|
|
Anmeldelse:
Berømt og herligt middelalderengelsk digt foreligger første gang på dansk
Jørgen Refshauge,
cand.mag. i engelsk og dansk.
Publiceret 1. november 2018.
© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
"Sir Gawain og den grønne ridder".
Oversat til dansk med fyldige kommentarer ved Ole Meyer.
Tegninger af Lars Lauge.
Forlaget Multivers (160 sider).
Udgivet 15. oktober 2018. Pris kr. 258,00
BUY HERE / Kan købes her.
ENGELSK:
Moderne engelsk, som vi kender det i dag, hviler i høj grad på skuldrene af Geoffrey Chaucers omfattende værkproduktion fra sidste halvdel
af 1300-tallet. En anden variant af datidens engelsk, en lokal dialekt fra Lancashire, omfatter beskedne fire digte, hvoraf Sir Gawain er
det mest berømte. En ukendt forfatter har skrevet digtene omkring 1360-70. Med lige så fine detaljer i både tema og sprog som vi finder hos Chaucer,
giver digtene et indblik i datidens hofliv, ridderturneringer, banketter og høvisk kærlighed. Gawain er det eneste af de fire digte, der er
verdsligt, men det er alligevel moralsk opbyggeligt.
Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder bogen her.
Teksten og tiden
Vi kender kun denne fortælling fra et enkelt overlevende håndskrift fra slutningen af 1300-tallet, hvori vi også finder tre andre,
mere religiøse digte. Handlingen i Gawain er henlagt til området mellem Wales og Liverpool, hvilket svarer overens med den anvendte dialekt.
Teksten er en afskrift fra samtiden, foretaget af en professionel skriver, og den virker pålidelig, uden manglende dele.
Form og stil
Chaucers berømte Canterbury-fortællinger var mere moderne end Gawain, med en friere komposition og et
mere verdsligt persongalleri, om end de er fra samme tid. I Gawain-digtet er fortællelinjen stramt historisk anlagt, med referencer til oldtidens
Troja og udviklingen via det romerske og frankiske rige, inden vi når frem til England og det sagnomspundne Camelot-hof med kong Arthur og ridderne
om det runde bord.
Hvor Chaucer opererer fjernt fra ridderromantik og fantasifigurer og samtidig benytter en opbygning fra de samtidige italienske noveller hos
Boccacio i hans saftige Decameron, har digteren bag Gawain en anden, fransk tradition med en høvisk eller adelig fortælleramme. Vi befinder os
i en mytisk fortid, der ikke desto mindre er en nogenlunde præcis gengivelse af datidens forhold med kongehof, borge, riddere, geografiske
lokaliteter osv.
Kompositionen i fortællingen læner sig op ad fransk Arthur-digtning fra 1200-tallet. Der er tale om den typiske hjemme - ude -
hjem opbygning. Vi starter omkring det runde bord i middelalderborgen, en udefra kommende begivenhed bryder idyllen/freden, en af ridderne rejser
ud og tager sig af problemet, løser det - og vender tilbage.
Sir Gawain er den fremmeste ridder hos kong Arthur, og da den Grønne Ridder bryder ind midt i julefreden omkring det runde bord, vækker det
stor forundring. Mest mærkværdigt er hans forlangende om at én af ridderne skal halshugge ham, og så vil han gøre gengæld nytårsmorgen om lige
godt et år. Kong Arthur sætter Sir Gawain til at ordne sagen. Han hugger hovedet af den grønne ridder, denne tager sit hoved op, stiger til hest
og siger til afsked følgende:
Se til, Gawain, at du er rede til at rejse som du lover,
og leder efter mig, ihærdigt, til du finder mig,
som du har lovet her, i disse herrers påhør.
Til det Grønne Kapel skal du finde en vej
og tage imod et hug som det du gav mig:
på Nytårsmorgen skal jeg gøre gengæld.
Den Grønne Ridder og damerne
I engelsk folketradition kender man til denne ridder som symbol på årstiderne og evnen til at regenerere og finde fornyet vækst, selv om noget er midlertidigt hugget om eller visnet bort. Måske er der tale om elementer af den solhvervskult, som bl.a. kendes fra Stonehenge. At det gamle år mister sin kraft og dør, idet en gammel heks viger pladsen for en ny ungmø.
Det er imidlertid i forholdet mellem kønnene at denne fortælling henter sit centrale tema. Der var en række elementer af det høviske i middelalderkulturen, som skulle regulere kønnenes indbyrdes forhold, herunder kønsdriften, og det er netop her, at Sir Gawain bliver sat på prøve, hele tre gange. Han modstår fristelserne fra den underskønne borgfrue, idet han kysser hende og sørger for at gøre præcis det samme ved hendes mand, i bedste høviske stil. Dog presses han til sidst til at modtage et kærlighedspant, et silkeskærf. Dette skulle gøre ham usårlig, men det bliver snarere det, der bevirker, at han får et lettere sår af den Grønne Ridder på Nytårsdagen.
Og hun nødede bæltet på ham og blev ved,
og hun gav ham det gladelig da han godkendte gaven,
og bad ham for hendes skyld om aldrig at røbe den,
men trolig holde den skjult for hendes ægtemand.
Den Grønne Ridders frue viste sig nemlig at være den, der søgte
at forføre Sir Gawain, og denne bestod næsten lydefrit prøvelserne - i al fald så meget, at han reddede livet og det meste af æren.
Endelig oprejsning fik han, da han vendte hjem til det runde bord og skriftede sine synder m.h.t. silkeskærfet.
Moral og morale
I datidens optik var det kvinderne, der lokkede mændene i uføre, og det moraliseres der artigt over efter mødet hin Nytårsmorgen, hvor den Grønne Ridder gør regnskabet op: Et let hug for fristelsen til at modtage skærfet, men ros for at have modstået forførelsen i sengen og nøjes med de tre kys.
Rænkerne mod Sir Gawain var lavet dels af den gamle tante til borgfruen, heksen Morgan, og dels af Arthurs frue, Guinevere. De to kvinder udkæmpede en magtkamp, hvor den ene ville den anden til livs, om omvendt. Altså blev både den Grønne Ridder, Sir Gawain og borgfruen brikker i dette magtspil. Den gamle heks blev umiddelbart sat på plads af den Grønne Ridder, og langt senere fik også Guinevere sin straf af Arthur, da hun forelskede sig i Sir Modred, og endte med at gå i kloster. Men det er en anden historie...
Mod digtets slutning kommer Sir Gawain med en regulær svada mod de utro kvindfolk:
Men det er ikke sært at en tåbe handler tåbeligt
og lider skam og skade ved kvinders skælmske list;
for det overgik Adam ved é n da verden var ny,
og Salomon ved flere, og siden Samson -
Dalila blev hans skæbne - og derefter blev David
bedåret af Batseba, og betalte det dyrt.
Hver af dem lod sig narre
af deres hjerter dame.
Og hvis jeg blev forblændet,
er deres lod mit forsvar.
Gedigen oversættelse, noteapparat og introduktion
Ole Meyer kan sin metier. Digtet er oversat frisk og moderne, noterne er tilpas udførlige, og introduktionen
(efterskrift) er omhyggelig og oplysende, så tilpas til at man får en dybere forståelse af teksten og dens tematik samt forløb.
Og i disse rollespilstider kunne teksten måske også være godt stof til inspiration for raske svende og unge møer.
|
|
|
|
