Anmeldelse: CHARMERENDE, causerende, videnskabeligt betonet essay fra PRINCETON University Press

Jørgen Refshauge,
cand.mag. i engelsk og dansk.

Publiceret 5. maj 2018.

© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.

BUY HERE / Kan købes her.

---

ENGELSK: Paperbakcens opståen i USA og England omkring 1935 belyses i forhold til genre, layout samt især brugen af fængende og ikke mindst appellerende omslagsbilleder. Rabinowitz dækker fænomenet omhyggeligt med videnskabelig grundighed, idet hun formulerer sin tese om udviklingen af billigbogen som folkeligt medium, i betydningen et medie for den brede befolkning og med et tilsvarende bredspektret titeludvalg. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder den engelsksprogede bog her.


Paperbakcens opståen, storhed, fald og genopstandelse

American Pulp er velskrevet, tætpakket med referencer og giver et nuanceret billede af de ideer, der lå bag lanceringen af denne særlige form for billigbog, limet i ryggen og dybest set beregnet til engangsbrug. Idéen opstod hos forlaget Penguin i England i 1935, hvorefter konceptet hurtigt blev overført til USA, hvor New American Library (NAL) blev forlaget, som forestod udviklingen på amerikansk grund.

Det var et krigstidsfænomen, idet hovedsigtet var at spare papir og samtidig et forsøg på at nå ud til de mange soldater, der blev sendt i felten rundt omkring i Europa. Den britiske del var udelukkende af privat kommerciel art, medens NAL indgik et samarbejde med en kommission under det amerikanske forsvarsministerium, der sørgede for at i alt 1.069 titler blev trykt i omkring ti millioner eksemplarer og distribueret til soldater ved fronten og på udstationering igennem en periode på mere end fem år.

Den store folkelige popularitet trådte noget i baggrunden i løbet af anden halvdel af 1950'erne, hvor velstandsstigning og forbrugerisme satte dagsordenen, men i midten af 1960'erne kom genopstandelsen for billigbogen, idet en række universitetsforlag nu begyndte at trykke deres bøger til diverse kurser og uddannelser på denne måde, som prisbillige muligheder for fattige studenter. Og snart blev næsten alle universitetsbøger udgivet i denne form, nogle kun limede, andre dog med lidt sammensyninger.


Identitetsskabende og for folket

De første billigbøger i paperbackformatet var de velkendte underholdningsgenrer, så som lægeromaner, krimier, sensationshistorier og en del sci-fi. Ret hurtigt kom dog også mere lødige bogtitler med, både klassikere og samtidig litteratur. Henry James og William Faulkner var blandt de storsælgende forfattere under dette koncept. Læserkredsen blev kraftigt udviklet, idet en meget stor gruppe mennesker nu begyndte at læse mere, og samtidig mere bredt end hidtil. De videnskabelige undersøgelser har godtgjort, at læsevanerne bed sig fast, også efter Anden Verdenskrig. Flere mennesker læste, og de læste i større omfang og genremæssigt også mere bredt, end det var tilfældet før 1935.





Krigslitteratur

De 1.069 titler udsendt af den særlige kommission under det amerikanske forsvarsministerium omfattede både W. Faulkner, Henry James, Dashiel Hammett og Karen Blixen, ligesom der var plads til poesi og skuespil. Ideen var, at man skulle både underholde og danne/højne (engelsk: elevate) målgruppen.

Der var ligefrem en korrespondance mellem soldater og agenturet/kommissionen under ministeriet, hvor folk kunne skrive ind med ris og ros samt foreslå nye titler. Ræsonnementet var, at soldaterne jo ofte ikke lavede andet end at vente på næste træfning, hvilket kunne være i dagevis, og der var ingen damer, ingen film og ingen barer. Derfor skulle soldaterne kunne købe en bog til samme pris som en pakke cigaretter. Og der blev som sagt afsat i millionvis, faktisk så mange, at der sjældent blev tale om restoplag af enkelte titler.


