|
|
Anmeldelse:
Et sundere digitalt liv? Speciallæge
Imran Rashid undersøger en af vor tids største udfordringer for menneskeligt samvær
Jørgen Refshauge,
cand.mag. i engelsk og dansk.
Publiceret 17. november 2018.
© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
Imran Rashid:
"SLUK - Kunsten at overleve i en digital verden".
Lindhardt og Ringhof (250 sider).
Udgivet 13. april 2017.
Pris kr. 249,95
BUY HERE / Kan købes her.
BEDØMMELSE:  Fem stjerner af seks
(skala).
PSYKOLOGI/SAMF:
Dansk-iranske Imran Rashid er speciallæge i almen medicin og ansat som innovations-
chef ved Aleris-Hamlet Privathospitaler.
Han har tidligere i bogform og igennem foredrag beskæftiget sig med digital adfærd og desuden udviklet flere såkaldte sundheds-apps.
Det er ud fra dette dobbelte erfaringsgrundlag som læge og som digital skaber (og forbruger), at bogen SLUK nu er udkommet.
Det handler ikke om at bekæmpe den digitale udvikling,
men mere om at blive opmærksom på dens indflydelse på os og forsøge at bruge den digitale verden med omtanke.
Bogen beskriver også FOMO, frygten for at gå glip.
Den giver et godt indblik i problematikken med at vi bliver gennemdigitaliserede - og afhængige
af dopaminfixet i forbindelse med den hyppige tjekken op på vores forskellige forbindelser og feeds ude i det store net.
Derfor fortjener bogen stor ros.
Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder bogen her.
Klar og manende besked
Bogen giver et nuanceret indblik i, hvordan det digitale liv påvirker
vores tilværelse både kropsligt og mentalt. Vi bliver formelig suget ind i skærmenes verden, der er gået fra at være en passiv del af
vores tilværelse i form af computeren eller tv-et til nu at være en allestedsnærværende, nærmest fysisk del af os selv, specielt med
vores konstant voksende forbrug af digitale medier i form af smartphones og Ipads, der via skærmen opbygger noget, der
minder om et biologisk, symbiotisk forhold:
Dette skaber grundlag for et biologisk tilhørsforhold til smartphonen, der ikke tidligere er set. Derudover har
smartphonen med ét gjort menneskehjernen til et digitalt knudepunkt, fordi vi nu er direkte forbundet til millioner af andre mennesker.
Et engelsk studie fra 2015 testede en gruppe mennesker i alderen 18 til 33 år. Resultatet viste, at mange
af respondenterne tjekker deres smartphone helt op til 150 gange i løbet af en dag, hvilket betyder, at de bruger op mod 5
timer om dagen på at være aktive forbrugere af de digitale tilbud.
Ligeledes påpeger det engelske studie, at deltagernes egen fornemmelse sagde, at man tjekkede telefonen i
omegnen af 40 gange dagligt. Brugen af fx smartphones er blevet en ubevidst handling, som påvirker vores
hjerner i sådan en grad, at brugen ændrer hjernens funktionsmåde, ødelægger søvnen og påvirker forholdet til andre mennesker,
især igennem mindre evne til nærvær og til at føle empati samt en forringet evne til at forpligte sig, men kan vi ikke bare slukke,
eller i det mindste regulere vores adfærd?
Påstanden hos Imran Rashid er, at vi bliver afhængige af det nemme dopaminfix:
Man kan da bare slukke for telefonen, hvis man føler, at det er for meget,
kunne indvendingen lyde. Og ja, det ville være en mulighed, hvis mennesker dagen igennem var 100 procent
bevidste om deres handlinger og i fuld kontrol. Desværre viser forskningen, at den menneskelige selvindsigt
lader til at være temmelig overvurderet" (side 18).
Et memento
Et indslag i debatten om menneskelig adfærd i den digitale tidsalder, er bogen gennemsyret af nøgtern refleksion, genovervejelse af vaner og en opfordring til, regelmæssigt (dagligt) at sørge for at lukke ned for hjernen -
alternativet er at tage en detox-kur på et afvænningscenter. Hvis ikke vi gør dette, ender vi med at døje med manglende orienteringssans og miste evnen til at interagere med og forsøge at forstå andre mennesker (anerkendelse og empati). Helt centralt maner forfatteren til eftertanke: Vi skal alvorligt tænke over, hvorfor og hvor meget vi bruger de digitale medier:
Alt, hvad vi gør, drives af behov, der prioriteres, men som derved ofte fortrænger andre behov. Mange valg og prioriteringer er bevidste og helt
tilsigtede, men mindst lige så mange aaf vore motiver ligger uden for bevidst kontrol og er derfor vigtige at forstå" (side 34f).
