|
|
Anmeldelse:
At udrede og skabe mening i det bestandige kaos
Anne Beck Nielsen,
mag.art. & cand.mag.
i litteraturvidenskab, dansk og engelsk.
Publiceret 6. oktober 2019.
© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
Lisa Halliday: "Asymmetri".
Politikens Forlag, 295 sider.
Udkommet på engelsk 2018 og oversat til dansk samme år.
ENGELSK/LITTERATUR:
Asymmetri er amerikanske Lisa Hallidays første roman. Romanen er en intellektuel roman, der kræver
refleksion af sin læser og rejser mange spørgsmål - også til romanen som genre. Romanen består af tre dele. Del I handler om 25-årige Alice,
der arbejder på et forlag i NY, og som indleder et forhold til den meget ældre verdensberømte forfatter Ezra Blazer, som er i slutningen af 60'erne.
Del II handler om Amar, der har dobbelt statsborgerskab. Hans forældre er fra Irak, men han er vokset op i NY. Del III er et britisk radioprogram,
hvor forfatteren Ezra Blazer fra del I er gæst. De tre dele er løst forbundne handlingsmæssigt, men fælles for de tre hovedpersoner er, at de forsøger
at begribe og beskrive, hvordan man kan være menneske i det 20. og 21. århundrede i en verden, der er præget af mange former for asymmetri:
af global ulighed og globale konflikter, og af et væld af modsætninger, fx mellem rig og fattig, gammel og ung.
Tidsskriftet Epsilons anmelder, Anne Beck Nielsen, anmelder romanen her.
Del I: Skitse til en dannelsesroman
Del I hedder Dårskab, og det er Alices dårskab og dannelse, vi hører om fortalt fra Alices synsvinkel i 3. person. Da unge Alice møder den meget ældre og berømte Ezra Blazer, har hun en hemmelig drøm om at blive forfatter, men først skal hun formes og dannes af Ezra, hvilket hun bliver helt bogstaveligt: Han kalder hende Mary-Alice, selv om hun helst vil kaldes Alice, han klæder hende på, han fortæller hende, hvad hun skal læse, hvilken musik hun skal høre, og han styrer suverænt, hvornår de skal ses. Han betaler også en del af hendes studielån. Alice er i lang tid (irriterende) passiv og gør, hvad hun får besked på. Beskrivelserne af det ulige forhold, af Ezras mange fysiske skavanker og af Alices overfladiske liv er ofte virkelig morsomme. Men langsomt bliver Alice bevidst om, at forholdet til Ezra ikke er sundt, og samtidig begynder hun også at forholde sig til verden omkring hende, og fokus flyttes fra,
hvornår Ezra kontakter hende, til at hun gerne vil være forfatter (p. 88):
Alices drøm om et mere eftertænksomt liv, et liv, hvorfra hun kunne se, virkelig se, verden og finde noget nyt at sige om udsigten.
En flimrende virkelighed
Del I indeholder mange citater fra de bøger, Ezra får Alice til at læse; uddrag fra litterære klassikere og centrale værker om holocaust. Alice drømmer ikke om at skrive autofiktion, hun vil skrive om
Krig. Diktaturer. Verdensanliggender (p. 83).
De mange citater forstyrrer læseoplevelsen med skift i tankegang og stil, men samlet giver del I et troværdigt billede af Alice, som et menneske, der kæmper med at finde mening og retning i en kaotisk verden, hvor virkeligheden flimrer med uddrag af bøger, nyheder om katastrofer, samtaler med Ezra om alt og ingenting, og meningsløse samtaler med den demente kvinde, der bor i hendes opgang.
Del II: Krigens kaos
Del II hedder Galskab, og det er galskaben i det konfliktplagede Irak, der beskrives. I 2008 er Amar på vej fra USA til Irak. Han mellemlander i Heathrow lufthavn, hvor han tilbageholdes et par døgn, fordi han er iraker, og fordi han har dobbelt statsborgerskab. Han mistænkes for at tilbageholde sandheden om, hvad han skal i England. Tilbageholdelsen antager kafkaske dimensioner i sin absurditet og understreger, at krig er absurd, og effekterne af krig er lige så absurde. Hvert andet kapitel i del II beskriver Amars tilbageholdelse i Heathrow.
