|
|
Anmeldelse:
Kampen om fremtiden
Jørgen Refshauge,
cand.mag. i engelsk og dansk.
Publiceret 31. januar 2019.
© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
Thomas Terney:
"Kampen om fremtiden - Forstå kunstig intelligens"
GYLDENDAL (208 sider).
Udkommet 8. oktober 2018.
Pris kr. 204,95.
BUY HERE / Kan købes her.
BEDØMMELSE:  FEM stjerner af seks
(skala).
DANSK:
Kunstig intelligens er igennem de sidste ti år blevet kerneforretningen for nogle af de mest værdifulde selskaber i verden som Amazon,
Facebook, Google og sidstnævntes pendant, kinesiske Alibaba. For at fastholde og øge deres markedsposition investerer disse tech-giganter
massive summer i den fortsatte udvikling af kunstig intelligens. Thomas Terney giver i sin bog et skræmmende indblik i, hvordan start-ups,
investorer og grundlæggerne af de største it-selskaber er godt i gang med at revolutionere stort set alle sektorer af samfundslivet ved hjælp
af kunstig intelligens, hvorved de kommer til at forandre en meget stor del af de jobfunktioner, som mennesker i dag udfører. På den
internationale scene har Rusland, USA og Kina startet et kapløb om at blive førende inden for kunstig intelligens, hver med det lønlige håb,
at de bliver den verdensledende nation.
Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder bogen her.
Først på månen eller først med kontrollen over din hjerne
For de fleste er kunstig intelligens stadig noget abstrakt, som gemmer sig på fjerntliggende
servere placeret i en lige så uhåndgribelig sky. Men det, vi kalder kunstig intelligens, er i virkelighed ikke så komplekst,
og mekanikken bag er i de fleste tilfælde inspireret af simple principper fra biologiens verden. Forstår man grundlæggende disse principper,
og hvordan de efterlignes i computeren, forstår man også, hvordan kunstig intelligens fungerer. Dette er, hvad Thomas Terney forbilledligt
sætter sig for at gøre i sin bog, og det lykkes: Vi får en enkel, pragmatisk og forståelig indføring i emnet.
Kunstig intelligens handler ikke om fantasi eller fiktion som i film om super-robotter og rumfart. Teknologien knyttet til
den såkaldt kunstige intelligens er relativt enkel, men den bliver i stigende grad skueplads for selve kampen om kontrol med menneskets gøren og
laden, og dermed også kampen om at forme fremtiden. Det er en kamp, som kommer til at udspille sig på højt niveau, mellem de multinationale
tech-giganter og verdens nationer, med individet som en uundværlig, men ikke synderlig betydningsfuld brik.
En bog med et budskab
Thomas Terney er ph.d. i kunstig intelligens og digital strategi.
Han rådgiver større og mindre danske virksomheder med hensyn til, hvordan de kan forbedre ledelse, innovation
og deres forretningsgrundlag. Med nærværende bog har han imidlertid ønsket at henvende sig til menigmand og sætte turbo
på diskussionen om udviklingen inden for kunstig intelligens. Hvilke mål søger den at opnå? Hvor langt er den nået? Hvad
er perspektiverne for os alle?
De tekniske løsninger en blot en side af sagen.
De er ofte grundlæggende simple. Mere kompliceret og betydningsfuldt er,
hvordan den kunstige intelligens påvirker os:
"En diskussion med det udgangspunkt er meget vigtigere [end teknikken], fordi den handler om, hvordan vi som individer, organisationer
og samfund former vores nutid og umiddelbare fremtid" (side 16).
Fremstillingen i bogen giver en introduktion og oversigt i forhold til, hvordan teknogien har
udviklet sig med kanonfart, mens hovedvægten ligger på, hvordan dette får konsekvenser både politisk, militært,
forretningsmæssigt, samfundsøkonomisk og etisk.
Skifter navn, når det virker
"Så snart det virker, kalder ingen det kunstig intelligens længere." Dette blev sagt af forskeren John McCarthy,
der i 1956 indkaldte kolleger til den første konference om kunstig intelligens. Siden er det gået
hurtigere og hurtigere. Derfor er meget af det, vi i dag opfatter som enkle algoritmer noget, man tidligere
ville have opfattet som kunstig intelligens.
Terneys egen definition på kunstig intelligens er tilsvarende nede på jorden:
"Når maskiner gør ting, som ville kræve intelligens, hvis de blev udført af mennesker."
Fra pressede chips til Skyen
Det er udviklingen af kraftige servertjenester, som man kan abonnere på,
ude i Skyen, der muliggør en nærmest eksponentiel øgning af datakraften, så den enkelte virksomhed
eller slutbruger ikke længere skal nøjes med sine egne, pressede chips i eget datasystem, men kan
leje/låne datakraft fra specialiserede udbydere. Det er selvfølgelig også et område, hvor den enkelte tech-gigant
søger at få den absolutte førerposition i forhold til konkurrenterne:
Overfloden af computerkraft driver både mange flere eksperimenter på forskningsinstitutionerne og
gør det også muligt at bygge kunstig intelligens ind i stadig flere systemer som eksempelvis
selvkørende biler og diagnostiske værktøjer på hospitalerne (side 41f).
Prisen på datakraft falder hastigt, og bearbejdelse af enorme mængder data åbner op for at
finde nye mønstre i udviklingen af dataprogrammer: Bedre og stærkere algoritmer udvikles i et stadigt
stigende kapløb internationalt, og både virksomheder og nationer er villige til at investere massivt
i denne bagvedliggende, såkaldte kunstige intelligens. Udvikling på feltet er eksploderet i løbet af 2016-2017.
