|
|
Anmeldelse:
Aktuelt bidrag til stressforskningen - og til selvhjælp
Jørgen Refshauge,
cand.mag. i engelsk og dansk.
Publiceret 2. februar 2020.
© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
Mette Vesterager.
"Stress og eksistens".
Hans Reitzels forlag (236 sider).
Udgivet 30. september 2019. Pris kr. 300,00.
PSYKOLOGI:
Denne teoretiske bog om stress er samtidig en selvhjælpsbog, idet forfatteren kobler filosofi, psykologi og samtaleterapi i sin eksistentielle
tilgang til emnet. Igennem en præsentation og anskueliggørelse af et pædagogiserende værktøj, Stjernemodellen, giver bogen læseren en
række redskaber til at forstå og aflæse sig selv i relation til privatliv, social kontekst og samfund.
Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder Mette Vesteragers nye interessante stressbog her.
Aktuelt bidrag til stressforskningen
Rådgiver og coach Mette Vesterager har med sit teoretiske afsæt i eksistentiel, systemisk og narrativ filosofi og psykologi åbnet op for nye vinkler på fænomenet stress, specielt i arbejdssammenhæng. Hendes eksistentielle tilgang er særligt fokuseret på grundvilkår som frihed, forbundethed, ensomhed og begrebet tid, idet hun i sin tilgang er særlig opmærksom på at analysere disse faktorer således som de udefra og ind påvirker os som mennesker.
Pointen er grundlæggende, at påvirkningerne af vores liv og situationer er bestemt af ydre forhold, og ikke af mentale processer, der udspringer i os selv. Altså er stress ikke at opfatte som et individuelt problem med tilsvarende individuelt ansvar, utilstrækkelighedsfølelse og isolation til følge.
Det er de ydre forhold i et sociologisk perspektiv, som påvirker individet, idet vi er underlagt forandringer i den omgivende verden, der både manifesterer sig som accelererende teknologi, højere hastighed i de fleste af livets forhold samt ophobning af information i det, der kaldes fakticiteten - den konkret manifesterede ydre verden, vores alle sammen grundvilkår.
Opgør med individualisering af årsagerne til stress
Systemisk og narrativ teori står i tæt relation med socialkonstruktionismen, hvor der er fokus på sprogets evne til at skabe vores opfattelse af tilværelsen. Således er virkeligheden som den fremstår for den enkelte ikke noget, der som en given ramme kan eller skal afdækkes. Denne personlige virkelighed er i stedet sammensat af en række ydre og indre grundvilkår (Stjernemodellens ti punkter), således at den enkeltes virkelighed skabes i samspil med andre mennesker via den sproglige interaktion.
Vi har alle vores særlige version af virkeligheden, vores virkelighedsopfattelse, og denne er bundet op på væren i tid, jf. Heidegger, som forfatteren grundlæggende refererer til, på linje med sværvægtere i filosofi og sociologi som Kierkegaard, Levinas, Hartmut Rosa og Hannah Arendt, for nu blot af nævne nogle af de mange tænkere, som Vesterager anvender med stor anskuelighed og indsigtsgivende effekt.
Hendes baggrund for sit arbejde som rådgiver i virksomhedsledelse og terapeut/coach er funderet på en uddannelse som civilingeniør, cand. mag. i filosofi med tilvalg i psykologi samt bachelor i psykologi, filosofi og retorik - plus coachuddannelse m.v.
Anerkendende tilgang
Forfatterens grundtanke om en anerkendende tilgang indebærer en accept af, at vi mennesker er de bedste eksperter på vores eget liv -
og at vi har gode grunde til at handle, som vi gør. Dette ses i bogen specielt i forhold til emnet stress. Som rådgiver og coach bestræber hun sig på at tilbyde andre perspektiver på stress og samspilsproblemer på arbejdspladsen end de traditionelt individualiserede tilgange og behandlingsmåder. Vi ser altid verden ud fra vores eget perspektiv. Der findes således ikke én sandhed eller fortolkning af fænomenerne, men lige så mange, som der findes individer:
Efter at have arbejdet en årrække ud fra et eksistentielt-filosofisk ståsted oplever jeg, hvordan det kan tilbyde en bedre ramme for at forstå oplevelsen af stress og en mere anerkendende tilgang og ikke mindst skabe mere langvarige forbedringer (side 9).
Udgangspunktet er derfor en antagelse om mangfoldighed, mangetydighed og ligeværd i de personlige fortællinger og de hertil knyttede perspektiver.
Social acceleration
Vores liv foregår i et stadigt højere tempo, og det øger ubestemmeligheden. Denne følelse af ubestemmelighed og hermed forbundet uvished kan både tilskrives den teknologiske udvikling i almindelighed samt det forhold, at autoriteten skifter fra mennesket til maskinen. Det bliver algoritmerne, der styrer vores handlinger, idet computerkraften er blevet så stærk og allestedsnærværende, at vi som mennesker bliver koblet fra, eller i bedste fald sidder for enden af tastaturet og fodrer med input, som maskinen så overtager og bearbejder uden for egentlig kontrol eller forståelse hos os som mennesker.
Der sker tilsvarende en Entfremdung, en fremmedgørelse, hvor vi som individer oplever, at vi ikke kan overskue helheden i diverse processer, at vi er et lille hjul i et meget større maskineri, og at vi ikke altid har magt over det, vi arbejder med. Ofte er vi også i situationer hvor vi ikke helt kan finde ud af at udføre arbejdet, når der indføres nye it-systemer og -programmer.
