|
|
Anmeldelse:
At overvinde angst og bekymringer igennem metakognitiv terapi
Jørgen Refshauge,
cand.mag. i engelsk og dansk.
Publiceret 7. maj 2019.
© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
Pia Callesen (i samarb. med Anne Mette Futtrup)
GRIB LIVET - SLIP ANGSTEN
Psykologi, Politikens forlag (247 sider)
Udgivet 26. marts 2019. Pris kr. 199,95
PSYKOLOGI:
Pia Callesens nyeste bog om emnet metakognitiv terapi giver en let læselig,
pædagogisk og meget brugsnær indføring i principperne bag denne terapiform, MCT,
der er udviklet af Adrian Wells fra Manchester universitet. Forfatteren understreger, at
bogen ikke kan erstatte professionel behandling i forbindelse med en angstlidelse. Metakognitiv terapi
er på ét meget centralt punkt en direkte modsætning til kognitiv terapi. Bogen kan anbefales
til alle interes-
serede lægfolk.
Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder bogen her.
At afkoble sin opmærksomhed
I nærværende bog beskriver Callesen de principper, der ligger bag MCT, som er en relativt ny tilgang til angstbehandling. Terapien forsøger at aflære de strategier, som hidtil har været anvendt til at håndtere angst med. Alternativt fokuserer MCT på at patienten skal tilegne sig nye, anderledes strategier til at give slip på angsten. Det handler om at finde mønstre, hvormed man kan styre sin egen reaktion på såkaldte triggertanker og hermed forbundne angstreaktioner. Den måde, vi umiddelbart vælger at reagere på, når vi overvældes af ængstelse og føler ubehag, er af afgørende betydning for, hvorvidt følelser og hermed forbundne negative tanker udvikler sig til bekymring og egentlig angsttilstand.
Forskningen, behandlingen og selve udviklingen af MCT fremstår som et fremskridt i forhold til mere traditionelle behandlingsformer, alene ud fra, at der er videnskabeligt underbygget evidens for, at helbredelsesprocenten er betragteligt højere end ved de hidtidige terapiformer, herunder også kognitiv terapi. Helbredelsesprocenten ligger i alle større studier på mellem 80 og 90, hvilket er en markant forbedring i forhold til f.eks. kognitiv terapi. Specielt fremhæves, at recidivisme/ tilbagefald er uhørt lavere end ellers.
Fire dårlige vaner
Mennesket har fire selvlærte reaktionsmønstre, når vi takler ubehag og ængstelse. Vi bekymrer os for meget, vi grubler over og analyserer vores egne tanker og følelser, vi er meget opmærksomme på psykosomatiske reaktioner (både indre og ydre uregelmæssigheder i vores adfærd), og endelig undertrykker vi aktivt tanker og søger herigennem at berolige os selv, idet vi kontrollerer os ud af ubehagelige følelser og tanker ved minutiøst at planlægge og prøve at skabe overblik i hverdagens gøremål og situationer.
Alle ovenstående forholdsmåder er medvirkende til potentielt at opbygge et stressniveau, der puster til ilden og forstærker ængstelsen og de ukontrollable reaktioner af angstlignende karakter.
Nervesystemet er selvregulerende
Vi skal lære at undgå de føromtalte dårlige vaner og samtidig skal vi træne os op til at være mere afslappede over for vores tanker og følelser:
Metoden har to væsentlige omdrejningspunkter: 1) identifikation af uheldige strategier, og 2) indlæring af det, som kaldes
"afkoblet opmærksomhed" (side 15).
Socialangst, panikangst, diverse fobier, sygdomsangst, generel angst samt OCD (tvangstanker og tvangshandlinger) er alle angstlidelser, som den metakognitive behandling MCT kan både lindre og i de fleste tilfælde helt afhjælpe.
Problemet har hidtil været, at behandlingsformerne har forsøgt at regulere og omforme vores tanker for derigennem at undgå angsten. Hertil markerer Pia Callesen sig klart og tydeligt:
Jeg er meget uenig i de anskuelser. Det menneskelige nervesystem er helt perfekt, som det er. Det skal hverken justeres, reguleres eller ændres (...)
vores sind stabiliserer sig af sig selv, hvis bare vi lader det være (side 28).
