|
|
Interview:
Journalist og radiovært MONICA KROG-MEYER om karrieren, Livet og hendes forhold til det franske sprog og
fransk kultur
Af
Flemming André Philip Ravn,
lektor, dobblet cand.mag. og M.A.
Publiceret den 1. august 2016.
© COPYRIGHT: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
FRANSK/KULTUR:
Monica Krog-Meyer har studeret en kandidatgrad i fransk på Københavns Universitet.
Hun fik arbejde på DR, allerede mens hun læste. Det var et godt studiejob: Hun var speaker
om morgenen inden kl. 9 og igen fra kl. 16. Dermed kunne hun studere og gå på uni
midt på dagen. Monica
Krog-Meyer har arbejdet på DR i en menneskealder og lavet mange slags udsendelser.
Hun er aktuelt på den digitale kanal P5 (som kan høres på mobilen, DAB+, kabel-tv og podcastes
over computeren) med programmet
Monicas mødested. Det sendes hver søndag kl. 14-16.
Endvidere er hun aktiv som skribent på
internetmagasinet POV (Point of View International).
Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn,
har interviewet Monica Krog-Meyer.
RAVN: Læser du noget spændende for tiden?
MONICA KROG-MEYER:
Ja, det gør jeg faktisk. Kristina Stoltz. Jeg kender hende ikke ret meget.
Hvad hedder romanen nu? Jo, den hedder Som om. Den er god.
Jeg læser den, fordi jeg fik den i hånden som anmeldereksemplar.
Jeg tog den med på ferie i Sverige her i sidste uge. Den er knugende. Knugende, fordi den handler om en ung kvinde, Fanny. Bogen er en
kombination af kvindens beskrivelse af sin barndom med faren på Christians-
havn (faren var flipper, han glemte hende, røg hash og
hun skulle hente ham på værtshuse osv.). Og nu er hun selv i parforhold og har to børn.
Det knirker. Det går ikke rigtigt.
Familien er i opbrud. Der er sket noget med Fannys ene øje. Hun er blevet
bælgøjet.
Der er sket noget. Man fornemmer, at det er noget psykisk...
Det er fiktion, men faktuelt beskrevet. Direkte og skåret ind til benet.
Kristina Stoltz
er eminent til at beskrive den slags menneskelige relationer, hvor man har en dagsorden, hvor folk siger noget andet end de gør/mener, og
hvor det bliver afsøret. Det er det
mærkelige spil der kan være mellem mennesker, der er meget tætte. Manipulation.
Fanny er en meget såret person på grund af sin opvækst. Man tænker som læser: Shit, hun har fundet én, der ligner faren!.
Jeg er spændt på slutningen, for det må ramle det her forhold.
* * *
RAVN:
Læser du helst skønlitteratur eller faglitteratur?
MONICA KROG-MEYER:
Jeg læser mest det, som jeg får i hænderne, og som jeg måske kan bruge til radio.
Og indimellem går jeg efter noget, jeg får lyst til at læse, f.eks. skønlitteratur.
Jeg kan ikke læse megen faglitteratur ad gangen. Det bliver for kedeligt.
Jeg vil gerne tages med på en rejse, altså en fiktiv rejse, f.eks. en krimi, sådan at jeg får udfordret hjernen
af noget, som stimulerer fantasien.
Jeg kan ikke selv skrive skønlitteratur, for jeg er en faktuel person -
men jeg er meget betaget af dialoger, hvor skøn-
litterære forfattere kan lægge karaktererne velvalgte udsagn i munden.
Og hvor det er troværdigt i forhold til miljøet osv. Hvis det er god skønlitteratur, kan man få sagt vældig meget
med dialogerne, når replikkerne er velvalgte, og alting passer og går op i en større helhed. Når det er bearbejdet godt.
Så giver det mening. Man forstår som læser, at der er en mening med, hvad de siger.
* * *
* * *
* * *
RAVN: For tiden laver du P5. Kan du fortælle noget om det?
MONICA KROG-MEYER:
Jeps. Jeg arbejder på den digitale kanal, som hedder P5.
Om søndagen mellem 14 og 16 er jeg vært på et program, som hedder
Monicas mødested.