Tilværelsens grundlæggende paradoks
En væsentlig årsag til stress er ifølge Vesterager, at livet både rummer uvished, ubestemmelighed og usikkerhed -
samtidig med at der er et stigende krav til os alle om vished, altså at vi skal have konkret viden og være specifikke i forhold til fakticiteten, den konkrete faktabaserede omverden.
Det skaber et paradoks for den enkelte, som kan være stressfremkaldende. Strategier, projekter og budgetter har alle et krav om høj præcision og forhåndsviden, men dette lader sig ofte ikke praktisere, fordi vi har mulighed for at indkoble en uanet mængde af faktorer i vores computerbaserede beregningsmodeller, således at visheden bliver illusorisk. Og værst af alt er, at vi ofte har en fornemmelse af, at dette er tilfældet, hvilket igen indebærer, at vi bliver usikre, fremmedgjorte og potentielt stressede p.g.a. oplevelsen af uvished og usikkerhed.
Både Kierkegaard, Arendt og Camus påpeger hver på deres måde, at menneskets grundvilkår er ubestemmeligheden, og at denne er livets salt:
Albert Camus ser ligeledes evnen til at skabe som afgørende for mennesket. Friheden til at forestille os,
at tingene kan være anderledes, er fundamentet for vores tænkning (side 59).
Hos Søren Kierkegaard er det muligheden/valget, der skaber usikkerhed, idet vi hermed ikke har vished, men dette er netop for ham hele grundlaget for, at vi som mennesker kan blive os selv:
Frihed forbinder vi umiddelbart med noget godt, men ifølge Søren Kierkegaard er muligheden den tungeste af alle kategorier. Friheden betyder, at vores liv står åbent, men derved bliver det også ubestemt og uvist. (side 32).
Han taler grundlæggende om den eksistentielle angst, bundet op på muligheden for at træffe valg. Vi bliver paralyserede af de mange muligheder og den høje hastighed. Det bliver derfor sværere for os at træffe valg (side 79f).
Den med ubestemtheden forbundne angst giver mulighed for en eksistentiel opvågnen, idet vil bliver opmærksomme på os selv.
Væren og tid
Hannah Arendt var som elev af Heidegger meget optaget af at undersøge menneskets vilkår, i forhold til væren og tid. Hun fokuserede især på vores praktiske liv, der undergår stadige forandringer, hvilket igen ofte vil lede til umenneskeliggørelse og meningstab, fordi tingene hele tiden ændrer sig -
vi har brug for lange stræk af konstans, af ro, i vores sociale væren. Hun understreger, at vores liv udspiller sig i en kontekst med andre mennesker og de materielle ting, som omgiver os. Altså er for hende væren mere vigtig end den indadvendte refleksion.
Tidsfaktoren er også hos hende et væsentligt, potentielt stressfremkaldende element, netop fordi vi igennem accelerationen i vores forskellige kontekster (privat, socialt, samfundsmæssigt) får følelsen af, at døgnets 24 timer ikke strækker til.
Vores egen skyld
Ifølge Vesterager har vi en tendens til at individualisere problemerne. Vi føler, at vi selv er skyld i at vi arbejder for meget, når for lidt og ikke kan følge med. Derfor understreger hun vigtigheden af, at man møder den stressramte med forståelse for den følelse af egen skyld, som ofte også indebærer skam over ikke at kunne klare mosten.
Vi skal gøre op med individualiseringen af problemerne, og vi skal forstå den stressramte som offer for udefra kommende påvirkninger:
En eksistentiel tilgang til stress handler om at gøre op med de individuelle årsagsforklaringer og i stedet se individet som formet at nogle eksistentielle vilkår og dertil knyttede sociale og kulturelle strukturer og normer, og hvordan de er med til at forme det liv, vi lever, de beslutninger, vi træffer, og vores selvforståelse (side 150).
Resonans
Hartmut Rosa skriver i sit værk Resonanz fra 2016 at vi måske kan modvirke de negative sider af accelerationen i tid og hændelser ved at give igen med resonans. Denne resonans er en klangbund i os selv, hvor vi åbner op for omverdenen i søgen efter at være til i meningsfuld forbundethed med fortid, nutid og fremtid. (Bl.a. gennem kunsten kan man terapeutisk forsøge at styrke denne evne til at åbne op -
og opleve, hos det enkelte menneske).
Det relationelle aspekt af menneskelivet bliver derfor helt afgørende, og resonans betegner netop en bestemt måde at relatere sig på. Rosa henviser også til Søren Kierkegaards udredning af selvet, hvor mennesket beskrives som grundlæggende relationelt, idet det er gennem relationen til andre, at vi selv bliver til (side 186).
Bogens forfatter mener, at vi terapeutisk kan bruge resonans som modsvar til fremmedgørelsen, og at vi hermed også kan finde grundlag for nyt nærvær og dermed være med til at afbøde eller lindre stress.
Håndbog og værktøj mod stress
Bogen Stress og eksistens kan varmt anbefales både den teoretisk interesserede læser og personer, der er ramt af stress eller føler sig presset i arbejdslivet og i de mangfoldige sociale sammenhænge generelt.
Bogen er solidt funderet i filosofi og psykologisk forskning, og der gives nye indsigter i stress som et allestedsnærværende fænomen, som værende et barn af tiden.
|
|
|
|
