|
|
Anmeldelse:
Et ordentligt menneske: Myndigt, selvstændigt tænkende og digitalt dannet
Jørgen Refshauge,
cand.mag. i engelsk og dansk.
Publiceret 2. april 2020.
© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
- Vincent F. Hendricks:
"Vend verden – genvind autonomien i en digital tidsalder"
- POLITIKENS FORLAG (216 sider)
- Udgivet 2. april 2020. Pris: kr. 250,00
DANMARK/HISTORIE:
Vores frie vilje og handlekraft er under pres af informationstidsalderens mange digitale løsninger og fora.
Uafvidende ser det ud som om, at vores frie vilje på vej til at blive byttet ud med rollen som produkt for tech-giganterne. At fastholde eller genvinde vores selvberoenhed er
målet for denne publikation indeholdende tanker, refleksioner og anvisninger fra professor og boblestudiebestyrer Vincent F. Hendricks' årelange beskæftigelse
med truslerne mod vores frihed som mennesker i en postfaktuel tidsalder.
Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder den nye bog her.
En bog til min søn
Allerede indledningsvis slår forfatteren en alvorlig tone an, idet han henviser til sin dengang otteårige søn, der spurgte ham, hvad det egentlig er, han går og beskæftiger sig med, og hvorfor det er vigtigt for ham.
Det foreløbige svar formuleres enkelt og undseligt:
I al beskedenhed, og med mit i øvrigt begrænsede virke, så er min ambition med videnskaben og filosofiens hjælp at gøre denne verden til blot et
lidt bedre sted at være for den næste generation (side 22).
Bogen Vend verden sammenfatter budskabet bag de mest centrale indsigter, som Hendricks har erhvervet sig igennem sit arbejde med filosofi og videnskab, koblet med betragtninger over dagligdagens tildragelser i bred almindelighed i en informationsteknologisk tidsalder.
Sigtet med bogen er fornyet dannelse, så vi atter kan blive 'ordentlige mennesker', der kan 'vende verden',
således at vi med en lidt bedre samvittighed kan videregive den foreliggende verden til næste generation, en verden, som det er værd for dem at modtage.
Produkter i en forretningsmodel
Som brugere af de store (gratis) internettjenester optræder vi som produkter for de bagvedstående tech-giganter,
idet vores adfærd på nettet kan bruges som handelsvare i forhold til reklamebureauer og analyseinstitutter. Vi udleverer såmænd vores inderste
private uden nogen nærmere skrupler, når vi lægger alt muligt op på Facebook eller søger på information (viden?) på Google, eller måske giver os til kende
med en ytring eller et like på Twitter eller Instagram.
Kunder har det med at betale, og så længe du ikke betaler, er du ikke kunden, men produktet! (Side 43)
Hendricks går så vidt som til at sammenligne vores adfærd som brugere af tech-tjenesterne med, at vi indgår i et
prostitutionsforhold (blotter os – og er til fals) samt at vi er deltagere i en kasinovirksomhed (vi spiller med viden om os selv som indsats –
og taber i sidste ende altid).
Cogito, ergo sum
Descartes formulerede sin ide om det tænkende, selvberoende menneske med ovenstående sentens. Vincent Hendricks vender det cirka 360 grader,
idet han mener, at vi i de sociale mediers tidsalder er nået til at være et 'onlinejeg', der gestaltes på følgende måde: "Jeg likes,
altså er jeg" (side 57).
Vi bliver både omvandrende reklamesøjler og afgiver vores ide om at være autonome mennesker:
Og mens jeg ikke længere er mig på de sociale medier, er heller intet af det, der er på din profil, rent faktisk dit: Profilen tilhører udbyderen af den sociale
platform, og den ejer din virtuelle identitet: tekster, billeder, likes, upvotes, netværk (side 58).
Han sammenligner det med The Matrix, hvor vi bliver tappet for energi og autonomi, uden at vide af det. Så meget for vores selvberoenhed!
De polariserede meningsmiljøer
Forfatteren illustrerer, hvordan vi igennem meningsudveksling og generel interaktion på de sociale medier ofte ender i ekstremerne, bl.a. med hate speech, shitstorme og troll-aktiviteter m.m.m.
Det er ikke sundt for demokratiet og den generelle folkeoplysthed at vi henter store dele af vores 'information' og meningsdannelse via disse kanaler.
Han foreslår, at vi prøver at tage en kold tyrker for at komme til erkendelse af, hvordan vi er blevet afhængige af de sociale medier og her igen og igen henter vores næste fix.
