|
|
Anmeldelse:
Frank vender hjem - gennem danske miljøer
Jørgen Refshauge,
cand.mag. i engelsk og dansk.
Publiceret 17. august 2019.
© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
Kristian Bang Foss: "Frank vender hjem".
Gyldendal (380 sider).
Udgivet 6. september 2019. Pris kr. 299,95.
HISTORIE/DANMARK:
Franks historie består af en række fintmærkende registreringer af en usikker sjæls tanker, følelser og handlinger, idet han bevæger sig væk fra den underklasse, han er født ind i.
Historien folder sig ud som en bredt anlagt samtidsroman, hvor den alvidende fortæller bevæger sig tilsyneladende ubesværet rundt i både overklasse, middelklasse og arbejderklasse, samt det man rimeligvis må kalde underklassen.
Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder den nye danske roman her.
Nuanceret og ærlig
Kristian Bang Foss har med Frank vender hjem begået en livligt fortalt samtidsroman, med et pertentligt styret narrativ, der er intet mindre end den gode gammeldags alvidende fortæller, omtrent som vi kender det fra 1800-tallets engelske romaner samt på hjemlig grund hos Pontoppidan og J. P. Jacobsen. Der er en næsten filmisk gengivelse af de forskellige optrin, og scenerne udspiller sig i veldefinerede rammer, der markerer klassetilhørsforholdene:
Frank havde selv af og til tænkt over, om pengene spillede en rolle. Han vidste godt, at man ikke altid kunne skille penge og kærlighed ad, nogle gange kunne det blive meget konkret. Kærlighed krævede tid sammen, og tid kunne købes.
Det krævede råderum og overskud, det var derfor, det altid var rige mennesker, der sagde, at penge ikke betød noget (p. 64).
Kristian Bang Foss har med heldig hånd ramt en tone, der på en gang er morsom, grotesk, ligefrem og meget folkelig. Han rammer fint den forståelsesramme, som Frank bærer med sig fra sin opvækst i underklassen, hvilket undertiden giver anledning til ufrivilligt komiske betragtninger, som her, hvor han sammenligner sig med sin gode ven fra gymnasieårene og litteraturstudiet på UNI, Alexander:
For Alexander var det bare en ting, han gjorde: at læse klassikere og se fransk nybølge, men fodr Frank afhang meget af den tilegnede dannelse, og derfor blev han af og til manieret og kunstig omkring det, sært insisterende og påståelig i diskussioner (p. 19).
En underklassehistorie
Vores hovedperson Frank kommer fra det, man med rimelighed kan kalde underklassen. Det er tydeligvis også det, Frank selv oplever. Hans forældre
mødte
hinanden en aften på Damhuskroen, hvor en person med tilnavnet Rock-Tage spiller op til dans. Hans baggrunde er en opvækst i en alkoholiseret familie, og uddannelse blev det aldrig til. I en af pauserne i musikken kissemisser de i krattet uden for kroen Efter de har set hinanden et par gange, er Ellen klar til at bryde forholdet, idet Rock-Tage mildest talt er forsumpet, men så opdager hun, at hun er gravid.
Efter fødslen af barnet, Frank, bliver Rock-Tage mere ansvarlig og får job hos en autolakerer i Brøndby, men da han efter nogen tid er ude for et trafikuheld, idet han vælter på sin knallert, bliver han lettere hjerneskadet. Herefter opgiver han jobbet, kan ikke fungere med opgaverne længere. Det går også ud over hans guitarspil og sang: Han begynder at synge og spille underlig spasset, men optræder ikke desto mindre næsten hver aften på Strøget,
henne ved Rundetårn. Mange af de forbipasserende griner ad ham og kaster småmønter efter hans guitar, og senere også ham selv, så han hyler. Rock-Tage er endt som en latterliggjort legende. En lokal særling, man kan more sig med at gøre grin med. Det fortsætter indtil den dag, han bliver tæsket ihjel af tre grønjakker.
