|
|
Debat: Findes der VIDENSKABELIGE
SANDHEDER?
Af
Troels Wolf,
cand.scient. et art.,
lektor i biologi, retorik og idræt.
Publiceret den 21. december 2016.
© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
VIDENSKAB:
Det er blevet populært at hævde at der ikke findes videnskabelige sandheder. Alt er til diskussion.
Også eksperternes udsagn, det vil i praksis sige de fagprofessionelles udsagn.
I debatter på nettet på facebook og andre sociale medier er det en almindelig opfattelse, at eksperterne
jo siger så meget forskellig -
og så kan det ene vel være lig så sandt som det andet.
I dette indlæg går biolog og retoriker Troels Wolf i rette med denne trend og gør sig hardcore til
talsmand for, at naturvidenskabelig sandhed bestemt findes og må anerkendes.
Vi har - forgæves - forsøgt at indhente/ inkludere en kommentar fra
Hans Hauge.
I DEBATTER
på nettet - på facebook og andre sociale medier -
er det en almindelig opfattelse, at eksperterne jo siger så meget forskellig -
og så kan det ene vel være lig så sandt som det andet.
"Almindelige" menneskers opfattelse bakkes overraskende nok også af og til op af visse forskere.
Eksempelvis skrev Hans Hauge, lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur, Nordisk Sprog og Litteratur på århus Universitet,
følgende
i forbindelse med debatten om landbrugspakken (Berlingske, 27/2 2016):
"Politikerne tror på videnskaben. De har ikke opdaget, at videnskaben for længst er blevet sekulariseret.
Der findes ikke en videnskabelig sandhed - slet ikke om randzoner".
Det har Hans Hauge absolut ikke ret i!
Kæmpe videnskabelig bommert
Hans Hauge er tilhænger af en konstruktivistisk forståelse af videnskab og sandhed.
Denne forståelse er måske nok gældende for visse humanistiske videnskabsgrene, som er fortolkende.
Men det er en bommert af dimensioner at hævde, at konstruktivisme også gælder indenfor naturvidenskab.
Naturvidenskaben handler faktisk om at finde ud af naturvidenskabelige sandheder.
Og det er sandheder, der er gældende, uanset hvor i verden du befinder dig,
og uanset hvilken holdning du har.
Inden for naturvidenskab afdækkes hele tiden sandheder, og når der er fundet bestemte sandheder om naturen,
kan disse sandheder bruges som udgangspunkt for at blive endnu klogere på naturen - på at finde nye naturvidenskabelige sandheder.
"Sandheden" skal den ikke tages med et gran salt?
Når mange mennesker har den opfattelse at også naturvidenskabelige sandheder
skal tages med et gran salt - er det nok fordi de oplever så mange forskere der er uenige med andre forskere om dette
og hint. Og så konkluderer de, ligesom Hans Hauge, at naturvidenskaben nok er noget med at have forskellige holdninger.
Men uenigheden afspejler blot det forhold at naturvidenskabelig forskning er en proces -
og undervejs er der mange forskellige hypoteser der afprøves, inden man når frem til en
naturvidenskabelig sandhed. Og der arbejdes kontant på at falsificere hypoteser, indtil man
står tilbage med en teori er så underbygget, at man kan tale om en naturvidenskabelig sandhed.
Det tager naturligvis mange år og mange undersøgelser foretaget af forskere over hele verden, før man når frem til
en naturvidenskabelig sandhed. (Det tog fx 10 år at finde ud af at AIDS skyldes en virus, der angriber immunsystemets T-celler).
Men når man har noget jeg vil tillade mig at kalde en naturvidenskabelig sandhed, så betyder det ikke at forskningen
slutter ved denne sandhed. For der kan findes nye nuancer med udgangspunkt i denne nyopdagede sandhed.
* * *
Naturvidenskabelige sandheder er fundamentet for ny forskning
Naturvidenskabens vinder hele tiden nyt terræn, netop fordi de sandheder man har fundet hele tiden kan bruges som fundament
til at finde nye sandheder.
Naturvidenskab går ikke baglæns. Det som er afdækket ved naturvidenskabelige metoder står til troende, og det kan der bygges videre på.
Det er som med udviklingen indenfor computere. Computere bliver aldrig dårligere -
men tværtimod i accelererende tempo bedre og bedre og kan mere og mere. Det er faktisk det helt fantastiske ved natuvidenskabelig viden
- at den hurtigt kan deles af andre forskere. Den lægges åben frem og kan efterprøves.
Og hvis hypoteserne holder til andre forskeres afprøvning, kan disse naturvidenskabelige
sandheder bruges til at komme frem til ny viden.
Sandheder i fysik
Efter disse teoretiske overvejelser er det oplagt at se på nogle konkrete eksempler.
Og de er bestemt ikke svære at finde. Lad os starte med en sandhed, der i dag er banal, men som absolut
ikke var det for nogle hundrede år siden: Det er en naturvidenskabelig sandhed at jorden er rund. Det kan man jo ikke i dag
have andre holdninger til -
uden at blive betragtet som en komplet idiot. Desuden er det en kendsgerning at jorden
sammen med solsystemets andre planeter er i kredsløb omkring solen.
