|
|
Anmeldelse:
Ak ja! Afgrundsdyb trøstesløshed i det danske uddannelsessystem anno 2018
Jørgen Refshauge,
cand.mag. i engelsk og dansk.
Publiceret 31. januar 2019.
© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
Mogens Nørgaard Olesen & Angela Guski (red.):
"Ud med dannelsen - 50 år efter 1968".
Antologi, Forlaget HISTORIA (275 sider).
Udgivet 12. december 2018.
Pris kr. 249,95
BUY HERE / Kan købes her.
DANSK:
I antologien Ud med dannelsen skildrer otte bidragydere ordrigt og med stort engagement og dybde dannelsesbegrebets
afmontering i dansk uddannelsessammenhæng og den hermed forbundne åbenlyse tåbelighed. Bogens to redaktører taler ind imellem
dommedagsagtigt med både svovl og tjære om den prekære position for ikke blot dannelse, men lærdom i det hele taget, i det danske uddannelsessystem.
Ikke desto mindre fremstår antologien i sin helhed både velargumenteret og gennemræsonneret, idet de forskellige bidrag bringer essentiel viden og
indsigt i forhold til dannelsen i historisk perspektiv samt det moderne menneskes åndelige og
mentale diffundering efter uddannelsessystemets paradigmeskift fra almenviden og dannelse til digital kompetence.
Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder bogen her.
Personlighedsdannelse, åndsdannelse, socialisering, selvrealisering
Hvor dannelse og opdragelse kan omfatte forskellige tanker om målforestillinger, er undervisning som aktivitet
et direkte middel i forhold til virkeliggørelse af nogle specifikke mål. Allerede her ligger kimen til den aktuelle
misere inden for uddannelse og dannelse, idet uddannelsesmålene instrumentaliseres, kvantificeres og udmøntes i kompetencer,
uden en frihedsmargen i forhold til individuelle interesser:
2002 gennemførte man en styrelseslov for universiteterne, der medførte, at de ikke længere var klassiske universiteter med
akademisk frihed, men snarere uddannelsesfabrikker, der var styret som en privat industrivirksomhed. I 2005 gennemførtes en gymnasiereform, der
betød, at det faglige niveau blev undergravet og i udstrakt grad erstattet med tastekurser på computere og endeløse tests og evalueringer (side 10).
Fremstillingen af unges dannelse indeholder dystopiske billeder af medieafhængige unge, der bruger størstedelen af deres tid
på diverse sociale medier og fora, med nedbrydning af sociale relationer til følge, ligesom uddannelseskrav opfattes som byrdefulde,
irrelevante og truende: Hvor meget skal vi kunne for at få et 12-tal?
Farvel til filosofikum
Studenteroprøret efter 1968 førte til demokratisering af styrelsesforholdene på universitetet, ligesom faget filosofikum blev sløjfet i 1971.
Dette filosofikursus havde været fast bestanddel af alle universitetsuddannelser siden den fremsynede uddannelsesreformator Madvig
fik det indført i 1850. En nærliggende tanke kunne være, at Madvig ville styrke dannelseselementet hos de uddannelsessøgende i lyset
af Grundlovens indførelse i 1849 og hermed forbundne tanker om forvaltning af demokrati og borgerlig frihed.
Med afskaffelsen af filosofikum begyndte eroderingen af det klassiske universitet, hvor hjørnestenene var videnskabelig indsigt og dannelse.
Rundkredspædagogik og inklusion
Ifølge nærværende antologis redaktører proklamerede en såkaldt moderne skolemand fra Gladsaxe ved et møde i december 1968,
at fremtidens folkeskole ikke skulle give børnene kundskaber, men velsagtens færdigheder, ligesom faglig og pædagogisk autoritet var uddateret.
Trinvist blev både folkeskole og gymnasium reformeret i retning af trivselspædagogikkens kongstanker. Gymnasiereformen af 1971 og
folkeskoleloven af 1975 markerer begge et første skridt i den retning, fulgt af løbende ændringer hen over de næste årtier, hen imod den
politiske topstyring, der har været udtalt for udviklingen på hele det danske uddannelsesområde siden årtusindskiftet.
En af nyere tids pædagogiske udfordringer er lovkravet om inklusion i Folkeskolen. L69 omtales i et af bidragene, og der gives gode argumenter
for, at uro, vold og ringe kundskabsindlæring følger i kølvandet på kravet om at næsten alle skal kunne rummes inden for en normalklasse.
Uddannelse for alt i livet
Det skaber et nyttigt perspektiv at sammenligne danske uddannelsesforhold og holdninger til uddannelse med opfattelsen heraf i andre lande,
f.eks. Rusland og Tanzania. Det fremgår tydeligt af bidragsydernes oplevelser ved mødet med andre landes syn på uddannelse, at engagement
og respekt for videns betydning for personlig succes og fremgang står stærkt hos den enkelte og dennes pårørende.
I modsætning hertil synes mange danske gymnasieelever at deres uddannelsesforløb er noget påtvungent og ubehageligt, der
tager kostbar tid fra deres sociale liv både på nettet og i øvrigt. At man alligevel kommer igennem og får sin eksamen hænger i høj grad
sammen med taxametersystemet, der motiverer skolerne for at lade flest mulige gennemføre, af hensyn til økonomien:
Uddannelse er på udsalg i Danmark og har været det længe. Jo billigere, nemmere og hurtigere man kan få fat i den hue, desto bedre er det.
Eksamenssnyd og plagiater er bagatelforeteelser. Kan man få sin far eller mor til at skrive ens SRP, er det bare heldigt. Alt for mange kan hverken
regne, stave eller sige en sætning korrekt på et fremmedsprog, men det er ganske underordnet. Ved hjælp af et taxametersystem, der understøtter,
at så mange som muligt bliver sluset igennem et ret åbent stormasket og flænset siv, fyldes hver juni byernes gader med de glade og stolte studenter.