Jeg må fuldstændigt selv bestemme, hvad jeg putter i programmet. Jeg er i øvrigt freelancer.
Jeg holdt op med at være fastansat sidste år. Så nu arbejder jeg to dage om ugen og laver dette program.
Programmet er alsidigt. Som hovedregel har jeg en gæst,
diskuterer spændende udsagn og citater, som jeg eventuelt har fundet på Facebook eller i pressen.
Jeg skriver en 3-minutters klumme om et aktuelt emne til programmet. Og så er der en masse musik.
Jeg får en liste udleveret med musikforslag, men jeg kan også selv vælge musik, som passer
til
kanalens musikprofil, som er musik fra de sidste syv årtier, alså cirka fra krigen og frem, eksempelvis hits og
populærmusik. Ikke heavy rock og ikke så meget dansktop. Men en del beat og rock.
Jeg spiller også gerne fransk musik, måske har jeg et tema med tre sange af France Gall eller en
anden fransk musiker. Og naturligvis også ikke-franske sangere.
* * *
RAVN: Hører du selv radio derhjemme?
MONICA KROG-MEYER:
Ja, indimellem. Jeg synes, der er hyggeligt at lytte til radio, når jeg står i køkkenet, når jeg står og
laver mad, eller hvis jeg maler vægge og andre praktiske ting.
Jeg holder også af at se tv, men man skal være god til at vælge det tv, man gerne vil se.
Nogle gange vil jeg også bare læse en bog.
RAVN: Du har lavet mange programmer gennem år og dag. Hvad husker du bl.a. fra din karriere?
MONICA KROG-MEYER:
At jeg arbejdede på den fransktalende belgiske radio, RTBF, i 1977
Det var
kulturudveksling på et meget fint niveau.
Sammen med en fransktalende belgier lavede jeg et program hver formiddag i fjorten dag.
Det handlede om Danmark.
Jeg fortalte om vores land, og belgieren spurgte ind til forhold herhjemme.
Det foregik naturligvis på fransk, og jeg nød at lave programmerne på fransk.
RTBF havde dét år en kvinde fra forskellige lande 14 dage ad gangen, hvor programmet gik i dybden med det
pågældende lands kultur og levevis.
Man kan sige, at i vores program sammenlignede vi forholdene i Danmark og Belgien.
Det var hyggeligt og informativt.
* * *
* * *
* * *
RAVN: Holder du af at rejse?
MONICA KROG-MEYER:
Ja. Det er vigtigt at blive "rusket", så man ikke kommer til at sidde for mageligt fast i sit dagligliv...
Det er vigtigt at komme ud og se nogle andre mennesker og andre måder at indrette sig på.
Og det er dejligt at komme ud og opleve noget smukt. Det er meget forskelligt, hvad vi går efter, min mand (Jens Ulrich) og jeg.
Det har også noget med pengene at gøre. Nogle gange har vi flere penge at rejse for end andre.
Sådan er et vel for alle mennesker.
Til oktober skal vi til Iran. Det bliver spændende.
Det er anderledes, end hvad jeg normalt ville gøre. Dels er det langt væk herfra. Og vi skal være der 14 dage i et land,
hvor jeg ikke taler sproget, hvilket generer mig voldsomt. Man kan måske stå på gaden uden at kunne
læse skiltene eller tale med lokalbefolkningen.
Nå, men vi glæder os. Iran har jo en masse smuk
kultur, smukke bygninger og kulturminder, spændende byer.
Min mand er sådan lidt: Gad vide, om vi kommer levende hjem. Jeg har det mere sådan, at jeg ikke er bekymret ét sekund.
Iran vil jo gerne have turister, så man bliver behandlet godt, har jeg hørt.
Ellers rejser jeg og vi mest på småture såsom 4 dages yoga i Sverige osv.
Jeg vil hele tiden gerne til Frankrig. Vi tog en længere tur i 2014. Vi har venner i Frankfurt.
En dejlig by. Vi gjorde stop dér nogle dage. Frankfurt er en vidunderlig by at gå på opdagelse i.
