|
|
Anmeldelse:
Med demokraten NASER KHADER i Oplysningens tjeneste
Af
Flemming André Philip Ravn,
lektor, tredobblet cand.mag,
herunder kandidat i Middle East Studies.
Publiceret den 8. december 2016.
© COPYRIGHT: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
NASER KHADER:
"Hanan Syrien - Mit møde med en stærk kvinde fra mit fødeland".
Deltagende i projektet: Hanan Aldaher og Birgitte Wulff.
Forlag: PEOPLE'S PRESS. Udgivet efterår 2016
Indbundet, 238 sider. Pris: 249,95 kr.
BUY HERE / Kan købes her.
DANMARK/MELLEMØSTEN:
Hanan - Syrien er Naser Khaders personlige fortælling om mødet med Hanan Al-Daher.
Der kommer mange flygtninge til Danmark, som alle har en holdning til danskerne og vores værdier.
Omvendt har vi også en holdning til flygtningene - og ikke mindst og ganske berettiget har vi en holdning
til,
hvor mange fremmede, vi mener, vi kan rumme i vores lille land.
Khaders fine portrætbog handler om, hvordan en syrisk kvinde bliver dansk.
Ikke fordi det er bedst at være dansk, men fordi det er godt at integrere sig i det samfund, man kommer til.
Et synspunkt Naser Khader har forfægtet i mange år.
Bogen tillader læserne at opleve borgerkrigen i Syrien og få en oplevelse af
et menneske bag tragedien og hendes oplevelser.
Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn,
anmelder bogen her.
UTÆNKELIGE LEVEVILKÅR
I visse lande er levevilkårene og kønsrollerne så groteske, at det på
moderne danskere kan virke helt utænkeligt - og urimeligt - at et land kan være indrettet på så
primitiv og bestialsk vis.
Det er noget af det, som Naser
Khader ønsker at gøre op med i sin nye bog Hanan Syrien.
Oplysningstiden og de mest basale menneskerettigheder er kapitler af verdenshistorien, som er gået visse lande forbi.
Som læser må man virkelig undre sig og overveje, om det virkeligt kan være sandt.
Naser Khader, der selv er født i Syrien (han er halvt syrer, halvt palæstinenser),
sætter fokus på ofte tabuiserede emner som vold i arabiske hjem;
ineffektiv statsforvaltning på nær regimets vold mod statsborgerne (fx er de mange efterretningstjenester
i Syriens paranoide, socialistiske diktatur sat op af og designet af Stasi i en tid, hvor DDR-diktaturet fandtes);
den udbredte kvindeundertrykkelse;
korruption samt den syriske borgerkrigs oprindelse og blodige rasen.
Bogen er bevægende, horisontudvidende og lærerig for danske læsere, der måske aldrig har hørt om
eller besøgt lande uden menneskerettigheder eller retssikkerhed.
Hvis man anskuer det historisk, må man her slås af forundring over,
hvordan det er gået tilbage for et land og en region beliggende
i et område, som ellers
har stolte traditioner for civilisation samt nogen form for humanitet, hvis man kigger på assyrerne, babylonierne og
aramæernes riger for 3-4.000 år siden - og med Damaskus som én af Verdens ældste hovedstæder.
En kvindes gejst
Bogen følger den 36-årige Hanan Al-Dahers livsforløb, krydret med Khaders egne oplevelser og kommentarer.
Bogens hovedperson rejste i 2014 over grænsen til Danmark og bosatte sig i Vejle.
Nu har hun lagt både tørklæde og religion bag sig, måske i et
oprør mod de traditionelle kønsrollemønstre, der præger hendes hjemland.
Hendes historie vidner om mod og gejst og en utrættelig kamp for at opnå, hvad de fleste danskere tager for givet:
at få en uddannelse (for en kvinde) og blive gift med den, hun elsker (frem for eksempelvis arrangeret ægteskab og æresdrab).
På denne måde er bogen en kvindesagsbog, som det kan være godt for både mænd og kvinder at få forstand af.
Historien om Hanan Aldaher er krydsklippet med Naser Khaders tanker og viden om den arabiske verden,
og den er fortalt i et
lettilgængeligt og velformuleret sprog.
