|
|
Anmeldelse: Fortrinlig bog om børns psykologi og resiliens (robusthed)
Af Jesper Sørensen,
folkeskolelærer samt
erhvervs- og uddannelsesvejleder, PD
Publiceret 4. august 2017.
© COPYRIGHT: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
PER SCHULTZ JØRGENSEN:
"Robuste børn - giv dit barn ansvar, livsmod og tiltro til sig selv".
1. udgave, 3. oplag.
Forlag: Kristelig Dagblads Forlag.
Sideantal: 218. Pris: 250 kroner.
KAN KØBES HER.
BEDØMMELSE:  Fem stjerner af seks
(skala).
PSYKOLOGI:
Per Schultz Jørgensen har skrevet en bog om Robuste børn, hvilket er et tema, som rammer tiden godt,
da begreber som robusthed og resiliens er blevet til en del af kvalifikationskravene på arbejdsmarkedet. Hvad er robusthed?
Og hvordan tilegner de kommende generationer, som arbejdsmarkedet skal aftage, robusthed?
Bogen henvender sig til studerende indenfor det psykologiske/pædagogiske område.
Den kan bestemt anbefales - samt til læsere, som
har en interesse i, hvad robusthed er, og hvordan det kan betragtes og har været betragtet gennem tiderne.
Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jesper Sørensen, anmelder
Schultz Jørgensen ny bog.
Per Schultz Jørgensen (PSJ) opdeler sin bog i 3 dele eller hovedafsnit:
Første del: Behov for robusthed - før og nu.
Anden del: Hvad er robusthed?
Tredje del: Hvordan styrker vi børns robusthed?
Inden de tre afsnit har PSJ begrebet under behandling. På den baggrund går man i gang med de tre hovedafsnit med et klart billede af begrebets dialektik. Eksempelvis er vi en brik i et større regnskab, men samtidig er vi også aktører i vores eget liv. Endvidere gøres det klart, at fænomenet dækker over fænomener som livsmod, tiltro til sig selv og vedholdenhed. Menneskelig ageren, kan opsplittes i adfærd og egenskaber. Adfærdsmæssig skal man opføre sig ordentlig. Egenskaberne er vores selvstyringsmekanisme, hvor det handler om at være ordentlig. PSJ ridser i afsnittets afslutning den klassiske græske opfattelse af robusthed op. Her hævder PSJ at robusthed ligger imellem sårbarhed og præstation, hvor robustheden,
iflg. Aristoteles, er den rette midte.
Bogen hviler på tre ben: et sociologisk, et pædagogisk og et psykologisk ben.
I første del tager PSJ læseren med på en robusthedsrejse, som begynder i antikken, over oplysningstiden til i dag. Hvert afsnit begynder med 3 - 4 korte betragtninger på det kommende underafsnits indhold. Der tages udgangspunkt i det gamle Grækenland, hvor man ikke talte om robusthed, men der imod om dyd.
Aristoles' definition på dyd defineres:
Dyden er da en tilstand med viljesvalg, der er en midte, i forhold til os, den afgrænses ved fornuft, og hvor en forstandig mand ville drage grænsen. Den er en mellemtilstand mellem to onder, der dels skyldes overdrivelse, dels slaphed. Og endvidere afviger de fra den rette ved at overdrive eller svigte både i følelser og handlinger, men dyden finder og vælger sig den rette midte.
Altså er der tale om, at det enkelte menneske træffer valg. Der er tale om dydsetik.
Man kan hævde, at der er en proportionalitet mellem forstandighed og valghabitus. Dydsetikkens modsætning er nytteetikken, hvor det ikke påhviler den enkelte at træffe valg, men der imod systemet, der tager over og sætter sig på den enkeltes liv. Forud for dydsetikken og nytteetikken går pligtetikken. Her er de centrale begreber eksempelvis ærlighed og arbejdsomhed. Pligtetikken skal indpodes i mennesket allerede fra de første leveår.
John Locke og oplysningstiden rummer andre betragtninger på menneskets udvikling og deraf afledte måde at møde verden på. John Locke mener, at børn skal lære og indøve gode vaner. Endvidere mener han, at boglige kundskaber er sekundære i forhold til dømmekraft og karakterdannelse. John Locke tillægger fornuften stor betydning:
<...>
grundlaget for al dyd og menneskeværd består i, at et menneske er i stand til at nægte sig selv, hvad det begærer, bekæmpe sine tilbøjeligheder og alene gøre, hvad fornuften finder bedst, skønt lysten trækker i den modsatte retning"
John Locke mener, at mennesket skal hærdes, hvilket vil sige, at mennesket skal blive hårdfør. Han går ikke ind for revselsesret, men han ligger dog ikke langt fra revselsesret. Eksempelvis at have fødderne i koldt vand. Behavioristen Watson drages senere i afsnittet ind. Her lanceres signalindlæring, som i al sin enkelthed bygger på, træning som redskab. Signalindlæring og træning kan dog ikke helt betragtes som identiske, men i træning indgår signalindlæring som en del. Forskellen mellem træning og hærdning er, at den første har mennesket med i processen og dermed en vis indre styring, mens hærdning udelukkende er ydrestyret.
