|
|
Anmeldelse:
En viis kvindes eftertanker
Anne Beck Nielsen,
mag.art. & cand.mag.
i litteraturvidenskab, dansk og engelsk.
Publiceret 2. marts 2019.
© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
Judy Gammelgaard: "Efter Freud. Erindringsforstyrrelser og andre normale mærkværdigheder".
Hans Reitzels forlag (223 sider).
Udkommet i 2018.
Pris: 300,00 kroner -
BUY HERE / Kan købes her.
PSYKOLOGI:
Judy Gammelgaard er psykoanalytiker og dr.phil. og lektor emeritus i psykologi.
I den veloplagte og vidende essaysamling Efter Freud diskuterer hun en række af Freuds essays.
Disse essays præsenteres som Freuds egne eftertanker til hans teoretiske arbejde, og samtidig er teksterne Gammelgaards egne
eftertanker til Freuds essays.
Bogen kan varmt anbefales, man kan både blive klogere på Freud og andre vigtige tænkere i det 20. og 21.
århundrede, og man kan tænke sine egne eftertanker.
Tidsskriftet Epsilons anmelder, Anne Beck Nielsen, anmelder romanen her.
Fleksible eftertanker
Gammelgaards essays er velskrevne og velstrukturerede, og det er ikke tilfældigt, at Gammelgaard vælger at benytte den samme fremstillingsform, som Freud er kendt for at mestre. Essayformen er mindre stringent end teori og tillader, skriver Gammelgaard, at emnet undertiden kan skrive sig selv frem. Hvad der gælder i Freuds essay, må vi antage også gælder i Gammelgaards essays.
Gammelgaard er en stor beundrer af Freud, og hun kan sin Freud til fingerspidserne. Freuds essays tager konsekvent udgangspunkt i et emne, en sag eller en enkelt iagttagelse. Gammelgaards essays er skrevet i solidaritet med Freud og viser, at Freuds teoridannelse var fleksibel og levende, og at han reviderede sine teorier løbende. Netop i sine essays kunne Freud være søgende i f t teori som ikke var helt færdigudviklet. Og Gammelgaard kan i sine essays bygge videre på Freud og videreudvikle hans tanker
Dobbeltblikket: Psykoanalyse og analyser af kunst
Freuds praktiske arbejde som psykoanalytiker blev kombineret med en meget stor produktion af teori og essays, og det praktiske arbejde dannede udgangspunkt for teorierne. Desuden skrev Freud analyser af litteratur og kunst, fx af forfatterne R. M. Rilke og E. T. A. Hoffmann og multigeniet Leornardo da Vinci. Gammelgaard kombinerer selv et arbejde som analytiker med en levende interesse for kunst og kultur, som også er tydelig i hendes essays.
Det ubevidste var genstand for Freuds videnskab, og samtidig understregede Freud, at det ubevidste som sådan ikke eksisterer. Det ubevidste kan skabe lidelse og sygdom for mennesket, men det finder også andre udtryk. I den psykoanalytiske proces arbejdes med bevidstgørelse af smerte gennem drømme og erindringer. I den kunstneriske proces kan sorg og smerte også bearbejdes, og Gammelgaard inddrager Virginia Woolfs roman Til fyret, som et eksempel på at Woolf ved at skrive romanen reparerede forholdet til moderen, som hun havde mistet som ganske ung.
Nærvær og rædsel
Med udgangspunkt i Woolfs egne refleksioner over skriveprocessen med Til fyret, viser Gammelgaard, at den kunstneriske proces kan være fyldt med angst og rædsel. Når de angstprovokerende oplevelser får en form - og for Woolf var det, når de angstprovokerende oplevelser blev beskrevet - så kan oplevelserne få en helhed og opleves ikke længere som angst. Samme proces gør sig gældende i den psykoanalytiske proces, som tillader oplevelser af angst og rædsel at blive bevidst og beskrevet.
Gammelgaard skriver, at mange kunstnere oplever det, hun kalder det absolutte nærværs gennemsigtighed og sårbarhed og skaber "bevidst" kunst ud af disse oplevelser, hvor virkeligheden rystes. Oplevelserne kan være præget af stor skønhed, men i det absolutte nærvær gennembrydes forsvarsværkerne i vores bevidsthed, og derfor har disse oplevelser (ofte) affinitet til navnløs rædsel. Den navnløse rædsel dominerer i traumatiske oplevelser, og det var arbejdet med traumatiserede soldater fra 1. verdenskrig, der førte Freud og andre til en teoretisk forståelse af traumets karakter.
Gammelgaard tilføjer, at den stigende strøm af informationer og det tiltagende bombardement af sanserne i det moderne mediebillede, gennembryder forsvarsværkerne i vores bevidsthed på en måde, der kan minde om traumet. Og det bringer Gammelgaard frem til tanker om moderniteten.
Den flydende modernitet og narcissisme
Sygdomsbilledet, da Freud praktiserede i Wien, var hysteri og neurose, og Freud påviste, at roden til disse forstyrrelser var seksuelle. Senere efter 1. verdenskrig, hvor Freud behandlede traumatiserede soldater, kom forståelsen af traumer til. I begyndelsen af 1970'erne bliver man i det kliniske arbejde opmærksom på, at patienters sygdomsbilleder ændrer sig, og man indfører de nye diagnoser borderline eller narcissistisk personlighedsforstyrrelser. I essayet om narcissisme skriver Gammelgaard, side 137:
(...) de mange eksempler på alvorlige psykiske lidelser vi ser i dag (...)
Det drejer sig om selvskadende adfærd, anoreksi, psykosomatiske lidelser og alvorlige tilfælde af depression.
Patienter med disse personlighedsforstyrrelser oplever problemer i forhold til jeg'et eller selvet, og de beskrives ofte som jeg-svage. I essayet Kulturens ubehag inddrager Gammelgaard sociologen Baumans begreb om den flydende modernitet. Vi skal være mobile og fleksible, hvilket er med til gøre os usikre og skrøbelige. Væk er de faste ramme og stærke autoriteter og et overjeg, der repræsenterer vores samvittighed. I forlængelse af diagnoserne borderline eller narcissistisk personlighedsforstyrrelser skriver Gammelgård med inddragelse af psykologen Zizek, at voldtægtsforbrydere finder nydelse i massevoldtægter, og terrorister finder nydelse i udførelse af terror.
Moralsk blindhed
Essayet Hvorfor krig er mit yndlingsessay. Gammelgaard tager udgangspunkt i Adornos og Ahrendts kritiske tænkning om ondskab efter nazisternes udryddelseslejre. Gammelgaard skriver, at mennesket i den moderne civilisation er godt på vej til at blive moralsk blindt, og at selvrefleksion og moralsk bevidsthed i stigende grad glimrer ved deres fravær. I stedet regerer en slags teknologisk og bureaukratisk fornuft, og vi afstår fra at tænke og bruge vores egen fornuft og samvittighed og gør i stedet, hvad vi får besked på. Jeg kom her til at tænke på mål og rammestyring i det offentlige, og de næsten daglige afsløringer af, hvad besparelserne i det offentlige har medført af elendighed.
Bogen kan varmt anbefales, man kan både blive klogere på Freud og andre vigtige tænkere i det 20. og 21. århundrede, og man kan tænke sine egne eftertanker.
Hvert essay indledes i øvrigt med en smuk illustration, der står som en figurativ kommentar til indholdet. Illustrationerne er udført af Gammelgaards mand arkitekten Gregers Algreen-Ussing.
|
|
|
|
