|
|
Anmeldelse:
Om moderne forskning i LINGVISTIK fra Cambridge Uni Press
Af sprogforsker
Flemming André Philip Ravn,
lektor, tredobbelt cand.mag.
Publiceret den 7. juli 2016.
© COPYRIGHT: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
ROBERT J. PODESVA & DEVYANI SHARMA:
"Research Methods in Linguistics".
Forlag: CAMBRIDGE UNIVERSITY PRESS.
Udgivet 2014. Uindbundet, 540 sider.
Pris: 26,99 britiske pund, ca. 250 DKK.
Fås også som hardback og eBook.
BUY HERE / Kan købes her.
LINGVISTIK:
Det akademiske felt, lingvistik, har udviklet sig meget over de sidste 150 år.
Feltet indeholder mange subfelter, man kan specialisere sig i, eksempelvis
sociolingvistik, sammenlignende sprogforskning, fonologi osv.
Dette medfører automatisk, at fagets forskning beror på mange metoder,
samtidigt med at fagets metodologi også udvikler sig.
Cambridge University Press har for nyligt - i form af en antologi - udgivet
en interessant lærebog om hyppigt anvendte forskningsmetoder i lingvistisk.
Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, anmelder lærebogen her.
LÆREBOGEN ER SKREVET på engelsk, og den henvender sig til universitetsstuderende, fagfolk og
folk, der interesserer sig for forskningsmetoder og/eller lingvistik.
Alt i alt er lærebogen inddelt i tre større dele:
- I: Data collection.
- II: Data processing and statistic analysis.
- III: Foundations for data analysis.
Disse tre
indeholder lærebogen
22 kapitler, som er skrevet af over en snes forskellige scholars fra mange lange og
fagområder. Antologien er redigeret af to ledende, undervisende og forskende
faglingvister, nemlig Robert J. Podesva fra Stanford University, California og
Devyani Sharma fra Queen Mary University of London.
* * *
MANGE
forskningsmetoder inden for lingvistik inkluderer eksempelvis
lingoetnografisk feltstudium med video- og/eller lydoptagelser;
samtale og interview; overværelse samt transkription af samtaler; at lave grammatikker, ordlister og ordbøger med mere.
Fælles for alle disse metoder er, at der skal indsamles lingvistiske data, og at disse skal bearbejdes, analyseres og fortolkes/formidles.
Podesva og Sharmas lærebog er således en bog med glimrende anvisninger til, hvorledes man gennemfører forskningsprojekter i lingvistik.
Antologien har også et etisk element. Dette er i grunden vigtigt, skønt man almindeligvis måske ikke tænker meget over dette
aspekt ved denne type forskning, fordi vi er mere fokuseret på indholdet og udkommet af vore bestræbelser.
Eksempelvis gør Penelope Eckerts sig disse etiske overvejelser om feltarbejde:
The opportunity to do research in the field is a gift.
People allow us to spend time in their space and to participate in their lives.
In the process, we use resources, we cause a distrubance, and we gather information that benefits us,
our field, and our careers.
What is in it for them? Before we consider that, we might step back and ask, who is this them?
When we do fieldwork, we are not
simply working with one individual, but with an entire community. And if we are working with a single
individual who is away from the community, we need to conmsider the community nonetheless.
The issue of what constitutes the community is anything but simple. A linguist may gain entry into part of a split community,
or may know the interests of some segment of the community they are working with, but
be ignorant of other members' sentiments. There may be differences of opinion in the community about the value of the
research, and about the proprietary status of language itself.
I tråd hermed er der et helt kapitel (4) om feltarbejde skrevet af
Shobhana Chelliah med titlen Fieldwork for language description.
Endvidere er der Robert J. Podesva og Elizabeth Zsigas kapitel
(9) om Sound recordings: acoustic and articulatory data samt
Erez Levons kapitel (10) om Ethnography and recording interaction.