Det senmoderne samfund behandler PSJ naturligvis også. Opløsningen af normer, ændringen af børne- og opdragelsessynes og kompleksiteten, som børnene nu skal kunne agere i, sætter PSJ under lup. Friheden er blevet et projekt i sig selv og der er ikke nogen fastlagte normer ej heller faste sociale og kulturelle spilleregler. Det bliver derved centralt for den enkelte, at opbygge eget erfaringsgrundlag. Mennesket er i dag i øget risiko for at føle skam, for én
ting er skal "selverfare" noget andet er at leve op til andres forventninger og disse er ikke så fastlagte som de var tidligere.
Opdragelsen i familien er under ændring og der skelnes imellem forskellige opdragelsesmønstre. Dette afstedkommer, at der dels er et pres på familien indefra og et pres udefra. Enhver familie har sin egen drejebog, men det har det omgivende samfund også. Opgaven består i, at være selvstændig fremfor at føle sig selvstændig. Begge opgaveresultater er mulige i forhandlingsopdragelsen, da det handler om hvor eftergivende eller hvor myndig forældrene er over for deres børn.
* * *
I BOGENS ANDEN DEL belyser PSJ, hvad robusthed rent faktisk er. Han tillægger netværkets og dennes evne til at intervenere over for barnet stor betydning, idet han hævder, at et barn kan blive sårbar, hvis det ikke lærer at stå på egne ben. PSJ understreger at sårbarhedsrisikoen ikke er konstant -
menneskets sårbarhed svinger over tid. Samtidig er der risikofaktorer og beskyttende faktorer, hvis tilstedeværelse heller ikke er konstant -
i perioder er vi mere udsatte end i andre. Det er PSJ's opfattelse, at vi alle rummer sårbarhed og at det hænger nøje
sammen med vores selvopfattelse.
En krise søger altid en løsning, hvilket er udtryk for livsmod. Kriser i barndommen, er som regel udløst af udefra kommende faktorer i form af konflikter eller sociale begivenheder. Belastningsfaktorer udløser ikke mistrivsel pr. automatik, da barnet vil forsøge at løse udfordringen. Barnet kan anvende forskellige strategier, eksempelvis tilbagetrækning eller søge støtte. I situationen hersker en afbalancering af mod og usikkerhed. Midt imellem disse to står robustheden.
Der er forskellige strategier, som mennesket bruger i krisesituationer:
Hjælpeløshed
Mestring
Mentalisering
Hamsterhjulet
Subkultur
Disse forskellige mulige strategier rummer anvisninger på, hvordan tilgangen kan være når udfordringer opstår og kræver handling.
PSJ inddrager i afsnittet psykoanalyse, resiliens og selvkontrol. Temaet bliver vinklet på forskellig vis, idet han både anvender ren teori, men også inddrager undersøgelser.
Afsnittes afslutning opsummerer, kort fortalt, hvad robusthed består af, hvordan den virker og hvordan den udmønter sig:
Forsøger vi her en mere samlet forståelse af robusthed, er der især to nøglebegreber, der er vigtigt.
De går igen med forskellig vægt i de her omtalte teorier. Det ene begreb fokuserer på personlighedens kerne, som vi kalder selvet (eller jeget/egoet). Her er en styringsinstans, der sætter retningen for indsatsen. Det andet begreb drejer sig om personens handleevne -
evnen til at yde modstand, holde fast på, kontrollere, afvise eller mobilisere energi og styrke. Personens samlede rettethed udgør en slags holistisk energi, som er et samlet motivationssystem.
Alt i personen samles her og giver sig selv i en indsats.
* * *
* * *
BOGENS TREDJE DEL går ind i den mere praktiske del omkring robusthed og dennes udvikling.
PSJ understreger i afsnittets begyndelse, at der er to træk, som er vigtige i børnenes karakterdannende kultur:
Troværdighed og det at blive taget alvorligt. Det er vigtigt, at barnet mødes med tillid fra de nære omsorgspersoner,
og at det for at selvbillede af at være noget og at være nogen. PSJ går ind i en diskussion af værdier og normer -
disse er forskellige og på samme tid afhængige størrelser. PSJ uderstreger i afsnittet, at robustheden er en afledt størrelse af opdragelsen,
idet det fx er centralt, at barnet bliver sat i situationer, hvor det skal overskride grænser for derved at opnå ny erkendelse.
Barnet skal altså udfordres, derved vil det lære at kompensere for angst -
der er tale om learning by doing.
