, each strongly
influenced by its substratum mother tongues.
The initial integrationist policy, repressing all foreign languages (excluding indigenous Arabic)
and promoting unilateral convergence of Type 2 to Type 1, was gradually replaced by more pluralistic and multicultural policies,
opening options of mutual stylistic convergence and divergence. Simultaneously, the strict norms of barring
spoken MH [Modern Hebrew] from literature, song, and performing arts were relaxed, enabling both Types 1 and 2 in all these genres.
In the asymmetric interaction between MH and Palestinian Arabic, patterns of codeswitching, borrowing, and linguistic
landscape in Arab localities show the importance of Hebrew for Arabs as a means to 'step out' of the domestic to the
general public sphere; a similar role characterizes English for all Israelis, Jews and Arabs, in a wider circle of
international horizons.
* * *
Den velskrevne 682-sider lange fagantologi kommer også sine steder ind på det hebraiske sprogs placering inden for sprogfamilier.
Kan moderne israelsk hebraisk, som er stærkt påvirket af sprogelementer fra europæiske sprog, stadig anses for at
være et semitisk sprog? Dette forhold bekræfter Ruth A. Berman, der er antologiens hovedredaktør.
Kapitel 8, der er skrevet af Dorit Ravid fra Tel Aviv University, viser sig at være et ganske interessant kapitel, der handler om orddannelse
på moderne israelsk hebraisk ud fra en lang række forskelligartede kilder.
Ravid kommer også ind på orddannelse ved hjælp af afledning fra allerede eksiterende hebraisk ord og betydninger,
hvilket af og til er resultatet af stor opfindsomhed.
Verber drøftes også på mange måder, herunder systemet med
de paradigmatiske verbalmønstre (de såkaldte binjanim), som er stringente og samtidigt
karakteristiske for de semitiske sprog i modsætning til vores egne indoeuropæiske sprog som f.eks. dansk.
I kapitel 9 diskuterer Shmuel Bolozki og Ruth A. Berman hvad "et ord" i grunden er i en hebraisk kontekst
samt ordklasser og orddannelse. Desuden et kapitel om verber og nominalisering samt verbers aktionsart
(aktiv over for passiv og "middle voice"), verbalkongruens ikke mindst i forhold til køn (genus).
I kapitel 14 kommer Ruth A. Berman, der har skrevet flere af kapitler i fagantologien,
ind på hebraisks tre genitivformer, herunder den såkaldte smikhut,
som vi på dansk grammatiklatin kalder status constructus.
I kapitel 15 kommer Rivka Halevy ind på verbalkonstruktoner og udtryk med og uden upersonlige pronominer.
Hun skriver bl.a.:
Impersonal constructions have been widely studied in the linguistics literature (see, for example, Creissels 2008, 2008;
Lambert 1998; Malchukov & Ogawa 2011; Siwierska 2008; and the recent collection edited by Malchukov & Ogawa 2011).
Nonetheless, the notion of 'impersonal' or the difference between impersonal and personal readings is not always
clear-cut. A range of terms, including "impersonal", "non-person", "null-subject", "zero subject", "empty subject",
"expletive", "dummy subject", are employed in the literature to refer to various phenomena in which the expression
of the predicate lacks an overt lexical constituent bearing the grammatical function of a subject, or else to a
construction relating to an action or state operating upon an entity lacking a referential subject (characterized
by Izre'el [2018] (...) as a "unipartite clause" anchored or anchored in the hic et nunc of the discourse).
Dernæst går Halevy i dybden med de mange muligheder for sætninger med upersonligt subjekt og upersonlig udsigelse,
f.eks. muligheder hvor vi på dansk bruger ord som "det", "der" og "man" - idet moderne israelsk hebraisk i det store
hele ikke råder over den slags pronominer og derfor må gribe til andre muligheder, f.eks. at sætte verbet i 3. person flertal
for at udtrykke "man"-sætninger, f.eks. omrím = "man siger, det siges". Eller her danne en pronomenløs sætning
(men med verbum og
substantiv) som i joréd géshem = "det regner".
* * *
På mange måder viser bogen den hidtidige forskning inden for moderne israelsk hebraisk og understøtter denne viden
med nye undersøgelser, her især analyser af sproget i praksis.
Meget mere fornyende er Leon Shors perspektiv på opfattelsen
af "sætninger" på moderne israelsk hebraisk i kapitel 16, uanset om man er enig med ham i fremgangsmåden eller ej.
Shor arbejder bl.a. med negation i talt sprog, hvor lo er den hyppigst anvendte negator, og hans fornyende perspektiv passer
godt i forhold til, at det er talesprog (og ikke skriftsprog), han analyserer.
Sidste kapitel, 17, hedder "List constructions" og fokuserer også på talesprog.
Alt i alt er denne nye fagantologi, der er udkommet her i sommeren 2020, en hæderlig og inspirerende bog.
Knap en snes lingvistiske videnskabsfolk, primært israelske, har bidraget hertil med artikler inden for specifikke domæner, og de
er velinformerede og gode til at til at eksemplificere og formidle deres stof. Ruth A. Berman fra Tel Aviv University er antologiens
dynamiske hovedredaktør og Elitzur Dattner, ligeledes fra Tel Aviv University, er dens underredaktør.
Sluttelig vidner denne faglige antologi om et velfunderet og kyndigt arbejde. Den bringer
en nyttig og meget anvendelig, opdateret opsummering
af
forskningen inden for moderne israelsk hebraisk sprog og sprogudvikling i dets mange facetter og aspekter uden at være
overmåde fornyende.
Usage-Based Studies in Modern Hebrew - Background, Morpho-lexicon, and Syntax er stadig fagligt inspirerende og
anbefalelsesværdig til lingvister, semitologer og andre interesserede, fordi den formidler et fint overblik.
|
|
|
|