Den omfattende udbredelse af smartphonen er ikke nødvendigvis altid et gode. Både hjernen og vores krop påvirkes negativt ved vores ureflekterede omgang med mobilen, understreger forfatteren.
Den store udfordring
Vi er behovsdrevne menneskedyr, der søger at opfylde behov, så vi kan opnå en fyldestgørende og tilfredsstillende tilværelse.
Rashid omtaler Maslows behovspyramide, men understreger, at vi skal omtænke denne til at fungere i et samspil med andre individer,
ikke som et isoleret selvrealiseringsprojekt. Hans pointe er, at vi er afhængige af andre, men at denne afhængighed bliver kørt
ind på et falsk spor, når vi dyrker vores sociale omgang og praktiske såvel som følelsesmæssige kontakter stort set udelukkende
via skærmen på vores handy, allestedsnærværende telefon.
Udfordringen ved telefonen er, at vi får en masse ting serveret uden at reelt vide noget om, hvorvidt vi har brug for dem,
hvilket er med til over tid at ændre vores vaner og adfærd. Det er farligt at forfalde til at antage, at værktøjerne på den
digitale platform i sig selv indeholder løsningen på de fleste ting i vores tilværelse. Vi glemmer at spørge, om vi reelt
har behov for diverse gadgets (apps). Vi har gjort os afhængige af devices (redskaber).
Smartphonen er blevet vores vindue til omverdenen, men dette vindue er skabt af
teknologien og de udviklere, der er sat til at optimere indtjeningen hos de store it-firmaer.
Vi oplever i stigende grad verden igennem et filter, der er skabt og defineret samt manipuleret af andre end os selv. Vores opmærksomhed og
vores forbrug af apps, vores digitale adfærd, er blevet til en kommercielt omsættelig vare: Vi er gennemskuelige i vores præferencer,
adfærdsmønstre og specifikke behov, fordi vi hele tiden efterlader digitale aftryk, som it-virksomhederne kan høste enorme reklamesummer
igennem af videresælge til alle former for interessenter.
En ændret identitet
Gennem vores ændrede medievaner er vi i gang med en proces, der omformer vores identitet.
Telefonens indhold og funktionsmåde er noget, som andre har udviklet og påduttet os. Den interaktion, som vi indgår i, er vi ikke reelt
herrer over og heller ikke rigtig opmærksomme på.
Spørgsmålet er, om vi bruger teknologien til at optimere, at blive bedre til noget,
f.eks. til at være sociale mennesker? Dette tvivler forfatteren på, idet han påpeger, at det vi får præsenteret gennem Facebooks feeds
overordnet set tjener to ret snævre formål, nemlig at vildskal være forbrugere og at vi skal øge vores forbrug. I den forbindelse er udfordringen,
om vi har ofret vores opmærksomhed fra medmennesket og over på online kommunikation, som er styret af algoritmerne, der alt overvejende styrer
det indhold, vi bliver præsenteret for, når vi bevæger os på nettet og henter information.
At være eller ikke være bevidst
Det store dilemma for den digitale forbruger er, at vi kun selv kan kontrollere informationsstrømmen og
vores indtag heraf, hvis vi bruger vores vilje. Viljen er forbundet med det, Rashid kalder den fornuftsbaserede tænkning
(ræsonnementet), medens den associative tænkning (automatpiloten) er den, der umiddelbart agerer i vores daglige, rutinemæssige adfærd. Op imod 90%
af vores handlinger sker via automatpiloten, og fornuften træder som regel kun for alvor til, når vi står over for nye situationer:
Den associative tænkning er udelukkende baseret på tidligere erfaringer, mens den fornuftsbaserede tænkning især egner sig til uprøvede situationer,
hvor personen mangler erfaring at trække på og derfor er nødt til at anvende sin fornuft" (side 52).
Bryd mønsteret - brug den sunde fornuft
Hvis vi skal bryde den onde cirkel m.h.t. digital adfærd, skal vi bruge viljen. Vi skal indse, at det er nødvendigt at kunne slukke,
bryde af, få fred - indimellem. Vi skal ganske enkelt formå at afbryde Amazons, Googles, Facebooks og Snapchats adgang til vores hjerne
og dermed adgangen til at styre denne.