* * *
* * *
OPBYGNINGEN AF
antologien, der indeholder
mange gode diskussioner og overvejelser, følger
for så vidt strukturen i et forskningsprojekt:
Den vejleder læseren i indsamling og behandling af
data, og giver et solidt fundament for den lingvistiske analyses mange trin.
Alle de vigtigste, nutidige forskningsmetoder er dækket, hver af en førende ekspert inden for området.
Og snarere end at fokusere på snævre specialer, søger teksten at fremme tværfaglighed, idet
flere kapitler har fokus på fælles forskningsmetoder såsom prøvetagning,
eksperimenterende design, udarbejdelse og udformning af kvalitativ og kvantitativ dataindsamling,
transskription samt hvorledes
man konstruerer et argument (eller en tese) og arbejder med det.
På denne måde er det en all-round bog, der tager udgangspunkt i det behov, man kan have
som akademisk forsker inden for de mange emner, som faglingvistikken omfatter uanset om det
er forskning i dialekter, i sociale forskelle, i større eller små populationer eller i uddøde sprog med mere.
Eksempelvis har Natalie Schilling skrevet et nyttigt kapitel (6) om
Surveys and interviews.
Et andet spændende kapitel er skrevet af Hélène Blondeau og fokuserer på
Studying language over time
* * *
DET KAPITEL, som interesserer mig mest i denne bog er
Stefan Th. Gries og John Newmans kapitel (13) om Creating and using corpora.
Med udviklingen inden for it og computere er korpora jo noget, som har vundet frem som et særdeles nyttigt og givende instrument
til at forstå sprog med udgangspunkt i nyere eller ældre databaser samt større eller mindre tekstmængder.
Forfatterne overvejer, hvad et lingvistisk korpus i grunden er og inddrager forskelligartede
definitioner og synsvinkler.
Det ideelle korpus er først og fremmest repræsentativt for et givent sprog, en given variant af et sprog, eller
et givent udsnit/register af et sprog - indeholdende naturligt forekommende sprog.
Således kan en enkelt tekst eller et arkiv ikke gestalte et korpus.
Derfor må forfatterne naturligvis komme frem til, at de fleste korpora ikke er ideelle, da de ikke
opfylder disse grundbetingelser.
Men dette behøver ikke at skade eller forringe forskningen.
Stefan Th. Gries og John Newman taler om to væsentlige sider ved korpora: 1) dels dette at skabe et lingvitisk
korpus (herunder indsamling af data, programmering, databehanding og standardisering), og 2) dels dette at anvende et lingvistisk
korpus i praksis i forskningsøjemed - samt fordele og ulemper.
Forfatterne diskutere indholdet i diverse korpora.
Kan et korpus med lydfiler defineres som et korpus? Forfatterne kommer frem til, at et audiobaseret
korpus er lige så meget et korpus som et tekstbaseret - på samme måde som korpora baseret på
talesprog såvel som skriftsprog.
De kommer også ind på, at forskellige korpora har forskellig størrelse og indholder forskellige typer data - og at
alle disse tjener nyttige formål, og at man bør anvende mere end ét korpus for at få større dybde i sin forskning:
Granath (2007), reflecting on the different results obtained from searching for an English inversion structure like
Thus ended his dreams, found reason to appreciater both the 1 million-word corpora and the 50 million-word corpora used in
the study: "in the end, combining evidence from large and small corpora can give us information that neither type of
corpus could provide on its own" (Granath 2007: 183).
* * *
SOM LÆREBOG er
Research Methods in Linguistics
en ren text book uden spræl og kun med få illustrationer; på denne måde kan den forekomme lidt tør og meget
faglig. Men det er også en fagbog, som alt i alt dækker et helt spektrum af metoder.
Antologien er nyttig for lingviststuderende, men kan samtidigt tjene som
glimrende opslagsværk for erfarne forskere og andre, der søger information om emnet.
Således absolut et nyttigt og rekommandabelt værk for faglingvister og sprogforskere med behørige
reference- og kildelister.
This book is highly recommandable for its inspiring and thought-provoking qualities
and for its focus on the rich diversity in research methodology within the academic field of linguistics.
|
|
|
|
