|
|
Anmeldelse:
Susse Wold: En venlig og rar fortælling om et liv i bevægelse
Af
Flemming André Philip Ravn,
lektor, tredobbelt cand.mag.
Publiceret den 16. marts 2019.
© COPYRIGHT: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
Susse Wold: "Bevægelse".
POLITIKENS FORLAG
Indbundet, 295 sider.
Pris: kr. 300,-.
BUY HERE / Kan købes her.
SELVBIOGRAFI/DANSK:
I denne sin selvbiografi nummer to skriver skuespilleren Susse Wold - bl.a. kendt fra Matador og Jagten - om sit liv og levned med
fokus på oplevelser og erfaringer, der har en interessant twist eller eksistentiel pointe.
Sin nye bog kalder hun Bevægelse, og dette fænomen er et gennemgående sindbillede
på fortællingerne i hele bogen,
som er både grundige, erfaringsmættede og omfattende, skønt sproget på sæt og vis er minimalistisk,
nøgternt og
præcist.
Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn,
anmelder Susse Wolds selvbiografiske odyssé her.
Med Susse Wold på rejse
Susse Wolds første selvbiografi, Fremkaldt, udkom for ti år siden og blev da
en vældig succes. Den nye bog, Bevægelse, har mindst lige så gode kvaliteter.
Lad mig derfor begynde med at sige, at denne bog er velskrevet og inspirerende.
Jeg kan lide sproget, den måde
bogen er formuleret på.
Endvidere er bogen krydret med farvefotos, som giver en ekstra prik over I'et.
Bogen har sine meget nøgterne, konfronterende og håndgribelige sider, men rummer også
poetiske livsdybder og indsigter, som er gode at få forstand af.
Selvbiografiens titel er Bevægelse, og dette fænomen er et gennemgående sindbillede
på fortællingerne i hele bogen samt en indsigt, som Susse Wold gerne vil formidle, bl.a. i et
citat som dette:
I et univers, som hele tiden bevæger sig, er der ikke noget, som er statisk.
Derfor er bevægelse og forandring så vigtig, og man bliver altid belønnet med ny viden og udvikling.
Udvalgte oplævelser
Susse Wold fortæller rart og ligetil om de ting, hun har foretaget sig. Der er tale om en række udvalgte oplevelser, som formidles
med en fin indlevelse og på en utvunge og let måde.
Hun fortæller, hvordan livet har påvirket hende, og hvorledes hun har arbejde med dit mod til at gøre ting, hun ikke
selv troede hun kunne, f.eks. øvelser i regnskoven hvorigennem hun kunne arbejde med sin højdeskræk.
Læserne er med Susse Wold på safari i Kenya. I det hele taget kommer læserne med
Susse Wold og hendes mand, Bent Mejding, rundt om i Danmark, i Verden og på Hawaii.
Sidstnævnte sted er et fast ankerpunkt i ægteparrets liv; dér lader de op og har fået er slags sommerhusliv
i det, som hun selv betegner som beskedne rammer, men dog
med udsigt til havet. Havet spiller en særlig rolle i mange danskeres liv; også i Susse Wolds.
Hun kommer også ind på forholdet til sønnen Christian, reservesønnen Steven, vennen Morti Vizki, der døde
ungt, og mange andre samt sin erfaring med f.eks. en tur i svedhytte.
Susse Wold er på en rar måde meget knyttet til dansk kultur og litteratur, bl.a. gennem sit arbejde med
H.C. Andersens eventyr, som hun og gemalen har turneret og optrådt med i Østasien, herunder i Japan for den japanske
kronprins, der syntes at leve i et "guldbur", og andre steder.
De svære ting
Susse Wold fortæller også om de svære ting, som da hun for få år siden troede, at hun havde en alvorlig hjertesygdom.
Hun synes i det hele taget at have en meget ligefrem tilgang til Livet.
Hun synes meget åbenhjertig og hjertelig, og skriver blandt andet: "Men tid er liv, og livet bor i hjertet".
Dét med at (turde) mærke hjertet synes af forskellige årsager at være omnipræsent i hendes
erindringer.
Bevægelse handler om, at man tør at bevæge sig med Livet. At mange følger med de muligheder, som gør, at
Livet flytter én.
På denne måde rummer bogen erindringer såvel som livsfilosofi.
Bogen indeholder også afsnit om alkoholisme og hiv (ingen af delene dog
baseret på selvlevede erfaringer, men på folks tæt
på hende);
Susse Wold er formand for Aids-fondet i Danmark.
Hun skriver også tanker om dette at blive gammel - eksempelvis om sit møde med hospice:
Jeg er selv meget optaget af hospice-tanken og er med i Foreningen af Frivillige ved Hospice.
Gennem dem har jeg været ude på rigtig mange hospicer og underholde med oplæsning eller foredrag.
Hver gang oplever jeg det overraskende, at mange af de døende er så utroligt meget i live.
Bogens styrke er, at Susse Wold på en ligefrem, ukrukket og udømmende måde søger at forstå og skildre
det liv, hun har levet indtil nu. Der er plads til at indrømme fejltagelser, se nogle af sine svagheder i øjnene og
fortælle, hvordan man kommer videre efter modgang og sorg. Bogens poetiske livsdybder og indsigter kan andre lære meget af.
Alt i alt en venlig fortælling om et liv i bevægelse. Susse Wold besidder en
evne til at se det positive i livet; og hun skriver vedkommende og veloplagt.
|
|
|
|
