|
|
Anmeldelse:
Anderledes afdækning af et interkulturelt fænomen
Jørgen Refshauge,
cand.mag. i engelsk og dansk.
Publiceret 12. november 2017.
© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
Ib Bondebjerg, Ulla Marie Bondebjerg:
"Dansk film og kulturel globalisering"
Forlaget Samfundslitteratur.
320 sider; softcover.
Udgivet 5. oktober 2017. Pris kr. 325,-.
BUY HERE / Kan købes her.
ENGELSK/FILMVIDENSKAB:
Bondebjerg og Bondebjerg har skrevet en både overskuelig, velorganiseret og pædagogisk indføring i udviklingen i dansk film med særligt henblik
på den kulturelle globalisering. Siden midten af 1990'erne er der kommet et større fokus på globalisering og det multikulturelle aspekt i danske film.
Flere nydanske instruktører har vundet internationale priser og høstet tilsvarende anerkendelse på filmfestivaler i bl.a. Cannes, Berlin,
Göteborg og San Sebastian. De nydanske instruktører har en meget forskelligartet baggrund, men de er på hver deres måde med til at højne
niveauet for dansk film, fordi de giver et kreativt modspil i debatten om danskheden, samtidig med at de rykker ved opfattelsen af, hvad danskhed
og dansk filmkultur er for nogle størrelser.
Bogen er den første danske bog, som systematisk tager fat på hvordan globaliseringen og den øgede multikulturelle sammensætning af det danske
samfund har påvirket dansk filmproduktion, både inden for spillefilm, kortfilm og dokumentarfilm.
Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder bogen.
Poetisk formuleret hovedkonklusion
Hvad enten vi bor nær mulden i det regionale Danmark, eller vi bor i de store byer, så er moderniseringens og globaliseringens
bølger, der er skyllet ind over os, lige så reelle og vigtige som vores forankring og tradition. Det kendte og det nye har altid
bestemt vores liv; det nationale og det globale har altid spillet sammen. De fremmede er ikke så fremmede, som vi måske tror, og det
hjælper ikke at gemme sig bag en imaginær og lukket forestilling om danskhed. Vi er alle kosmopolitiske -
hvad enten vi vil det eller ej.
Så smukt og idealiseret sammenfatter forfatterparret deres gennemgående pointe, der med pædagogisk velvalgte mellemrum fremsættes fem-seks gange i løbet af bogen: Globaliseringen er kommet for at blive i det danske samfund, trods vores mulige opfattelse af, at vi stadig er en monokultur. Det aflæses både i indvandrerstatistikker, i fag- og skønlitteraturen samt i den danske filmproduktion.
Acting local - going global
I deres velskrevne og pædagogisk-didaktisk vinklede bog Dansk film og kulturel globalisering giver forfatterne
en grundig gennemgang af, hvorledes dansk film er blevet stadig mere og ganske markant påvirket af globaliseringen, hvilket kan aflæses
både i produktionen hos danske og nydanske instruktører.
Udviklingen på området har måttet tage tilløb, idet det er svært at komme udefra, eller repræsentere en anderledes baggrund,
og så gå direkte ind og skabe succes med sine film. I første omgang har vi derfor kunnet aflæse globaliseringen af dansk film
igennem succeshistorier hos de mere etablerede instruktører.
Blandt disse nævner bogen Susanne Bier, der har sat en slags første
standard for globaliseringen i dansk film. Film som Brødre (2004), Efter brylluppet (2006) og Hævnen (2010)
fokuserer på, hvordan en dansk hverdags- og omverdensopfattelse filtres ind i en global scene, en globaliseret virkelighed.
Det sker imidlertid med et særligt dansk-dansk touch. Forfatterne har valgt at definere denne filmtrilogi som
"en globaliseringstrilogi, der er set fra en dansk synsvinkel."
Ud af offerrollen
I modsætning hertil oplever vi et større fokus på den udgrænsning, der sker af politiske og nationalistiske årsager i forhold til det
traditionelle danske bagland. Det sker i skildringen af skismaet mellem idealer og virkelighed hos nydanske instruktører som Omar Shargarwi
(Al Medina, 2014), Ali Abassi (Shelley, 2016) og Fenar Ahmad.
Sidstnævnte har med både Underverden (2017) og Ækte Vare (2014) skildret ghettomiljøer på en radikalt ny måde.