Kampen om markedet
Syv ud af verdens ti mest værdifulde selskaber satser enorme summer på at være vores foretrukne indgang til den digitale verden.
Det gælder inden for informationssøgning, sociale netværk, køb af musik, og en række mere bredt anlagte markedspladser.
Amazon, Google, Microsoft, Tencent, og de to største kinesiske selskaber tilbyder Skybaseret kunstig intelligens,
Cloud IA. Denne investering vil kickstarte en yderligere udvikling af applikationer med kunstig intelligens. Hvorfor denne
megainvestering? Fordi selskaberne ikke tør sakke agterud i forhold til konkurrenterne.
Dette fører til øget tryk på automatisering, hvilket med den tilhørende robotteknologi
er med til at omdefinere arbejdsrutiner og forvandle arbejdspladser, og måske også reducere anvendelsen af
menneskelig arbejdskraft. Det kan være i supermarkeder, indkøbscentre, i produktionen af maskiner og teknisk udstyr,
eller det kan være i transportsektoren. Anvendelsesmulighederne er nærmest ubegrænsede.
Vi er ikke kunderne, og dog...
Vi betaler for de gratis computertjenester i form af udlevering af personlige data om os selv,
vores færden, tanker og forbrugsvaner/præferencer. Så kunder er vi alligevel, trods det, at vi ikke betaler i kroner og øre.
Betalingen sker i og med at vi efterlader os stadig flere digitale fodspor online, hvilket generer enorme mængder af data,
som det bliver en udfordring for Google og Facebook at anvende ordentligt, fordi der er så meget af det. Også derfor satser
de på forskningen inden for kunstig intelligens, så de kan udvikle mere sofistikerede metoder til at fange vores opmærksomhed og
fastholde os, således at de kan give produktsælgende virksomheder endnu mere raffinerede kundeprofiler, brugbare data om hver enkelt af os.
Det globale kapløb
Den politiske internationale scene er mere spændt end nogensinde før.
Det er bl.a. på grund af de øgede informationsmuligheder og dertil hørende påvirkningsfaktorer.
Vi taler om avanceret sindelagspåvirkning. Vi kender til fake news og trolls = internettrolde, shitstorm osv.
Både valget af Trump og beslutningen om Brexit synes at være blevet påvirket af internationale aktiviteter på det verdensomspændende internet.
Men trods kritik fortsætter firmaer som Cambridge Analytica at sætte dagsordenen. Et opslag på nettet præsenterer deres hjemmesides slogan:
"Data drives all that we do."
Næste udsagn på hjemmesiden: "Cambridge Analytica uses data to change audience behavior."
Firmaet gik konkurs efter skandalen om salg af politiske dataprofiler i forbindelse med de to ovennævnte valg, men virksomheden er
genopstået med stort set uændret fokus.
Dette finder bogens forfatter Thomas Terney mere end betænkeligt. Men han så gerne, at vi dropper optagetheden af 'Trump mig her og Trump mig der',
og i stedet retter vores opmærksomhed mod fremtiden og de store perspektiver:
Vi burde tale om, hvordan vi sikrer vores samfund og skaber et bedre og samtidig støtter de mange
succesfulde etiske virksomheder, som anvender kunstig intelligens. Og for at have den dialog på et oplyst grundlag
er det godt at forstå, hvordan kunstig intelligens egentligt virker (side 97).
Etikken og nødvendigheden af kunstig intelligens
Bogen gennemgår de forskellige former for kunstig intelligens og søger at afdramatisere det hele. Der er tale om algoritmer, som vi udvikler,
ikke om computere, der styrer os. Men der er store problemer i forbindelse med datatolkning:
Så spørgsmålet om bias i kunstig intelligens er umiddelbart mere aktuelt end nogensinde før, men det
handler bare ikke rigtig om algoritmer og teknologien bagved. Det handler om såkaldt bias i data og bias hos mennesker.
Forfatteren giver eksempler på, hvordan algoritmebaserede systemer inden for kriminalforsorg og domstole kan være med til at skabe
'vægtede' beslutninger, altså med en såkaldt bias. Et af dem er domsafsigelsessystemet COMPAS, der anvendes i USA.
Fem stjerner for en engageret bog
Terneys bog munder ud i et 'credo' for den teknologiske udvikling inden for kunstig intelligens. Vi har gavn af den,
hvis ellers vi vil anvende den til det gode. Vi kan diagnosticere patienter og behandle disse, vi kan forbedre vores produktivitet
og blive grønnere i vores aftryk på kloden, vi kan udvikle nye produkter og services, og vi har brug for kunstig intelligens til
at hjælpe os med at navigere intelligent i den stadigt stigende strøm af informationer og nyheder:
I stedet for at bekymre os og frygte kunstig intelligens bør vi altså også
i forhold til etiske spørgsmål bruge meget mere energi på at finde ud af, hvilke muligheder kunstig intelligens åbner
op for. For brugt rigtigt kan kunstig intelligens være den tiltrængte lup på alle de beslutninger og handlinger, som vi
træffer på baggrund af fordomme eller simpelthen manglende forståelse (side 184).
Thomas Terney kan andet end være teknologibegejstret. Det fortjener han opmærksomhed for. Og glædeligvis turnerer
han også med foredrag om pointerne i sin bog og sin forskning. Det er mere end ønskeligt, at han når ud til både borgere og
virksomheder med sit budskab.
|
|
|
|