Høj etos
Khaders etos (troværdighed) er høj, da han har et indgående og ærligt kendskab til de ting, han skriver om - også
selv om det måske, eller rettere: mærkeligt nok, ikke altid er populært at sige de ting, som han siger.
Følgende er citater fra bogen:
Hanan kunne også fortælle om en 16-årig pige fra hendes hjemby, som var blevet voldtaget af en mand sidst i tyverne.
Da forældrene fandt ud af, hvad der var sket, gik de ikke straks til politiet, som ellers
ville have været det mest nærliggende. De opsøgte derimod voldtægtsmandens familie og tiggede og
bad ham om at gifte sig med hende. De var mere optaget af deres omdømme, og hvad naboerne sagde om dem og deres
ære,
end de var af at beskytte deres datter, selv om de vidste, at hun var det uskyldige offer for en forbrydelse.
"Kan du forestille dig nogen større straf end at blive gift med den mand, der har voldtaget dig?" spurgte Hanan vredt (...)
Samfundsnormer fra Oldtiden
Det handler om ære og skam, som ikke kun er knyttet til den enkelte kvinde, men er kollektive begreber i samfundet.
Det gælder hele familien, og i centrum for denne anskuelse er kvindens seksualitet, som skal tøjles, hvis der ikke skal
opstå kaos i samfundet, forklarer Naser Khader. Generelt er synet,
at kvindens plads er i hjemmet, mens det offentlige rum ifølge Khader
alene ejes af, og tilkommer, manden.
Forhold som social kontrol (jfr. Sartres "l'enfer c'est les autres"), vold og kvindeundertrykkelse opstår af disse forhold.
Ofte kan kvinder ikke færdes i det offentlige rum uden at blive fulgt at en mandlig anstandsperson.
Naser Khader fortæller dette om uligheden mellem kønnene i visse arabiske samfund:
(...) og selv om reglerne er ens for begge køn, virker de til fordel for mændene.
Det er altid kvinden, der blive straffet for en forseelse.
Jeg har hørt om masser af kvinder, der er blevet stenet, fordi de har været deres mand utro.
Men jeg har aldrig hørt om en mand, der er blevet stenet, fordi han har været utro mod sin kone.
Ud over manglende lighed mellem mænd og kvinder er korruption i Syrien meget udbredt.
Korruption findes bl.a. i uddannelsessystemet.
Naser Khader forklarer:
Jeg flyttede til Danmark som 11-årig og har ikke selv læst på universitetet i Syrien.
Men jeg ved to ting om uddannelses-
systemet i mit tidligere hjemland:
Fagligheden er ikke ret høj, korruptionen er udbredt, og det kan derfor ganske enkelt være svært
at stole på kvaliteten af de eksamensbeviser, kandidaterne stolt viser frem (...)
Hvis en studerende fra Syrien ønsker at studere videre på et universitet i Vesten, kan
det være svært at vide, om han faktisk har fulgt undervisningen, eller om han
slet og ret hat købt sig til fine eksamenspapirer uden nogensinde at have sat sine ben i et auditorium.
Det system kender Hanan udmærket.
Et Oplysningsprojet?
Alt i alt må man
forestille sig, at Naser Khaders arbejde sker i Oplysningens og demokratiets tjeneste.
Man kan sige, at hvad der foregår i fremmede lande ikke behøver være danskernes umiddelbare hovedpine.
Folkeslag og lande må indrette sig, som de vil.
På den anden side bliver det dansk anliggende med de senere års immigration af mennesker
med fremmedartede normer og kvindeundertrykkende idéer.
Khaders fine portrætbog handler om, hvordan en syrisk kvinde bliver dansk.
Ikke fordi det er bedst at være dansk, men fordi det er godt at integrere sig i det samfund, man kommer til.
Et synspunkt som Naser Khader som konservativ folketingsmand har forfægtet i mange år.
Bogen tillader læserne at opleve borgerkrigen i Syrien og få en oplevelse af
et menneske bag tragedien og hendes oplevelser - og hendes kamp for at ryste oldtidsnormer af sig og leve et
ligeværdigt liv som menneske og ikke mindst som kvinde i et senmoderne, højteknologisk samfund som Danmark.
På denne måde er bogen lærerig, ikke mindst for danskere, der tager de allermest
basale menneskerettigheder for givet.
|
|
|
|