Det forholder sig sådan, at angst er en flygtig og ufarlig grundfølelse, som vi alle oplever livet igennem og gennem det levede liv. Vi kan jævnføre med urmennesket og det generelt fornuftige i, at man er på vagt over for ting og situationer, der umiddelbart kan forekomme farlige. Det hænger i sidste ende også sammen med selektionen og survival of the fittest, at vi på rygmarven (lillehjernen) reagerer spontant på omgivelser og hændelse: Hvad skjuler sig bag bladhanget? Bevæger det sig? Er det stort? Går det til angreb? Osv. Kort sagt, bekymringen er en overlevelsesstrategi.
Slap af og kig dig omkring
Wells nåede efter næsten tyve års forskning frem til, at den mest valide årsagsforklaring i forhold til angstlidelser er, at vi bruger alt for meget tid på at håndtere tanker og følelser. Jo mere vi vender og drejer tingene og spekulerer og rationaliserer, jo mere vi forsøger at planlægge os ud af tingene på forhånd, jo mere vi søger at undgå bestemte former for situationer, - desto større er risikoen for at vi udvikler angst.
Kort sagt formulerede Wells (og kollegaen Matthews) denne læresætning: Man bekymrer sig ikke, fordi man har angst. I stedet er det sådan, at man udvikler angst, fordi man bekymrer sig.
Behandlingen går i høj grad ud på at blive adspredt, lade tankerne komme og gå. Hils på dem og sig velkommen til den gamle ven, men lad den lige så hurtigt passere. Det kan du prøve at gøre ved at fokusere på de umiddelbare omgivelser: Sikke en dejlig solnedgang; hvor dejlig grønt græsset er; hvad er det mon for en fugl derovre? Osv.
Paradigmeskift
Wells og kompagnon taler om en så anderledes tilgang til emnet, at de kalder det et paradigmeskift i forhold til tænkningen og behandlingen af angst og angstrelaterede lidelser.
De opererer med tre niveauer i vores bevidsthed, når de udvikler dens metakognitive model, S-ref-modellen(:self-regulatory): Sindets nederste niveau (automatiske tanker og impulser), det mellemste niveau (strategier) og det øverste niveau (metakognitive overbevisninger).
Disse tre niveauer i sindet er nøglen til behandlingen, hvilket bogen fint illustrerer, idet Callesen fremdrager en række cases fra sin behandlingspraksis. Hver af disse illustrerer, hvorledes der effektivt kan sættes ind mod de forskellige angstformer igennem metakognitiv behandling. Hun piller de enkelte elementer ud af patientenernes reaktions- og tankesæt, og dernæst demonstrerer hun, hvordan erkendelsen hos patienterne styrkes, når angstproblemerne angribes på hvert af de tre niveauer.
Hun påviser, hvordan de såkaldte triggertanker, de udløsende, dybest set er lige så flygtige som andre tanker, der er helt normale og ufarlige i sig selv, hvis bare vi ikke forfølger dem og blæser dem op. De skal ikke fylde mange timer i vores dagligdag -
vi skal lade dem passere.
Dertil kommer, at Callesen kan opvise en høj grad af helbredelse hos patienterne, ofte fuldstændig retablering.
Den gode professionelle samtale
Behandlingen fremstår klart og anskueligt igennem de mange case-eksempler, og læseren får en god fornemmelse af, hvor effektivt behandlingsformen kan forløbe, når psykologen indgår i dialog med patienten og skaber situationer, hvor tankemønstrenes uhensigtsmæssighed afsløres og blotlægges, samtidig med at der sker anvisninger på, hvordan disse tanker fremover kan undgås eller minimeres til det for mennesket naturlige niveau.
Hjælp til selvhjælp
Bogen kan anbefales
alle interesserede lægfolk. Vigtigst af alt i denne forbindelse er, at behandlingen MCT anviser enkle og
let praktiserbare greb og former for håndtering, som alle kan lære at anvende.
Men samtidig understreges det, at der altid bør en professionel hjælp ind over, for at teknikkerne kan indarbejdes og anvendes optimalt og med vedvarende effekt, hvis man er i den situation, at man lider af en af de tidligere omtalte former for angst.
Der er ikke tale om en selvhjælpsbog.
|
|
|
|