Denne viden sammen med Newtons love var jo basis for, at man kunne lande et menneske på månen.
Hvis den ene ligning kunne være lige så rigtig som den anden, ville eksperimentet med at lande en mand på Månen jo afsløre,
hvem der havde fat på den naturvidenskabelige sandhed, og hvem der ikke havde
- og det på en dramatisk måde:
Havde man anvendt forkerte/usande ligninger var raketten nemlig røget videre ud i verdensrummet
i stedet for at lande på Månen!
Sandheder indenfor biologi og kemi
Også indenfor biologien står eksemplerne i kø. Opdagelsen af celler, gener, dna, insulin, virus, bakterier,
vaccine, penicillin, sædceller, neuroner, kapillærer, testosteron, epo, enzymer, hormoner, neurotransmitterstoffer osv.
Det er naturvidenskabelige sandheder. Og kendskabet til dem er jo bagrund for at lægerne kan redde menneskeliv.
Diabetes type 1 skyldes, at bugspytkirlten ikke kan danne insulin -
og mennesker med denne sygdom overlever kun ved tilførsel af insulin. Basta!
Det er ikke noget, man kan have forskellige holdninger til. Prøv at fratage dem medicinen. Så dør de!
Indenfor kemi er kendskabet til molekylernes sammensætning gode eksempler på naturvidenskabelige sandheder.
Vand består af to hydrogenatomer der er knyttet sammen med et iltatom. Basta! Det gælder i Danmark,
i Arabien og i Rusland - og det gælder, uanset om man er socialist eller kapitalist.
Landbrug og kvælstof
Når det handler om kvælstof, så er det jo et grundstof der findes i naturen i mange forbindelser.
Men som alle andre atomer så er kvælstoffet underlagt en naturvidenskabelig sandhed: atomer forsvinder ikke.
Hvis man i naturen følger 100 kvælstofatomer, dag 1, dag 2, dag 3 og et år senere. Ja så forsvinder de altså ikke.
Men det kan genfindes forskellige steder i naturen. Nogle er måske endt i planters proteiner, nogle findes i luftens ammoniak,
andre findes som nitrat i vandet.
Derfor er det ikke rigtigt, når Hans Hauge skriver, at der ikke findes en videnskabelig sandhed om randzoner.
Jo der findes en videnskabelig sandhed om randzonernes effekt på kvælstofbalancen.
Der er kvælstof der tilføres randzonen, der er kvælstof der bindes i randzonen, og der er kvælstof,
der forlader randzonen. Men beregningerne af det er sikkert meget komplicerede -
og resultaterne vil afhænge af mange ting som jordbund, klima, drænrør osv.
Men de afhænger da ikke af hvilken holdning man har!
Det er muligt at beregne og måle sig frem med naturvidenskabelige metoder.
For også for denne problematik gælder den naturvidenskabelige sandhed: kvælstofatomerne forsvinder ikke. Forskerne
har i mange år arbejdet med at computermodellering af kvælstoffets kredsløb. Og som med al
anden naturvidenskab bliver modellerne bedre og bedre, fordi der hele tiden indhøstes ny viden. Hvor langt man er
nået i denne forskning og med hvilken grad af sikkerhed man kan nå frem til de konkrete tal skal jeg dog ikke gøre mig klog på.
Men sandheden findes og den kan afdækkes med naturvidenskabelige metoder.
Videnskabsteori-fejlopfattelsen er livsfarlig
Hans Hauge forplumrer tingene ved at hævde, at der ikke findes sandheder.
Han anklager andre for ikke at have forstand på videnskabsteori, men har tilsyneladende ikke forstået den selv
- i al fald ikke, når det handler om naturvidenskab.
Dette citat fra fysikprofessor i videnskabsteori
ved århus Universitet, Helge Kragh sammenfatter mine argumenter på en god måde: "Disse ideer [kontruktivismen] ændrer ikke på,
at vi har viden om naturen, der må betegnes som sand eller i det mindste tilnærmelsesvis sand."
BEMÆRK: Vi har - forgæves - forsøgt at indhente/inkludere en kommentar fra
Hans Hauge.
* * *
KILDER
Lille Eva og de syv store forskere af Hans Hauge, BERLINGSKE,
lørdag, den 27. feb. 2016 - LÆS ARTIKLEN.
SANDHED af Helge Kragh. Nummer 18 i serien TÆNKEPAUSER, Aarhus Universitetspresse, 2014.
* * *
 BESTIL.
MERE OM ARTIKLENS FORFATTER
Troels Wolf er lektor i biologi, retorik og idræt ved Solrød Gymnasium.
For nogen tid siden udgav han den anmelderroste bog Husk hjernen!, afbilledet her ovenover. Den kan bestilles ved at klikke på billedet.
|
|
|
|