Amar er på vej til Irak, fordi hans bror er blevet kidnappet af en af de mange oprørsgrupper, der findes i Irak efter den amerikanske invasion i 2003. I hvert andet kapitel i del II beskriver Amar sin og broren Samis historie i et forsøg på at finde mening i den nuværende galskab. Sami har valgt at vende tilbage til Irak, hvor han har uddannet sig til læge, mens Amar har uddannet sig til økonom i USA. Amar beskriver krigens ansigt gennem de besøg, han aflægger i Irak i 2003 og 2004.
Den amerikanske invasion i 2003 og dens efterdønninger har fuldendt den ødelæggelse af Irak, som Saddam Husseins regime startede. Engang for længe siden var Irak et smukt og fredeligt land, hvor kulturen blomstrede. Irakerne drømmer stadig om, at landet en dag bliver smukt og fredeligt igen.
Krig, tro og virkelighed
Beskrivelsen af den måde irakerne lever krigen på, er noget af det bedste ved romanen. De forsøger at håbe, de forsøger at leve en almindelig hverdag samtidig med, at bomberne flyver om ørerne på dem. Men læseren efterlades med meget lidt fortrøstning til den umiddelbare fremtid.
Både Amar og hans bror Sami er troende muslimer. Amar hviler i sin tro, men fordi han mangler evnen til at nærvær, er han ikke et særlig lykkeligt menneske. Sami derimod hviler i sit liv og sin tro og har en sjælden evne til nærvær. Selv om han som læge hver dag behandler krigens ofre, oplever han sit liv som meningsfyldt, han føler, han gør en forskel.
Amar og Sami forsøger begge at skrive dagbog, og de diskuterer, hvordan man kan beskrive virkeligheden troværdigt. Erindringen er ikke altid troværdig, mennesket er fanget i sin egen virkelighed, selv forfatteren af fiktion er bundet af sin egen bevidstheds begrænsning, tænker Amar (p. 245):
... men hun kan ikke komme uden om den kendsgerning, at det altid er hende, der holder spejlet.
Del III: Hvad man vil medbringe på en øde ø
Del III hedder Desert Island Discs. Et radioprogram med Ezra Blazer.
Programmet er et populært program i virkelighedens England. Forfatteren Ezra fra del I interviewes om
sit liv og sin kunst. Del III giver dybde til Ezra, der i del I fremstod som en noget selvoptaget, forfængelig og skrantende ældre herre.
Man fornemmer tydeligt hans evne til nærvær, hans livsglæde, og han giver udtryk for, at han er glad for sit liv, han er glad for sin kunst,
og han fortryder ikke, at han har prioriteret kunst højere end kærlighed (p. 292):
Nogle af os fører krig. Andre skriver bøger. De mest paranoide af os skriver bøger.
Vi har ikke det store valg ud over at tilbringe vores vågne timer med at prøve at udrede og skabe mening i det bestandige kaos.
Er Asymmetri en "rigtig" roman?
Hvis man synes, at der til en god roman, hører en god historie, skal man ikke læse Asymmetri.
Denne bog er en intellektuel roman med mange forskellige synsvinkler, en roman man er nødt til at læse "analytisk",
hvis man vil have det fulde udbytte. Læse lidt, stoppe op og tænke, læse lidt, læse igen osv. Den fulde forbindelse mellem de tre dele, får man først et stykke inde i del III. Jeg må indrømme, at jeg savner lidt mere "god historie"
og finder, at Halliday med fordel kunne have strammet op på temaerne. Men romanen giver et interessant bud på, hvordan man kan skrive en politisk roman.
Især skal romanen dog læses for sine bud på, hvordan forskellige mennesker forsøger at skabe mening og sammenhæng i en samtid, der er så kaotisk som vor egen.
|
|
|
|