Alt dette munder ud i, at Hendricks gerne vil anvise os en vej, hvorigennem vi kan lede os selv ud af en verden bestående af falske identiteter, fake news og postfaktualitet. Dette sker igennem en anbefaling til en tilbagevenden til nogle simple dyder, for at vi (atter) kan blive ordentlige mennesker (*good people).
Det etiske menneske
Et myndigt menneske udviser ansvarlighed for sig selv og for sine omgivelser, det kerer sig om andre. Centralt herfor er vores dannelse, at vi både på det nære plan og overordnet indgår i relationer som bevidste, selvberoende mennesker, der er åbne og interesserede i mødet med andre og interagerer med disse igennem udveksling af informationer og synspunkter på et oplyst grundlag.
Dette monumentale ansvar beskæftiger Hendricks sig med i de to sidste hovedkapitler i denne essayistiske samling af pointer fra flere hundrede foredrag og en god håndfuld bøger samt en række publicerede artikler. Hans erfaringer med det digitale menneskes vilkår og ageren munder for ham ud i, at der er behov for fornyet dannelse, også forstået som dyder.
De fire hjørnesten
At blive et myndigt menneske kræver (ud)dannelse på især fire centrale områder, som han alle giver en manende overskrift – et motto:
Semper ardens – at vi skal brænde for noget og virkelig være arbejdsomme under hele vores livsforløb, hænge i med at blive klogere og tilegne os indsigt
i livets forhold, især i forhold til de umiddelbart skjulte faldgruber for en ordentlig tilgang til tilværelsen – vores etik.
Festina lente – at vi skal skynde os langsomt. Vi skal gøre os umage med det, vi beskæftiger os med. Der er ingen nemme løsninger, vi kan ikke bare forlade
os på, at vi kan slå alt muligt op på nettet. Vi skal også tænke selv og kunne reflektere kritisk. Alt dette kræver tid og koncentration, hvor vi undgår at blive
distraheret af den stadigt stigende strøm af informationer, som vi ikke uden videre kan omforme til viden.
Carpe diem – grib dagen. Vi skal forsøge at gribe de muligheder, der byder sig i vores tilværelse, men det skal gøres uden at det går ud over andre, uden
at det er på deres bekostning. Vi skal forholde os til egne såvel som andres fordomme som de begrænsninger, de er, og vi skal forsøge at vise, at vi er i stand til
at få det bedste ud af den aktuelle situation, realisere os selv i nuet, men samtidig være kritisk opmærksomme på fremtiden, og hvad den kan byde. Det kræver endnu en
gang ansvarlighed.
Sapere aude – vov at vide. Vi skal bestræbe os på at se ud over vores egne fordomme og umiddelbare antagelser,
idet vi forsøger at sætte os ind i tingene, blive klogere. Og det kan vi kun, hvis vi tør, - eller gider -, at spørge. Ønsket om at få indsigt kræver en overskridelse
af vores egen horisont, idet vi forsøger at forstå andre, at forstå omverdenen. Denne horisontsammensmeltning kan vi kun opnå, hvis vi bliver bevidste om os selv og den
verden, der omgiver os. Vi skal turde vove at tænke selv.
Al stræben går ud på at bestræbe sig
Sammenfattende i forhold til de fire ovenfor omtalte dyder kan Hendricks' henvisning til Horats,
der formulerede sentensen sapere aude, forekomme ganske dækkende:
Heri [jfr. aforismen sapere aude] betoner Horats igen værdien af menneskets søgen, gøren og laden, vedholdenhed i at nå et mål
eller indfri en ambition og viljen til at overkomme fysiske forhindringer, sindets snubletråde, forudfattede meninger og eksistentielle som identitetsbårne
fartbump (side 197).
Væsentlig, aktuel håndbog for navigeren i en gennem-
digitaliseret verden
Forfatteren siger selv, at hans bog er en art strejftog i erfaringen med den digitaliserede tidsalder og dennes moralkodeks, eller mangel på samme. Måske skrevet i en let tone, men ikke med let hånd: Der er tale om et vægtigt indlæg, der i sin appellerende formulering af en række af problematikkerne for homo digitalis maner til besindelse.
Målet med bogens beskrivelser og anvisninger er en bedre verden, som vi med tilsvarende bedre samvittighed, og en vis myndighed, kan give videre til næste generation.
Med de overskuelige og let forståelige anvisninger, har professor Hedricks begået en meget anvendelig håndbog. Nu står der blot tilbage for læseren at være semper ardens, at carpe diem, festina lente og aude sapere!
|
|
|
|