Elitær modernistisk litteratur for menigmand

Billigbogen som fænomen både i krigs- og i fredstid sendte altså de mere snævre bogtitler ud til en meget bredere gruppe af nye læsere, således at både kvinder, afro-amerikanere, seksuelle minoritetsgrupper og arbejderklassen blev en del af læserkredsen.

Emballagen var ofte prangende forsidebilleder, der lovede både seks, blod og sved samt tårer. Faktisk blev nogle af forsiderne genstand for censurens påtale, sådan at enkelte forsidebilleder måtte trækkes tilbage. Selv en forfatter som Henry James blev forsøgt afsat med lettere seksuelt insinuerende forsider. D. H. Lawrence havde været under censurens kniv med Lady Chatterley's Lover (1929), men alle øvrige titler gik nu snart som varmt brød, hvilket mange ville have forsvoret i midten af 1920'erne.





Politik omsat til pulp

"Translating political theory into domestic melodrama, pulp modernist works brought home the vast social chaos unleashed by the world wars and the Depression". (Side 160) .

Bogens forfatter redegør for det fænomen, at tidens aktuelle konflikter samt den generelle geopolitiske udvikling blev tematiseret i en række bøger af både elitære og mere bredt funderede forfattere. Tennessee Williams fandt således også snart vej til billigbogens format.

Der var fokus på både politiske og sociale forhold, og fortolkningerne var ikke alle af traditionel borgerlig observans, hvilket førte til et større kendskab blandt en bred befolkningsgruppe til de faktiske forhold, hvorunder mange mennesker levede, inklusive dem selv.

Også atomprøvesprængninger og kommunistforskrækkelsen i begyndelsen af 1950'ernes USA blev behandlet hos forskellige forfattere, der udgav i billigbogsformat, så den almindelige amerikaner kunne holde sig rimeligt seriøst orienteret om verdens gang ved at købe bøger i den lokale drug store, samtidig med at man købte en six- pack til aftenen med vennerne.


Bizarre historier i pæn indpakning

En del titler i perioden fra slutningen af 1950'erne og en halv snes år frem byggede på sensationelt anderledes skildringer af folks gøren og laden. Rigtige tilfælde af mord, seksuel perversion, menneskehandel, stofmisbrug og udnyttelse af sagesløse familiemedlemmer blev temaer i såvel B-romaner som mere seriøst anlagte romaner. Mest kendt er sikkert Truman Capote med In Cold Blood, der ligefrem dannede skole inden for dokumentarlignende fremstillinger. I Capotes tilfælde med streg under det faktuelle, men ikke desto mindre med et klart anstrøg af friheder, der mest af alt mindede om romanformen. En forløber for exo-fiktionen.

Der opstod en hel kult omkring enkelte forfattere, der specialiserede sig på dette felt. Joseph Kosuth, en konceptkunstner, havde held til at omsætte sine ideer til skriftlig form på en sådan måde, at han indfangede en større kreds af læsere. Det var fragmenteret, montagepræget og næsten kubistisk med løsrevne sentenser og sammensatte tekstdele, der ikke umiddelbart gik op i hinanden. Læseren blev mystificeret og udfordret på sin nysgerrighed.


Joyce og Faulkner

Endvidere skete der det, at Joyces roman blev frigivet af censuren i England og samtidig genudgivet som billigbog. Det førte til et uhørt stort salg både i England og USA. Hvem husker ikke Marilyn Monroe, der sidder og kigger i et billigbogs- eksemplar der midt i 1950'erne?

Også en enkelt af Faulkners romaner var kommet i klemme i censuren, denne gang den amerikanske, men den oplevede på samme måde at få stor opmærksomhed, da den endelig blev frigivet.


En skærpet kulturel interesse

Det videnskabelige essays hovedpointe er, at der skete en større socialt bredspektret udbredelse af romanlæsningen på grund af billigbogen, og at denne udvikling har holdt sig til i dag, trods alle de sociale medier og elektroniske bogudgivelser. Det er nemlig bemærkelsesværdigt at den fysiske bog står uantastet stærkt i både England og USA, med store oplag og et stort udvalg af titler. Og det mener forfatteren at vi kan takke den ryglimede billigbog fra mellemkrigstiden for.

---