|
|
Anmeldelse:
Roman: Registreringer af en følsom sjæls tanker, følelser og handlinger
Jørgen Refshauge,
cand.mag. i engelsk og dansk.
Publiceret 11. juli 2018.
© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
Claire-Louise Bennett: "Dam"
Oversat af Karen Fastrup.
Forlaget TURBINE. 180 sider.
Pris hæftet: 249,95.
BUY HERE / Kan købes her.
DANSK/LITTERATUR:
Registreringer af en følsom sjæls tanker, følelser og handlinger i selvvalgt isolation,
fjernt fra den pulserende hverdag i karrierens tegn. Romanen Dam er en stille, skævt reflekterende fortælling i 20
dele med højst forskellige emner, der samtidig portrætter fortælleren, der har et påtrængende behov for at tilkendegive
sine meninger om stort og småt.
Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder romanen her.
Nuanceret og ærlig
Der er en umiddelbar parallel mellem denne debutromans fortællinger og Tove Ditlevsens sidste værk,
En Sibylles Bekendelser. De mange historier handler om tildragelser i hverdagen, der sætter fortællerens
refleksionsapparat i sving. Men her hører ligheden nok også op, for Ditlevsen er et storbymenneske, der kun nødtvungent forholder sig til
verden uden for Valby Bakke, medens Bennett fortæller om ensomheden, hun bevidst har opsøgt ved at flytte fra Wiltshire i England til
den yderste vestlige position i Irland.
Dam er en stille, smuk fortælling, der både peger på ensomhedens lyksaligheder og fælder. Hovedpersonen er en kvinde, som har stillet
sin karriere på stand-by for at opsøge ensomhed, natur og freden og roen i omgivelser, hvor markens køer, fuldmånen og solopgangene er noget af
det centrale i tilværelsen.
Men ærligheden er der også, for bag idyllen findes stadig længsler og behov, f.eks. i forhold til at have en kæreste, hvilket ifølge fortælleren
kører bedst for hende, når man er lidt halvfuld under de intime møder.
Trusler fra den omgivende verden er først og fremmest den umiddelbarhed hvormed vejrliget opleves. En gammel storm hjemsøger området, hvor den
nærmest personificeres sammen med de bakker og dale, som den smyger sig om, trækker sig væk og vender tilbage med fornyet kraft. Der er også regn,
dis og tåge samt de fantastiske skyformationer og lysvirkninger på himmelhvælvet. Ind imellem er der også fremmede vandrere, der kommer forbi, og
som i fantasien omsættes til potentielle voldtægtsmænd, hvilket dog siger mere om hendes ensomhed end om reel fare.
Morsom og selvironisk
Hovedpersonens reaktioner og tanker forvilder sig ofte ind ad baner, der får en spøjs drejning i retning af det selvironiske, som for eksempel her,
hvor nogle veninder har antydet, at hun kan være lidt for hæmningsløs i forhold til omgangstonen over for andre:
Identitetsskabende og for folket
De første billigbøger i paperbackformatet var de velkendte underholdningsgenrer, så som lægeromaner, krimier, sensationshistorier
og en del sci-fi. Ret hurtigt kom dog også mere lødige bogtitler med, både klassikere og samtidig litteratur. Henry James og William
Faulkner var blandt de storsælgende forfattere under dette koncept.
Læserkredsen blev kraftigt udviklet, idet en meget stor gruppe mennesker nu begyndte at læse mere, og samtidig mere bredt end hidtil.
De videnskabelige undersøgelser har godtgjort, at læsevanerne bed sig fast, også efter Anden Verdenskrig. Flere mennesker læste, og
de læste i større omfang og genremæssigt også mere bredt, end det var tilfældet før 1935.
Jeg har overhovedet betragtet ingen hæmninger af den art. Tværtimod er det med vekslende grad af præcision og finfølelse fra
tid til anden blevet nævnt for mig, at jeg med fordel kunne fremelske lidt mere social diskretion, ædru som fuld. Uanset hvor
selvforherligende det hele føles, så fremelsker alkohol på ingen måde de mest charmerende aspekter af ens sociale repertoire - det er derfor
ikke kun selvtillid og venskabelighed, der er målet for disse vigtige seancer af målrettet druk, men derimod aktiveringen af et mere raffineret
hjælpemiddel. Et, der forhindrer mig i at analysere og dissekere alt, hvad der bliver sagt (side 64).
