HOME || TIDLIGERE ARTIKLER || SUPPORT || ABOUT

       Litteratur || Engelsk || Fransk/italiensk || Lingvistik || INTERVIEW
       Psykologi || Historie/samf/arkitektur || Film/teater/musik/udstillinger



Anmeldelse: NYTTIG og veldisponeret bog om adfærd, trends og motivation af SVEND BRINKMANN


Af Jesper Sørensen,
folkeskolelærer samt
erhvervs- og uddannelsesvejleder, PD

Publiceret 9. december 2016.


© COPYRIGHT: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.


  • SVEND BRINKMANN:
  • "Ståsteder - 10 gamle ideer til en ny verden".
  • Forlag: GYLDENDAL BUSINESS.
  • Fås også som e-bog og lydbog.
  • Sideantal: 200. Hæftet. Pris: 250 kroner. KAN KØBES HER.

    PSYKOLOGI: Svend Brinkmann har forfattet en veldisponeret bog, som graver nogle spadestik ned og analyserer baggrunden for, at vi beskæftiger os med dette og hint. Altså menneskelig motivation. Brinkmann bruger i bogens begyndelse en del plads på, at forklare og problematiser fænomenet instrumentalisering. Hvad karakteriserer fænomenet og hvilke problemer og dilemmaer afleder det? Instrumentalisering er bogens omdrejningspunkt, og Svend Brinkmann søger at opklare dette mysterium: Hvorfor gør vi, som vi gør, og hvorfor tænker vi, som vi tænker? Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jesper Sørensen, anmelder Professor Brinkmanns ny bog.


    FOKUS LIGGER som nævnt på menneskers gøren og laden. Vores adfærd kan tænkes på mange måder, og der kan ligge forskellige motiver til grund for, at vi handler, som vi gør.

    Eksempelvis stiller Brinkmann sig kritisk over for en vending, som ofte bruges i det politiske system: "Vi skal have mest sundhed for pengene". Afvejningen af og diskussionen om, hvad der kunne være det gode sundhedsvæsen skal tilbyde og hvad god sundhed er, fortoner sig ud i uvisheden.

    Den gode sundhed er ikke længere målet. Derved bliver midlerne sat over selve målet. Kort sagt er det Brinkmanns tese, at der i for høj grad ligger der en nyttetænkning bag for mange af vores egne og samfundets aktiviteter. Nydelsestænkning er blevet trængt i baggrunden.

    I bogens indledning nævner Brinkmann et sted det, som kunne ligne bogens overordnede mål:
    Denne bog forsøger at rehabilitere filosofien som en livsform, der kan hjælpe os til at besinde på det meningsfulde liv.
    Efter den grundige indledning, tager Brinkmann fat på de 10 Ståsteder; og hvert ståsted har sit eget kapitel. Hvert af disse indledes med et citat fra en filosof. Brinkmann citerer 10 forskellige filosoffer.

    Ståstederne er: Det gode, Værdigheden, Løftet, Selvet, Sandheden, Ansvaret, Kærligheden, Tilgivelsen, Friheden og afslutningsvis Døden. Det kan imidlertid diskuteres, hvorvidt døden er et ståsted; for er det ikke mere et livsvilkår?


    * * *



    * * *


    DET ER IKKE et krav at have forhåndskendskab til de 10 filosoffer ej heller at have dybere viden og indsigt i filosofi - det er en fordel, men ikke en nødvendighed. Bogen kan ikke betragtes, som en gennemgang af "centrale filosoffer". Der sker i de fleste kapitler det, at de holdes op imod andre filosoffer - derved bliver den citerede filosofs udgangspunkt diskuteret i forhold til andre filosoffers anskuelse.

    Jeg vil citere den problematisering, som afsnittet om Friheden indledes med. Afsnittet indledes med et citat af Albert Camus: "Friheden udgøres ikke primært af privilegier, men af pligter". Dette er fra Om instrumentalisering af friheden. Heri skriver Svend Brinkmann.
    Spørgsmålet er så, hvordan det står til med betingelserne for friheden i dag? Vi er i hvert fald umiddelbart gode til at beskytte den negative frihed. Vi hylder individets ret til at gøre, hvad det vil (så længe det ikke går ud over andre), og vi fordømmer de forhindringer, der kan blive lagt i vejen for individets realisering af egne ønsker og mål.

    Dette er efter min mening helt uberettiget, men måske kun den halve sandhed om friheden. Hvis den positive udgave af friheden også er væsentlig, må vi ligeledes huske at beskytte de fællesskaber, hvori menneskers evne til selv mestring kan kultiveres. Et traditionelt begreb for dette er dannelse.
    Det citerede afsnit er et godt eksempel på, at Brinkmann for sat perspektiv og retning på, hvad et begreb som frihed rummer, samt hvilke refleksioner man kan foretage, hvis ståstedet frihed ikke skal falde i instrumentaliserings grøft. Dette er et af mange eksempler på, hvordan de behandlede ståsteder bredes ud og diskuteres.

    Bogen ligger i fin forlængelse af Stå fast, hvor Brinkmann diskuterede selvhjælpspsykologien og den tidstendens, som denne fører med sig i form af coaching og positiv psykologi.

    Ståsteder indbyder til, at vi skal frisætte os selv i forhold til, at alt skal have en nytteværdi - vi skal give os selv fri til at gøre noget, blot fordi vi har lyst til det og blot for at gøre det. Der behøver ikke være en masse "sidegevinster" forbundet med vores aktiviteter.

    Jeg kan klart anbefale, at man læser bogen. Dels giver den nogle spændende vinkler på livet, dels fremmer den læserens refleksion og endelig giver den et brush up på nogle livsforhold og livsanskuelser, som aldrig bliver irrelevante, og som vi aldrig kan blive kloge nok på.