|
|
Anmeldelse:
Kvindeskæbner under besættelsen
Anne Beck Nielsen,
mag.art. & cand.mag.
i litteraturvidenskab, dansk og engelsk.
Publiceret 16. november 2019.
© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
Maria Helleberg: "Søstrene fra Thy"
Rosinante, 431 sider
Udkommet 11. oktober 2019
DANSK/LITTERATUR:
Søstrene fra Thy er den anden og selvstændige del af Maria Hellebergs fortælling om sin egen slægt, første del var Kvinderne fra Thy.
Romanen handler om de to søstre Gerda og Ruth Helleberg og deres liv under den tyske besættelse af Danmark. Maria Helleberg er en dygtig fortællerske,
og man bliver grebet af historien. Helleberg beskriver dygtigt kvinders situation, som den så ud for ikke så mange år siden, og romanen har mindet mig om,
at det egentlig ikke er så forfærdelig længe siden, at kvinders muligheder var stærkt begrænsede. Maria Helleberg leverer desuden nogle præcise miljøbeskrivelser
af livet under Besæt- telsen i både København og Thisted. Persontegningen er romanens svage punkt; mange af personerne savner nuancer og fremstår ind i mellem som
karikaturer. Gerda lyser dog op som den mest nuancerede person, der formår at frigøre sig fra familiens massive krav til hende om at blive skyggetante, skyggedatter.
Tidsskriftet Epsilons anmelder, Anne Beck Nielsen, anmelder romanen her.
Familien Helleberg under Besættelsen
Romanen starter i april 1940 og slutter i 1947. I Thy har en af brødrene Helleberg overtaget
den fædrene gård, og forældrene, Marie og Kresten, er flyttet til Thisted. Gerda bor i Thisted og arbejder i en boghandel under det meste af Besættelsen,
mens Ruth er flyttet til København, hvor hun er i huset. Faren dør i starten af Besættelsen, og mor Marie bliver nu familiens matriark, selv om hun slås lidt
med den ældste søn Tom om, hvem der skal bestemme. Gerda og Marie og boghandler Balleby fremstår som de mest nuancerede personer med stærke og svage sider og rum
for udvikling.
De øvrige personer, Ruth, hendes elskere og resten af familien Helleberg, savner nuancer. Unuancerede og til tider karikerede virker især
den ældste bror Tom, der forsøger både at være patriark og nyrig i København, og Ruths tyske elsker Fred, der både skal forestille at være grusom SS-officer og
følsom elsker. Gerda er 16 år, da romanen starter, og den ældste bror Tom er over 20 år ældre. Ruth er i starten af 20'erne.
Fra skyggedatter til forlagsmedarbejder
Gerda er den eneste af de 8 søskende, der ikke er flyttet hjemmefra, og da faren dør hviler der et massivt pres på hende om at blive familiens skyggedatter. Romanens beskrivelse er vellykket af det pres, der tidligere hvilede over ugifte døtre om at stå til rådighed for resten af familien. Det er især Tom, der formulerer familiens holdning: at det er Gerdas pligt at vie sit liv til at passe moren. Heldigvis mener mor Marie det ikke.
P. 402 siger Marie til Tom:
Jeg vil ikke have, at I ofrer en af mine døtre for at være hos mig.
Gerda er klog og tænksom, men familien har dræbt hendes drømme om gymnasiet og en videregående uddannelse, den slags er kun for sønnerne. Marie behandler langt henad vejen Gerda unødigt autoritativt og som et barn, fx arrangerer hun uden at spørge Gerda, at hun skal uddannes hos boghandler Balleby, og Marie mener ikke, at Gerda behøver vide noget om den politiske situation. Boghandelen bliver imidlertid Gerdas redning, for Balleby ser hendes evner og behandler hende som voksen, han inddrager hende i modstandsbevægelsen, og efter krigen er det ham, der sikrer hende arbejde på et forlag i København.
Marie overrasker dog også ved at acceptere, at Gerda får et forhold til en tysk soldat, og at Gerda flytter til København efter krigen.
Familiens skønhed
Ruth er familiens skønhed, og dette har givet hende en særstatus i familien. Hun er farens øjesten, og ingen forestiller sig hende som skyggetante.
Ruth befinder sig fint som kvinden, der bevidst om sin skønhed, forventer særstatus og tror, at andres regler ikke gælder hende. I de allerførste dage
af Besættelsen får hun et forhold til en tysk SS-officer, og hun kan i det meste af romanen ikke se det problematiske i forholdet, for de elsker jo hinanden.
At hun bringer sin familie i fare, skænker hun ikke en tanke. Hun er fremstillet som en selvoptaget, forkælet og naiv kvinde, der er vant til at få sin vilje,
og som ser sit job som husassistent som en udmærket overgang til sin egentlige bestemmelse, at blive gift og få børn. Det er næsten umuligt at føle sympati for hende.
Mod slutningen af krigen bliver hun dog tvunget til at indse, at forholdet til Fred er farligt, men hun bliver ved med at tro, at de to har en fremtid sammen
En modsætningsfuld matriark
Marie er en handlekraftig kvinde, ikke spor undertrykt. Man når ikke at høre så meget om hendes ægteskab, men man fornemmer, at
hun både har været der for sin mand, samtidig med at hun har bevaret sin handlekraft og været den egentlig stærke i ægteskabet.
Marie er vellidt og respekteret i Thisted, hun er politisk bevidst og er fra starten imod den danske samarbejdspolitik med tyskerne i
Besættelsens første år. Hun støtter også modstandsbevægelsen. Men hendes døtre skal helst ikke være interesseret i politik, og de ikke behøver en videregående
uddannelse. De kan fx blive sygeplejersker eller boghandlermedhjælpere, indtil de skal giftes.
Maries behandling af døtrene er modsætningsfyldt, hun mener, at deres bestemmelse er at blive gift og få børn, men samtidig støtter hun deres valg 100 procent
og bebrejder dem aldrig, at de begge får forhold til tyske soldater.
Anmelderens ris og ros
Maria Helleberg tegner et overbevisende billede af forskellige miljøer i København
og Thisted under Besættelsen. Især beskrivelserne af modstandsmiljøerne omkring Ballebys boghandel og i København er vellykkede.
Der er flere synsvinkler i romanen. Kapitlerne fortælles enten fra Gerdas eller Ruths synsvinkel i tredje person, samtidig med at synsvinklen glider
frem og tilbage mellem søstrene og den alvidende fortæller. Det fungerer nogenlunde i forhold til Gerda, som er klog og observant, men mindre heldigt
i forhold til Ruth. Ruths betragtninger er sædvanligvis naive og ureflekterede, men ind i mellem virker de mere som den alvidende fortællers kommentarer, fx p .181:
Her er jeg nået til, tænkte Ruth. Jeg sidder som fange i landets dyreste og fornemste hotel,
som er overtaget af nazisterne. Og jeg vil ikke afgive ham, ikke afstå ham. Jeg er lige så besat som Danmark.
Man er godt underholdt med Søstrene fra Thy, og det er en spændende fortælling. Romanen er dog også alt for lang og kunne med fordel være strammet op.
Især beskrivelsen af den sidste del af Besættelsen bliver unødigt detaljeret.
|
|
|
|
