HOME || TIDLIGERE ARTIKLER || SUPPORT || ABOUT

       Litteratur || Engelsk || Fransk/italiensk || Lingvistik || INTERVIEW
       Psykologi || Historie/samf/arkitektur || Film/teater/musik/udstillinger



Reportage: Tekst og billeder fra lørdag på BOGFORUM 2016 i Bella Center


Tekst og foto af
Flemming André Philip Ravn,
lektor, tredobblet cand.mag.
Publiceret den 13. november 2016.


© COPYRIGHT: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.



DANSK/LITTERATUR: Den store københavnske bogmesse afholdes 11. - 13. november i Bella Center i København. I år er et 25. gang, at Bogforum afholdes. Tidsskriftet Epsilon var med alle dagene. Denne artikel indeholder indtryk i form at tekst og billeder fra lørdagens Bogforum. Det er et kæmpearrangement, som publikum elsker og strømmer til de mange stande med et kæmpeudvalg af bøger, forfattermøder samt litterære arrangementer. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, formidler sine indtryk her.


UDSTILLINGSHALLERNE er fulde af mennesker, da jeg ankommer lørdag før middag. Man må kante sig frem på hovedvejene. Med hensyn til "infrastruktur" er bogmessen bygget op på en vellykke og overskuelig måde.

Årets bogmesse i Bella Center, Bogforum, er også i år noget af et tilløbsstykke. Nogle vil endog sige "gedemarked", fordi der er så mang mennesker, hvoraf mange gerne vil det se og opleve det samme - på samme tid. Caféerne med de dyre prise er fyldte til bristepunktet, men det lykkes os at skaffe bord og stole nok til vores selskab bestående af seks personer.

Generelt set er der heldigvis meget mere plads - og luft - på Bogforum i Bella Center, end da arrangementet blev holdt i Forum på Frederiksberg.

Umiddelbart synes vi at lørdagens program er lidt tam i forhold til de helt store navne - og i forhold til sidste år. Dog skal de sige, at Bogforum afholder cirka 1000 litterære arrangementer over de tre dage, som messen forløber over. Sagen er blot, at mange af disse arrangementer tager udgangspunkt i ukendte, eller forholdsvis ukendte, forfattere.

Det gør ikke noget, når blot der også er store navne - og meget gerne store internationale navne. Denne lørdag er den eneste sådan, som jeg har opdaget, den svenske krimiforfatter, Jan Guillou. Måske er der flere? Jo, der er også den amerikanske ambassadør, Rufus Gifford, og hans ægtefælle, dyrlægen Stephen DeVincent. De blive interviewet af tv-journalisten Mikkel Kryger om deres bog, der handler om (amerikanske) madretter, de holder af at spise.

Rufus Gifford betoner, at forholdet mellem Danmark og Amerika ikke kun foregår på diplomatisk og officielt niveau, "but from ordinary people to ordinary people" - det er dagligdagens møder mellem almindelige amerikanere og danskere, som kan give en værdifuld udveksling. Gifford har i sin tid i Danmark gjort meget for at bringe danskere og amerikanere tættere på hinanden i kraft af en ny diplomatisk stil ' og de populære tv-udsendelser på DR3.

I USA er ambassadører politisk udnævnte, og Giffords embedsperiode i Danmark udløber i januar, når den nye præsident tiltræder. Rufus Gifford siger under interviewet, at det sagtens kan tænkes, at de forbliver i Danmark på egen hånd også efter, at han ikke er ambassadør længere.

* * *



















* * *


JEG VILLE GERNE have set og hørt Samuel Rachlin gøre nedslag i Den kolde Krig på Kristeligt Dagblads Forlags stand, men der var fuldt hus og mere til, så det var ikke muligt at tilkæmpe sig et plads inden for hørevidde. Man må håbe, at de udvider deres (dog på ingen måde lille) stand til næste år.

Der er sædvanen tro mange stande. Store og små stande præsenterer store og små forlag. Også den slags forlag, hvor "almindelige" mennesker (dvs. ikke forfattere, der skal leve af det) kan udgive bøger. På nogle stande kan man tale med forfattere. Generelt kan man købe bøger, tegneserier, hæfter, plakater en masse - og som noget nyt i år, var Bogforum udvidet med en stor afdeling kun for børn og børnelitteratur.

Alle de større og kendte forlag - både inden for skønlitteratur og faglitteratur - er til stede: Gyldendal, Gad, Politiken, Hans Reitzel, People's Press, Rosinante, Aarhus Universitetsforlag, Mellemgaard, KLIM og Modtryk for blot at nævne nogle få.

Også den store boghandel Arnold Busck er til stede med en fin og betydelig stand. Det er dér, jeg ser og oplever tv-journalisten Ulla Therkelsen. Forinden har jeg fået en god snak med universi- tetslektor, forfatter og debattøren Kasper Støvring samt hilst på tidligere Aarhus-biskop, Kjeld Holm.

På Arnold Buscks stand kan man denne lørdag også træffe den super- sælgende krimiforfatter, Jussi Adler Olsen. Andre kendte danske forfattere er til stede så som Leif Davidsen, Flemming Rose, Robert Zola Christensen, Merete Pryds Helle, Erling Jepsen, Svend Åge Madsen og Sara Blædel med flere.

* * *































* * *


Magasinet RÆSON er tilstede på bogmessen sammen med tv-journalisten Clemens Kjærgaard. Og på Forlaget Mellemgaards stand fik vi en god snak med de to forfattere, Kim Basse og iransk-fødte Nooshin Kazemian.

Vi talte også med marketingskoordinator fra FADLs Forlag, Lasse Møller Jakobsen Det er sædvanligvis et forlag, der udgiver titler inden for medicin og psykologi-psykiatri, men i det senere år er forlaget begyndt at satse på flot grafisk designede bogudgivelser inden for madopskrifter og sund ernæring, fortæller han.

Alt i alt en god dag på Bogforum. De mange indtryk gør, at man bliver træt, så man sover godt, når man kommer hjem.

* * *