Foråret har paraderne nede. Vognen bumler derudaf. Vi bliver overhalet af en ivrig motionist og passerer på vejen en af de faste beboere i Dyrehaven: en fed rød kat der kæmper sig gennem skovbunden. Ruten går forbi Douschbad Mose med de slanke elletræer, der ynder at stå med rødderne i mosevandet.

Det specielle navn menes at stamme fra kuranstalten, hvor der blev hentet mudder herfra til de mange behandlinger, man som gæst kunne få, heriblandt et douschbad; et mudderbad efterfulgt af et brusebad til at skylle mudderet af med (...)

I skumringen, når det damper fra enge og moser, så brygger mosekonen, og ellepigerne danser i dampen. Forfra er ellepigerne smukke, men bagfra er de hule i rygggen som elletrunten. Ellefolket kunne forhekse eller fortrylle mennesker, der gik gennem mosen ved nattetide.

Mellem træerne ses et af Dyrehavens fem vildthue, det er Douschbads Vildthus, der som det eneste af husene har et tag af røde vingetegl, men som dog i udformningen ligner de andre huse. Længere oppe af [skulle det ikke være ad?] vejen passerer vi Schimmelmans Vildthus, der er opkaldt efter hofjægermester grev Schimmelman. De tre resterende er Eremitagevildthuset, Tøjrslags Vildthus og vildthuset i Christian den 9.s Hegn.