Bagefter tog vi til Paris, hvor vi også var nogle dage. Derefter kørte vi sydpå. Vi havde lejet et hus i Pyrenæerne.
Det var simpelthen en drøm. Vi var i en lille landsby næsten uden butikker. Der var bjerge og nærmest intet andet.
Vi nød at sidde på bænken ude foran huset og bare kigge på et bjerg.
Vi faldt helt ned. Det var nærmest meditativt.
Heldigvis er min husbond også glad for Frankrig, og så er han god til at tale fransk.
Det er meget rart for os begge to, at vi har Frankrig som fælles interesse.
Åh ja, nu hvor vi taler om det... Det kan vel ikke vare alt for længe, inden vi skal derned igen.
* * *
RAVN:
Hvis du skulle anbefale udlændinge at besøge tre steder i København, hvad ville det så være?
MONICA KROG-MEYER:
1) En havnerundfart, hvor nogen kan fortælle lidt om byen. Turisterne må gerne vide,
at man kan bade i det vand, altså i Københavns Havn, f.eks. ved Islands Brygge.
2) Jeg vil gerne sige Christiania, men jeg er ikke så glad for det, som foregår derude, både på den ene og den anden måde.
3) En tur i Zoologisk Have og Frederiksberg Have, hvor man se på elefanter og andre dyr.
4) Turisterne skal se noget smukt og noget, som er noget særligt for København:
Gå en tur i de små gader inde i byen, sidegader og parallelgader til Strøget, eksempelvis
Kompagnistræde, Pisserenden, Café Kys osv... Så får de en fornemmelse for, hvad København
er for en by.
* * *
RAVN:
Dyrker du motion?
MONICA KROG-MEYER:
Ja. Jeg går til en ugentlig gymnastiktime samt en ugentlig yoga-session (udtalt på engelsk).
Og så cykler på min el-cykel ud til DR-byen. Der er 13 km hver vej - men hvis det høvler ned, tager jeg toget.
* * *
Monica Krog-Meyer i samtale med sociolog Emilia van Hauen (ovenover) -
og sammen med sin mand Jens Ulrich (herunder).
* * *
RAVN:
Har du en yndlingsmadret eller to?
MONICA KROG-MEYER:
Krabber. Jeg er "krabboman". Det er det bedste jeg ved. Og hummer.
Jeg er et skaldyrsmenneske, det er der ingen tvivl om.
Plus jeg kan lide noget lækkert med grønsager:
Min stjerne er restauratør Erwin Lauterbach - kendt fra Lumskebugten med mere.
Han laver nærmest udelukkende grønt mad
som supplement til fisk og kød. Han kan få det til at smage, så englene synger.
Jeg er dog ikke spor vegetar.
* * *
RAVN:
Hvilken personlig egenskab ved dig vil du helst have, at folk husker dig for?
MONICA KROG-MEYER:
At jeg gør mig umage med det jeg laver. Jeg hader sløs. Når folk sløser eller sjusker eller siger "Det går nok".
Det kan jeg ikke ha'. Gør det nu ordentligt!
Hvis jeg bliver husket for, og folk siger, at jeg altid gør mig umage, vil jeg være glad og stolt.
* * *
RAVN:
Er du blevet rummeligere i din indstilling til Livet med årene?
MONICA KROG-MEYER:
Ja og nej. For jeg er også meget mindre tolerant over for bullshit.
Hvis der er noget, hvor folk opfører sig dårligt eller siger noget dårligt, siger jeg fra, hvor jeg tidligere ville være mere flink.
Jeg tvinger mig selv til, når der er nogen, der siger noget hadsk eller hårdt over for andre mennesker på nettet,
som er åbenlyst urimeligt, at gå i rette med dem. Jeg stiller spørgsmål ved det:
Jamen er det rigtigt? Er du klar over, hvordan det virker på dem, du taler til/om? Hvor ved du det fra? osv.
* * *
RAVN:
Hvordan kommer du videre, når Livet gør ondt?
MONICA KROG-MEYER:
Jeg bider tænderne sammen. Græder. Får det ud. Og står det igennem.
RAVN:
Hvornår har du sidst forladt din komfortzone?