Som søn af den latterliggjorte Rock-Tage føler Frank et mindreværdskompleks, hvilket følger ham igennem hele opvæksten, og det bliver i særlig grad tydeligt, da han begynder på litteraturvidenskab på Københavns
Universitet. Her føler han sig som en indtrænger og bedrager, der ikke rigtig ved, hvordan man skal begå sig blandt de medstuderende i miljøet. Han forsøger
ihærdigt at afkode omgangsformerne og afkode de rette falbelader, men han fornemmede klart, at han med sin baggrund aldrig ville få et naturligt forhold til disse sociale koder:
Men så var der alligevel noget andet, noget dybereliggende i den måde, man talte sammen på, hvad man kunne tillade sig, og hvad man netop ikke kunne tillade sig, som han hele tiden fornemmede lå uden for hans rækkevidde og afslørede ham som en udefrakommende. Det var så subtilt, at han ikke kunne sætte ord på, men han var overbevist om, at det eksisterede. Han var ikke sikker på, at der
nødvendigvis var en bevidst interesse fra nogen instanser i at opretholde det, men det var der bare, var gammelt som samfundet selv (p. 22).
Det er derfor også med stor usikkerhed at Frank forsøger at nærme sig den kønne, tvangfrie overklassepige Thea fra studiet, hvis familie er stenrig, med en formue skabt under samarbejdet med tyskerne under Anden Verdenskrig. Holmbergfamilien lever nu i næste generation af de mange rare penge, der blev skabt under krigen. Den gamle Holmbergs datter, Helene, Theas mor, formår at blive lidt af en berømthed med et populært haveprogram i TV.
"Tungen er på bordet"
Relationen mellem Frank og Thea har mange sjovt beskrevne momenter, parrets samtaler, interne jokes og barokke, reklameinspirerede sexlege, bliver også udfordret af klasseforskellene. En særlig fin scene opstår, hvor Frank første gang skal mødes med svigerfamilien i Skagen til en af de traditionelle familiefrokoster.
Frank føler at han dummer sig, da han lidt hovedkulds prøver at deltage i samtalen, og hans nervøsitet vokser, hvilket kulminerer, da han kommer galt af sted med en tallerken fra fru Holmgrens Flora Danica-spisestel. Der var ellers den regel, at kaldeordet "Stellet er ude" skulle advare om, at alle andægtigt holdt inde med boldspil og andre fjollerier og koncentrerede sig om ikke at beskadige stellet!
Efter den nærmest fatale spisebordskrise føler Frank sig rigtig udenfor og utilpas, og det ender med at han sniger sig væk fra frokosten og vandrer bort i en blanding af frustration og vrede, hvilket senere går hen og bliver endnu mere fatalt. For da Frank og Thea venter barn, er Frank underligt rastløs, ved ikke hvad han skal kaste sig over her i livet. Har ingen interesser. Thea vil prøve at hjælpe ham til en hobby og da han viser interesse for udsendelser som Livet i ødemarken, forærer hun ham en havkajak i
fødselsdagsgave Der er godt tre uger til den forventede nedkomst, og Frank vil lige prøve havkajakken på en hurtig udflugt blot denne ene lørdag. Men da Frank ikke vender tilbage senere på dagen -
og heller ikke lader høre
fra sig, bryder usikkerheden atter løs for Thea. Er han måske stukket af igen -
kan han have en art fødselspsykose på forskud? For er der sket noget med Frank? Og er han reelt blevet til den bedrager, han hele tiden har har følt sig som?
Velanlagt og veloplagt samtidsfortælling
Romanen inviterer os på en rejse igennem samfundets forskellige klasser og grupperinger, lige fra salonkommunisten André (Theas far), over Theas "naturligt indstuderede" mor med haveprogrammet i TV, via Theas egen vilde flirt med Ungdomshuset og hashrejse til Tyrkiet, og over til Rock-Tage og Franks mor på Damhuskroen. Vi kommer hele kompasset rundt, og vi oplever, hvordan alle samfundslag har deres udfordringer rent menneskeligt. Alligevel er det fristende at mene, at det er behageligere at græde i en Rolls-Royce end i en Skoda, men ifølge
forfatteren er det ikke lykkebringende. Vi griner og græder undervejs sammen med personerne.
Denne rejse igennem samfundslagene sker igennem en stort anlagt beskrivelse af de forskellige skæbner, løst
forankret, men dog tydeligt under påvirkning af samtidens begivenheder, modefænomener og trends.
Den alvidende fortæller kan ind imellem virke lidt for bedrevidende, men det følte man jo også ind imellem hos det sene 1800-tals store forfattere.
Fire stjerner for en dristigt anlagt roman, som forfatteren langt hen ad vejen lykkes med.
|
|
|
|
