|
Interview:
Business provocateur'ens gyldne kunst at få "noget" til at ske
Af
Flemming André Philip Ravn, lektor, tredobbelt cand.mag,
Publiceret den 8. januar 2018.
© COPYRIGHT: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
CHRISTIAN CAMPBELL. Ejer af GENNEMBRUD.NU.
Adr.: Flæsketorvet 68, 1. sal - 1711 København V.
Firmaets hjemmeside.
MANAGEMENT/PSYKOLOGI:
I et dynamisk kontor-
fællesskab ved navn SOHO i Kødbyen ved siden af Dybbelsbro Station møder Tidsskriftet Epsilons udsendte
Christian Campbell, ifølge hvis egen jobbeskrivelse det
er at være business provocateur.
Christian Campbell er desuden foredragsholder og forfatter til bogen "Business Unusual".
Han er blandt andet uddannet psykoterapeut 1994-1998.
Hans arbejde indebærer eksempelvis at fremprovokere resultater i virksomheder og mennesker; derfor navnet
business provocateur.
Der er tale om at skabe "positiv udvikling". Hvorledes man gør det, fortæller Christian Campbell i dette interview til
Tids- skriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn.
RAVN: Kan du uddybe, hvad det vil sige at være en "business provocateur"?
Christian Campbell:
Min måde at se min funktion på er at fremprovokere resultater i virksomheder og mennesker.
Det handler om at få folk og firmaer til at ryste posen, udfordre status quo og sikre gennembrud.
RAVN: Hvordan skaber man gennembrud?
Christian Campbell:Det handler naturligvis om motivativation, men det handler ikke kun om vilje. Det handler i stor grad om kontekst.
Hvis jeg mangler begge mine ben, så er dette at løbe en maraton en anden udfordring end det er for andre.
Vi lever i virkelighedens verden, og jeg tager udgangspunkt i, hvordan tingene er nu og her. Man skal respektere de kort, man har på hånden:
den IQ, man har; de ressourcer, man har; det sted, man befinder sig på; den tid, man lever i. Man skal pakke det ud, som er, og arbejde derfra.
Bruge de forhåndendeværende muligheder, hvis der er nogle til at ændre omstændigheder. Jeg kommer udefra som en person der ser tingene med friske
øjne.
RAVN: Hvilke brancher arbejder du særlig med?
Christian Campbell:
Faktisk alle brancher.
RAVN: Er du en slags coach?
Christian Campbell:
Ja, men jeg kalder mig ikke coach. Jeg er uddannet 4-årig psykoterapeut med speciale i gestalt og Jung.
Jeg valgte hurtigt ikke kun at give terapi i klassisk forstand til enkeltindivider. Jeg arbejder også med firmaer og organisationer.
Det var Jung der sagde: "Ofte arbejder jeg herfra og frem, men nogle gange giver det mening at arbejde bagudrettet".
Coaching sælger sig på at sige: "Vi arbejder fremadrettet - terapi bagudrettet".
Man plejer at sige, at terapi arbejder med fortiden, mens coaching arbejder med fremtiden.
I terapi er jeg uddannet til at arbejde med mennesker, der har modstand -
en naturlig reaktion i psyken - men ofte møder jeg mennesker, som ikke har modstand.
Jeg kan lide at udforske, blive klogere, teste ting i forskellige miljøer for at se om de er valide. Principperne skal også kunne bruges på
velfungerende mennesker og miljøer. Der er ting, som er bevidste, men også meget som er ubevidst, som kræver en bevidstgørelse.
Jeg arbejder med at trække ting og tankemåder op med rode, skubbe til de fremherskende paradigmer (tankemåder).
Jeg lærer og arbejder ud fra de konkrete opgaver jeg stilles. Jeg konfronteres med, om teknikkerne virker. Det er konstant læring. Hvordan
ordner man problemer og skaber resultater. Mit job er at finde de mennesker i firmaet, som gerne vil forandring og arbejde sammen med dem om
pionérting. De er forløberne; bagefter, når tingene skal implementers, skal der flere mennesker med i forløbet.
RAVN:Hvordan fik du inspirationen til at vælge dén profession?