MONICA KROG-MEYER:
Det er et godt spørgsmål. Det kommer jeg så meget til at gøre til oktober, når jeg skal til Iran...
Det er vistnok alt for længe siden ellers. Men jeg har ikke noget imod at bo i telt og sådan noget eller gå på festival.
Jeg elsker det.
Det er mig ikke fjernt at forlade komfortzonen. Måske på grund af alder sker det ikke så tit mere. Måske fordi jeg har prøvet alt muligt
forskelligt.
Jeg føler ikke behov for at gøre det igen.
* * *
RAVN:
Hvilken rolle spiller Frankrig og fransk sprog i dit liv?
MONICA KROG-MEYER:
En kæmperolle. Det har styret, hvad jeg har lavet i mit liv.
Det er grunden til, at jeg kom til radioen i sin tid. Jeg har været meget determineret omkring at holde fast i det,
dvs. holde sproget og
kontakten til Frankrig ved lige, så jeg har det præsent.
At bruge det franske: læse det, tale det osv.
Og jeg har haft stor glæde af at kende en anden civilisation som den franske.
Og jeg har haft glæde af at kunne sammenligne den med vores egen:
der er både mange forskelle og ligheder. Jeg elsker sproget. Har hovedfag i fransk og har også boet i Paris, da jeg var ung.
Og som tidligere nævnt har jeg lavet radioprogrammer på fransk på RTBF i Bruxelles.
* * *
RAVN:
Har du nogle franske yndlingsforfattere?
MONICA KROG-MEYER:
Guy de Maupassant - han er min yndlingsforfatter. Han er stor.
Og Boris Vian. Han var også musiker, sanger, spillede tromper,
fra Juliette Gréco-tiden, slut 50'erne og 1960'erne.
Han har lavet nogle fantastiske sange med begavede tekster og skrevet gode bøger.
Da jeg var i Paris i 1970'erne, var der én af hans bøger, der var forbudt.
Jeg fandt den nede ved Seinen og købte den.
Censuren havde forbudt den.
Den hedder J'irai cracher sur vos tombes (dansk: Jeg vil spytte på jeres gravsteder).
Den handler om hævn, om en sort fyr, som gør, hvad han kan for at bolle de hvide overklassepiger. Han vil
hævne den dårlige behandling, han føler, han har fået.
Og jeg kan også lide
Benoîte Groult, en kvindelig forfatter. Jeg har læst et par bøger af hende - hun skriver bl.a. om moderne kvindetemaer.
* * *
RAVN:
Hvad med fransk musik?
MONICA KROG-MEYER:
Jeg lærte at forstå og tale fransk ved at lytte til franske popviser.
Jeg spillede Brigitte Bardots sange på grammofonen og skrev teksten ned. Blev ved, indtil jeg havde dechiffreret ordene.
Det var rigtig god træning for ørerne.
Min bedste veninde her fra Danmark Joëlle Mogensen, tog med sin familie til Frankrig, og hun blev berømt
sanger i gruppen IL Était Une Fois. Jeg elsker gruppens sange og bliver mindet om en dejlig tid i 70'erne, og
gruppen har stadig mange fans. Ikke mindst fordi Joëlle døde alt for tidligt - som 29-årig.
Det er svært for mig at følge med i fransk musik, men gode tekster og glade popsange og rocksange, det er jeg mest til.
RAVN:
Har dine værdier ændret sig med alderen?
MONICA KROG-MEYER:
Nej, det tror jeg faktisk ikke.
RAVN:
Hvad arbejder du ellers med her for tiden ud over P5?
MONICA KROG-MEYER:
Jeg er meget glad for at skrive for internetmagasinet POV
(Point of View International; man kan besøge deres website ved at klikke på
illustrationen herunder). Vi har netop rundet det førtste halve år.
Jeg bruger meget tid på det.
POV International er et samlingssted for skribenter med internationalt udsyn og noget på hjerte.
Det er et eksempel på fremtidens medier, tænker jeg.
Interviewet foregik på Café Jorden Rundt i Charlottenlund,
den 1. august 2016 - samme dag som Radioavisen fyldte 90 år.
* * *
|
|
|
|