Claire-Louise Bennett er ikke en, der pakker tingene ind i vat, og det opleves gennemgående, hvor tydeligt forfatterens
skrivestil både kan være smuk, sjov, insisterende og helt sin egen. Forfatteren veksler mesterligt mellem det på den ene side lyriske og
poetiske og på den anden side basale, banale og uhøjtideligt jordnære, når f.eks. betragtninger over vejrlig og socialt samvær beskrives:
Lignende tanker voksede frem og stilnede af hen over adskillige eftermiddage med ruskende vejr og piskende grene.
Om formiddagene lavede jeg andre ting, og om aftenerne sad jeg måske og drak med en mand og kom tæt på ham, eller også gjorde jeg det ikke
og blev bragt ud af fatning. Det tager ingen ende. I bund og grund kan jeg hverken finde eller fastholde noget forklarligt formål med dem
(side 67).
Tydeligt nærvær og ærlighed
Som fortæller bærer hun handlingen i sine hænder, og hun har ikke tænkt sig at være pædagogisk. Minderne, indtrykkene og
erfaringerne kommer og går. Bogens jeg-fortæller står tydeligt og insisterende frem, men hvorfor er denne kvindes rodede iagttagelser
overhovedet interessante? Delvist, fordi vi bliver lukket ind i hjernen på et menneske, der har truffet radikale valg med hensyn til, hvordan
hun vil forsøge at leve sin tilværelse. Delvist fordi hun inviterer os indenfor og lader os blive hendes tortrolige samtalepartner, men samtidig
gør det klart for os, at hun måske ikke helt har styr på, hvorfor hun har valgt at gribe tilværelsen an på denne måde.
Måske kan vi alligevel ikke helt regne med, at det, hun fortæller, er hele sandheden. Og det er ikke fordi hun vil drive gæk med os, men tværtimod
være ærlig og bekende, at tilværelsen og baggrunden for ens handlinger ikke så nemt lader sig forklare. Hun har sluppet tøjlerne i forhold
til en forkromet hverdag ved at udfordre sig selv og vælge at forsøge at leve et helt alternativt liv.
Hen mod bogens slutning er der et længere stykke, hvor fortælleren har valgt at henvende sig meget direkte til læseren, i du-form,
eller som den kære læser, og her kommer der en række små iagttagelser og overvejelser om alt og intet, som munder ud i forsøget på en
forklaring på hvorfor...:
- åh, resten af verden! På sin vis der, på sin vis svævende der konstant.
Af og til får jeg forskellie idéer -
strategier, som jeg formoder vil kunne indpode lidt mere overensstemmelse. Jeg ved bare ikke, om jeg nogensinde fil
kunne finde ud af det, hvis du forstår - faktisk tror jeg, det er
blevet lidt for sent til at udvikle det rette syn på tingene (Side 191).
En dam er en dam
Bennetts måde at beskrive naturens omskiftelighed og mennesket i relation hertil kan minde om norske Roy Jacobsens fint fortalte
bog Hvidt hav, der igennem den unge pige beskriver en families tilsyneladende isolerede liv på en lille, nordnorsk ø under og efter
Anden Verdenskrig. Undertiden symbolladet, men dybest set blot påvirket af ydre og indre stemninger fortæller Bennett om det at komme overens
med sin valgte og eller tildelte skæbne.
Bogens titel, Dam, fokuserer på det vigtige i ikke at afmystificere eller pædagogisere vores tilgang til tilværelsen ved at forklare alt
eller forsøge at vise andre til rette med hensyn til, hvordan de burde erfare verden (og leve deres liv). Lad os gøre vores erfaringer selv, uden
velmente, men tåbelige forsøg fra andre på at hjælpe os til rette med dette stykke arbejde.
Læs Bennetts roman og bliv opmærksom på dit iagttagende selv, og ikke kun det tænkende selv, som hele tiden vil fortælle os hvordan vi skal leve
vores tilværelse.
|
|
|
|