Den ret, der så kommer ud af det, er desværre ofte uspiselig (side 44).
Dannelsens indre væsen
Et af antologiens afsnit redegør med indsigt for begrebet dannelse og vanskelighederne ved den rette forståelse af dette.
At dannelse er noget ganske andet end god opførsel, burde være indlysende, men ofte begrænser opfattelserne sig til dette aspekt.
Såkaldt 'digital dannelse' er en lige så vildfaren tanke, ligesom en etisk dimension ikke i sig selv sikrer en persons dannelse, hvorhos
selvudvikling à la mindfulness heller ikke kommer i mål.
Dannelsen som filosofisk og psykologisk begreb formuleres trinvist i europæisk sammenhæng i begyndelsen af 1700-tallet. Interessant er det her, at en germansk og en angelsaksisk opfattelse af begrebet afviger en del fra hinanden. Vægten på opdragelse ligger mere i det tyske (og danske) ordvalg, medens selvrealisering og selvudvikling ligger tættere på de engelske ord, der bruges om fænomenet.
Udviklingen af dannelsesbegrebet i forhold til viden sker i takt med, at de moderne universiteter skabes omkring midten af 1700-tallet. Det sker bl.a. i et opgør med kirkens indflydelse. Oplysningstiden blomstrer formelig omkring denne tid, hvor vi har en hjemlig Holberg som et ydmygt, men relevant eksempel. Antologien her fokuserer imidlertid på den altafgørende betydning, som filosoffen Immanuel Kant fik for udviklingen af erkendelsesteori og moralfilosofi, ja for selve tænkningens væsen.
Kant taler om tre hovedområder: Det sande, det gode og det skønne. Herunder satte han sig for at skabe en erkendelse af, hvad vi forstår ved videnskab samt hvordan vi med rimelighed kan udtrykke vores viden i form af sproget og de hermed forbundne udsagn. Det vigtigste videnskabelige gesamt-grundværk til alle tider er Kants Kritik der reinen Vernunft, Kritik der praktischen Vernunft samt Kritik der Urteilskraft, udkommet i perioden 1781-1790.
Kant havde også et svar på, hvad vi forstår ved at være et oplyst menneske:
Oplysning er et menneskes udtræden af sin selvforskyldte umyndiggørelse.
Umyndiggørelse er den mangel på evne til at anvende sin forstand uden andres vejledning. Selvforskyldt er denne umyndiggørelse,
når årsagen dertil ikke er mangel på forstand, men i stedet mangel på beslutsomhed og mod til at anvende den uden nogen andens vejledning.
Sapere aude! (:Vov at vide). Hav mod til at benytte din egen forstand. Dette er altså oplysningens valgsprog (side 52).
Wilhelm von Humboldt
Fremtidens universitet blev af Humboldt konciperet og opbygget ud
fra de centrale tanker hos Kant. Fundamentet for lærdom og videnskabelige resultater var friheden hos den studerende
samt universitetets lærere til at arbejde med lige netop de ting, som de fandt mest interessante, uanset hvor relevante disse umiddelbart kunne
forekomme at være.
Denne form for universitet har vi så haft her i Danmark fra 1850 og
frem til omkring årtusindskiftet, men dets position er i dag mere end udfordret. Antologien giver god pointer i forhold til, om vi som danskere
kan klare os internationalt, hvis vi lader denne udvikling fortsætte. Så kan diverse ministre tale nok så meget om, at der skal skabes plads og
mulighed for så og så mange kommende nobelpristagere.
Tanker og tænkere
Antologien har nogle stærke afsnit om forskellige centrale tænkere igennem den historiske udvikling, herunder Comenius,
Rousseau, Leibniz, John Locke og Isaac Newton. Kant, Herder og Humboldt får også deres afsnit, ligesom en række andre. Der rundes af med Peter
Sloterdijk (f. 1947), der med rette kaldes for filosofiens enfant terrible. Han nyformulerer Kant:
'Mündigkeit ist Endidiotisering' -
Vi har pligt til at tænke selv hvis vi skal blive hele mennesker.
Det ubekvemme: at tænke og agere selvstændigt, kræver kritisk sans og mod til at træde frem i rækkerne: at eksistere i ordets bogstaveligste forstand (side 100).
Endvidere mener jeg, at gymnasiet bør nedlægges
En radikal slutning på hele miseren med dannelsens udtog og lærdommens
tilsvarende diffundering kunne findes i, at gymnasiet i sin nuværende form afskaffes.
Antologien bringer tanker frem om, at man kunne etablere mere fleksible ungdomsuddannelser, så der også var plads til dem, der var
interesseret i at gå den boglige og akademiske vej, ligesom der samtidig skulle tilbydes praktiske uddannelser af høj kvalitet,
bl.a. inden for diverse håndværksfag.
Som det formuleres myndigt og manende: "Uddannelse er en råstyrke, som fortjener højeste prioritet."
Visionær og eftertænksomhedsskabende antologi
Nærværende bog er ikke bare en række ældre brokkehoveders sure opstød, men derimod en velbegrundet bekymring for fremtidens hele mennesker og vores uddannelsessystem og synet på dannelse.
De mange afsnit bringer information, oplysning og argumenter for en tiltrængt reform at det danske uddannelsessystem. Her er en inspirationskilde for politikere og kommende reformatorer af vores læringssystemer. Pointerne er klare, budskabet er manende: Det er på høje tid.
Denne anmelder tildeler fem solide stjerner for et engageret og vidende bidrag til den standende debat om uddannelse.
|
|
|
|