Ækte Vare var debutfilmen for Fenar, omhandlende et indvandrermiljø på Vestegnen,
hvor musik, kunstnerisk udfoldelse og venskab er vigtigere end hudfarven. Hans film nummer to,
Underverden, opnåede at blive en regulær kassesucces med mere end 185.000 solgte billetter, næsten et Bier'sk niveau.
Det er en hårdkogt actionfilm med et klart etisk og moralsk perspektiv i hovedhandlingen. Overvældet af sorg,
skyldfølelse og afmagt i forbindelse med sin lillebrors død tager Zaid situationen i egen hånd, og den hævngerrige storebror
igangsætter en voldsom selvtægtsmission i den københavnske underverden, med mindelser om Pusher og tematik &agreve;
la Taxi Driver.
* * *
BONDEBJERGERNE har lavet i alt 11 interview med nydanske instruktører som en del af
forarbejdet til bogen. Interviewene forefindes i deres fulde længde på
bogens hjemmeside.
Fenar Ahmad er en af de mest sete blandt disse nydanske instruktører. Han formulerer i interviewet sin holdning
til den politiske nationalisme og gør den generelle "gammeldanske" skepsis over for det fremmede til skamme med følgende selvtillidsfulde udtalelse:
Underverden og Ækte Vare er en del af den danske kultur, ikke indvandrerkunst.
Sådanne film vil få deres blivende plads i filmkulturen og gøre os, der repræsenterer noget nyt, til en integreret
del af dansk kultur. Vi er ved at smadre offerkulturen.
Fenar Ahmad går langt dybere i sin brug af ghetto-genren end den oprindelige, normsættende Pusher-trilogi, idet han gør skarpt op med sider af indvandrerkulturen og samtidig leverer en ætsende kritik af de sociale modsætninger i det danske samfund.
Globalisering og multikulturalisme
Bogen Dansk film og kulturel globalisering har de to mantraer "globalisering" og "multikulturalisme"
som et uomgængeligt makkerpar i fremstillingen af udviklingen i det danske samfund generelt og afspejlingen heraf i filmproduktionen specifikt.
Bogen belyser pædagogisk og omhyggeligt den globaliserede og multikulturelle udvikling på filmområdet i Danmark. De 11 kapitler går
systematisk og grundigt til værks, således at hvert kapitel introducerer et aspekt af filmproduktionen, der belyses med eksempler og
samles op med en delkonklusion.
Således er bogen velegnet som opslagsværk for gymnasieelever og studerende på faglinjer inden for Film- og Medievidenskab, idet den en
omfattende litteraturliste samt et godt titelregister, der gør det nemt at navigere i bogen efter endt læsning.
Inspiration
Som omtalt i indledningen er bogen inspireret af Det Danske Filminstituts
Undersøgelse af etnisk mangfoldighed i dansk film (2015). Desuden er bogen underbygget med henvisninger til Danmarks Statistik,
når det gælder definitionen af etniske grupperinger. Bogen omtaler ligeledes, hvordan DFI's undersøgelse fra 2015 blev fulgt op af
et Charter for etnisk mangfoldighed i dansk film. Forfatterne karakteriser charteret som "kortfattet og
generelt i sine formuleringer, uden direkte former for positiv særbehandling".
Charteret har ifølge forfatternes interview med nydanske
instruktører generelt høstet anerkendelse for sine formuleringer, idet flere af disse håber, at initiativet
IKKE følges op af en egentlig positiv særbehandling af nydanske instruktører. Det er ifølge instruktøren Ali Abbassi kvaliteten der er
afgørende: "Man skal have kvalitet og noget på hjertet.
Dansk films problem med diversitet er ikke knyttet til køn eller hudfarve, det er knyttet til indhold (Abbassi 2016)."
Erkendelsen af den tabte uskyld
En del af bogens pædagogiske tilgang til emnet over for modtagerne ses af den
gentagne formulering af pointen om det nationale uskyldstab. Dette er både sagt med en vis indfølelse i forhold til bekymrede
"gammeldanskere"
og ud fra en erkendelse af, at vi alle føler os berørt af, at velafgrænsede rammer og veldefinerede normer og tilværelsesformer er under
stadig forandring. Vi er udfordret på vores identitet, men filmverdenens tematisering af oplevede aspekter disse forandringer kan være med til
at give os en bedre forståelse af den samlede udvikling. Og her kan de nydanske instruktører ifølge bogen fremkomme med et vigtigt,
anderledes bidrag til alle danskeres forståelse af globalisering og multikulturalisme.
|
|
|
|