Hvis vi mister privatlivet, mister vi på sigt fornemmelsen af, hvem vi er. Det går ud over integritet og identitet, hvilket er vejen
til åbenlys manipulation med den enkelte, både følelsesmæssigt, privat og politisk. Det er en trussel ikke blot for det enkelte individ,
men også for samfundet.
Et liv i FLOW
Mere end halvdelen af bogen er viet spørgsmålet om at kunne hvile i sig selv, at kunne opnå det, man i psykologien kalder flow.
Rashid gennemgår områderne familietid, fritid, Jeg-tid og arbejdstid:
Familiezonen er vigtig for helbredet, men det kræver, at vi har et sundt netværk i form af nærtstående personer,
ellers ender det ofte i dysfunktionelle forhold (især for børnene). Nærhed og nærvær er centrale og regenerative af karakter.
Fritidszonen er først og fremmest stedet for sociale relationer til andre end familie og tætte venner.
Gode og mangfoldige sociale netværk er gennemgående vigtige for immunforsvar, blodtryk, åreforkalkning osv. Mindre stress,
mindre risiko for pludselig sygdom og død er alt samen forbundet med vores sociale relationer i bred almindelighed. Men disse netværk
skal være primært kontaktnære og præget af, at vi møder mennesker, dyrker fælles interesser og delagtiggør hinanden heri.
Her er det vigtigt, at tempoet sættes ned, så hjernen kan følge med, og vi kan opleve at være i nuet, være i flow.
Igen noget, der bedst skal dyrkes uden om smartphonen.
Jeg-zonen: Det er vigtigt, at vi opdyrker evnen til at være alene:
"...at man ikke kan være noget for andre, hvis man ikke er der for sig selv først" (side 126).
Desuden fremhæver bogens forfatter, at vi skal have et "regelmæssigt bevidst fokus på eget fysisk og psykisk helbred".
Endelig påpeger han, at vi skal fokusere på at opbygge vores self-efficacy, dvs. vores mestringsevne.
Altså være selvberoende og have tillid til, at vi kan selv: Tiltro til egne evner.
Arbejdszonen: Arbejdet fylder mest i dagligdagen for de fleste. Det er vigtigt for vores identitet. Her får
vi opfyldt en række basale behov i forhold til en vis selvrealisering samt sikring af materiel standard.
Her udvikler vi også færdigheder og gør os erfaringer, vi kan bygge videre på.
Væsentligt er det, at vi har indflydelse på egne arbejdsopgaver og at vi oplever, at vores arbejdsindsats fører til et positivt (forventeligt)
udbytte. Ellers kan det medføre nedslidning, stress og fysisk sygdom.
Rashid fremkommer med den pointe, at vi ikke som tidligere kan regne med begrebet work-life-balance:
I en verden, hvor arbejde i stigende grad findes inde i hovedet, og kontoret ligger i lommen, nytter det nemlig ikke længere at lede efter
en balance. Vi skal selv skabe den. Jeg oplever, at arbejde for mange mennesker efterhånden er så ressourcekrævende og spiller så stor en
rolle for deres identitet og selvforståelse, at de er i overhængende fare for at udvikle regulære mentale kontroltab" (side 132).
Mental sundhed og den digitale verden
De sidste dele af bogen omhandler, hvordan vi selv kan gøre noget aktivt for at forbedre situationen i forhold til stress, udbrændthed,
tomgangskøren (automatpilot), manglende nærvær og evne til empati.
Vi skal skabe mentalt overblik, formulere vores egne livshistorier og sætte nogle behovsmål for de forskellige zoner i tilværelsen
(de fire flow-kategorier).
Kort sagt skal vi øge vores bevidsthed ved at arbejde systematisk med vores spisevaner, vores søvnrytme,
vores motion, væskebalance, opmærksomhed over for omverdenen samt den kreative stimulering.
Sundhedslægen Imran Rashid afviser på ingen måde det værdifulde ved den moderne teknologi.
Den giver os åbenlyse fordele og muligheder. Vi skal bare huske på, at vi selv skal føle, at vi er en del af det indhold, og at vi skal
have adgang til nødbremsen, så vi kan regulere vores adfærd i relation til de sociale, digitale medier og deres forjættende verden.
Bogen beskriver også FOMO, frygten for at gå glip.
Den giver et godt indblik i problematikken med at vi bliver gennemdigitaliserede - og afhængige
af dopaminfixet i forbindelse med den hyppige tjekken op på vores forskellige forbindelser og feeds ude i det store net.
Derfor skal bogen have fem stjerner ud af seks.
|
|
|
|