Kravniveauets udvikling optrappes gående fra, at barnet ikke inddrages over at inddragelsen sker på voksnes præmisser til at der indtræder reelt ejerskab (internalisering). Robustheden opbygges primært i et samspil mellem forælder og barn. Tilgangen kan være sokratisk idet man leder barnet frem til konklusioner, som de selv drager ved at stille spørgsmål. I denne forbindelse er refleksion vigtig. PSJ indfører begrebet den femte provins, som er rummet hvor alle tanker kan tænkes og alle spørgsmål kan stilles. Jeg vil referere et uddrag omhandlende den femte provins:
"Meta" er græsk og betyder "efter; hinsides; ud over". Ordet henviser normalt til "niveauet over". Det er at skabe den femte provins,
forstået som et samtalerum, der hæver sig over den umiddelbare og barske hverdag, et rum, hvor børn og voksne sammen kan lægge deres bekymringer
åbent frem for en stund, tale om dem, forstå dem, få lov til at forstå dem på sin egen måde, stå
ved dem - og få indflydelse.
I børnehøjde er temaerne, som kan lægges frem, i Den femte provins oplevelser, som man er bange for,
usikkerhed og ængstelse. Barnet kan via dialog om bekymringer blive rustet til at rumme disse.
I hjemmet sker der en spejling, idet barnet forsøger at gøre det forældrene gør. Denne spejling bidrager til,
at barnet automatisk kommer til at leve op til forældrenes normer og forventninger.
Det handler i høj grad om, at forældrene kan aflæse barnets følelsesmæssige tilstand og dække dets
følelsesmæssige behov. Spejlingen er et bidrag til at ruste barnet til at håndtere vanskelige situationer.
Eksempelvis det at vente på, at det bliver ens tur. Her kan forældrene gå ind og være understøttende i processen.
En anden faktor er jeg-støtte, hvor det er vigtigt, at forældrene formidler forståelse for barnets situation,
samtidig med, at forældrene skubber barnet ud i udfordringer i passende step. Jeg støtten har både et forståelsesmæssigt aspekt og et udviklende/fremadrettet aspekt.
Det er vigtigt at barnet bliver bemærket, værdsat og får ros.
Samtidig er det centralt, at forældrene involverer sig i den aktuelle proces/udfordring, som barnet står i.
Barnet dobbelt socialiseres idet der både er hjem og institution/skole. Forældrenes loyalitet og engagement ift. barnets andre arenaer er vigtige for barnets samlede udvikling -
der må ikke være for stort spænd imellem hjemmet og skole/institution, da dette vil bremse barnets udvikling og hæmme det i, dets opfattelse af normer og regler.
I bogens slutning beskæftiger PSJ sig med den institutionelle del af barnet liv.
I daginstitutionerne er det vigtigt at børnene ikke pakkes ind i vat, dette skal dog ikke forstås sådan, at man ikke må stille krav. Det er vigtigt, at børnene er noget og kan se, at de også kan noget. Dette vil bedst kunne opfyldes ved, at man stiller krav, so m passer til barnets forudsætninger.
Barnet skal klædes på til flere forskellige ting, som de vil møde i fremtiden. Det skal kunne håndtere nederlag, udskyde behov, finde alternative muligheder, møde og tackle det ubehagelige mv. Det er centralt, at barnet møder jeg støtte og at institutionen er en tryg ramme for barnet at møde udfordringer i.
PSJ går et vigtigt ærinde i dette afsnit,
da han påpeger, at udviklingen af robusthed ikke kan standardiseres og det faktum åbner op for et dilemma, nemlig at tilgodese barnets individuelle behov samtidig med, at institutionens normer tilgodeses. Hvert barn har sin egen robusthed!
Samlet vurdering
Min vurdering af bogen som fagperson er, at den giver et interessant, nuanceret og brugbart indblik
i fænomenet robusthed. Bogens opbygning i dele er meget brugbar og bidrager til at give et overblik over fænomenet og de afledte problemstillinger. Hvert afsnit indledes med 3--4 "pinde", som fortæller lidt faktuelt om det kommende afsnit -
en godt smagsprøve på afsnittet.
I mit eget arbejdsliv, arbejder jeg med voksne. Bogen er, efter titlen at dømme, møntet på børn,
men jeg får for det første et brugbart overblik over, hvad robusthed er og også et indblik i, hvordan fænomenet kan ses og hvordan kan tænke, når der skal interveneres.
Bogen er let læselig, idet sproget er tilgængeligt. En forudgående psykologisk viden er en fordel, men ikke påkrævet.
PSJ kommer vidt omkring fænomenet -
dette i sig selv. Bogens afsnit kan læses hver for sig, men jeg syntes det var interessant at få fænomenet robusthed gennemgået efter PSJ's disponering.
Bogen henvender sig til studerende indenfor det psykologiske/pædagogiske område.
Den kan bestemt anbefales - også til læsere som blot har en interesse i, hvad robusthed er og hvordan det kan betragtes/har været betragtet.
Meget interessant læsning - derfor fem stjerner ud af seks.
|
|
|
|