Christian Campbell:
Det er svært at sige. Jeg var meget ung, 17-18 år. Jeg havde en passion for at lære om psykens mekanismer og ønskede at arbjede i praksis
inden for dette område. Mennesker har både lys og mørke, og det er et vigtigt arbejde at lære at rumme begge dele og turde at udvikle sig.
Der er meget fokus på lyset og det lette: man skal kunne det hele, det skal se godt ud - det virker ikke realistisk for mig.
Det koster at udvikle sig, kan give knubs, men det er centralt at rykke grænser og udfordre status quo, hvis man skal flytte sig.
RAVN:
Hvad er forskellen på udvikling og forandring?
Christian Campbell:
Godt spørgsmål... Tingene omkring os ændrer sig, og vi ændrer os med dem. At kalde
dét udvikling er lidt frisk, for i grunden er det jo mere tilpasning. Udvikling er når man aktivt skaber en positiv
forandring uden at være tvunget til det. Det er pionererne - de, der tør tage chancer, risikere noget.
RAVN: Læser du spændende godt for tiden? Hvad?
Christian Campbell:
Ja. Jeg læser businessbøger, bl.a. "Principles" af Ray Dalio. Han handler med aktier - hans virksomhed er den største formueforvalter i verden.
RAVN: Hvad kan du lære af ham?
Christian Campbell:
Det er godt for mig at kende til alle aspekter af forretningsverdenen, men det, som er mest interessant, er jo dét
med principperne, hans principper. Hvad har han fundet, og hvad kan jeg lære af hans viden. Passer hans principper overens med mine egne?
Principper for udvikling og vækst.
RAVN: Kan du lide at rejse?
Christian Campbell: Ja, men mest indeni.
RAVN: Hvordan rejser man indeni?
Christian Campbell:
Det, tror jeg i bund og grund, begynder med at være opmærksom. Opleve, hvad der sker omkring os og inden i os. Hvis jeg kigger på folk
omkring mig, som foretager mange ydre rejser, kan jeg se, at det skærper deres sanser, de bliver mere opmærksomme. De lærer noget, lærer nye
mådet at orientere sig på. Det samme gør jeg ved at rette fokus mod det indre. Man kan sige, at jeg er en opdagelsesrejsende i mine egne
emotioner og tanker. Det er altså noget refleksivt, noget med eftertænksomhed og tilstedeværelse.
Jeg har dyrket kampkunst i en del år, traditionel taekwondo -
og kampkunst udspringer jo af zenbuddhisme - og dér arbejder man jo også med meditation, personlig udvikling og at komme i flow.
Disse ting handler meget om indre oplevelser og opmærksomhed.
Men man skal ikke forhaste disse ting. Man må først se på, hvad der er.
Det er vigtigt at være nysgerrig - at være modig nok til ikke at live dogmatisk, at afstå fra det punkt, hvor man
tror, man ved hvad alting betyder. Se på tingene med et åbent sind - og forberede den rigtige handling, det rigtige tiltag.
Det kræver eftertænksomhed.
Man ser mange tiltag, som bliver taget, men som ikke skaber fremgang eller de ønskede resultater, men derimod tilbagegang.
Det er vigtig at være opmærksom på at foretage den rette handling.
Det er som er vigtigt, er det jeg kalder "at pakke sig selv ud", dvs. kende sit lys og mørke.
Forstå "hvem er jeg?" og arbejde videre derfra. Forandre fastlåste tankesæt, som skaber et bestemt følelsesliv, der igen resulterer
i bestemte handlinger. Timing er en vigtig og interessant ting af arbejde med: Det handler ikke kun om, at det rigtige øjeblik opstår,
men om hvor god jeg er lige nu
til at finde og bruge de redskaber, jeg skal har brug for.
Både som konsulent og privatperson er jeg meget bevidst om at skelne mellem,
hvad folk gerne vil have og hvad de har brug for. Det er også vigtigt at vækst handler om at gro, men prisen, det koster at gro,
skal stå mål med præmien. Og her skal det med, at udvikling skal gå hånd i hånd med etik.
Etik er supervigtigt - for "når asken fra ilden har lagt sig, er
der kun sandheden tilbage", som et gammelt ordsprog siger.
|
|
|
|