HOME || TIDLIGERE ARTIKLER || SUPPORT || ABOUT

       Litteratur || Engelsk || Fransk/italiensk || Lingvistik
       Psykologi || Historie/samf/arkitektur || Film/teater/musik/udstillinger



Anmeldelse: Den franske ambassadør om kampen for menneskerettigheder og menneskeværd i ny selvbiografi


Af
Flemming André Philip Ravn,
lektor, cand.mag. et art.

Publiceret den 12. februar 2016.


© COPYRIGHT: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
COPYRIGHT: Pressefotos er ejet af GYLDENDAL.


  • FRANÇOIS ZIMERAY:
  • "Jeg har set det samme ansigt overalt".
  • Oversat af NIELS LYNGSØ fra fransk.
  • Originaltitel. "J'ai vu partout le même visage".
  • PAPERBACK. 153 sider. Pris: 199,95 kr.
  • GYLDENDAL, 12. februar 2016. KAN KØBES HER.

    FRANSK/SAMF: Frankrigs ambassadør i Danmark, Mr. François Zimeray, udgiver I DAG - i Niels Lyngsøs oversættelse - en selvbiografi på dansk. Hans bog, der har titlen, "Jeg har set det samme ansigt overalt", gør nyttigt opmærksom på menneskerettighedernes svære vilkår mange steder i verden, og bogen er en stærk kamp mod ligegyldighed og glemsel. Hans beskrivelse af Frankrigs diplomatiske rolle i forhold til at støtte menneskerettighederne er det værd at læse om. Zimeray går f.eks. ind for, at de franske ambassader rent faktisk skal åbne dørene for menneskerettighedforkæmpere og have dialog med dem. Dette er vigtigt! Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn anmelder her Zimerays tankevækkende selvbiografi.


    FRANKRIGS AMBASSADØR i Danmark, Mr. François Zimeray, var til stede i Krudttønden 14. februar 2015, da stedet blev udsat for et terrorangreb. Dette var kun få uger efter det feje terrorangreb på Charlie Hebdo i Paris den 7. januar 2015. De uhyre gruopvækkende og traumatiske oplevelser satte naturligvis tanker i gang. Sådan er det vel, når man i en eller anden forstand møder døden. De fik ham bl.a. til at se tilbage på sit liv, herunder hans fem år som menneskerettigheds- ambassadør for Frankrig.

    I bogen "Jeg har set det samme ansigt overalt" fortæller Zimeray i meget personlige og barske erindringsglimt om sine mange møder med umenneskelige grusomheder rundt omkring i nogle af verdens værste brændpunkter. Francois Zimeray har rejst til lande som Rwanda, Burma, Colombia, Libyen, Tjetjenien og Congo og oplevet, at lidelsen er den samme, uanset hvor han har opholdt sig, fordi mennesket er universelt.

    François Zimeray er oprindeligt uddannet advokat og har også siddet 5 år i Europaparlamentet for le Parti Socialiste, Frankrigs svar på Socialdemokraterne. Han forklarer følgende om sit professionelle sporskift:
    Jeg forlod denne metier [advokat] for i stedet at blive menneske- rettighedsambassadør. Dette diskrete og ikke særligt kendte embede findes i en halv snes diplomatkorps verden over. Da jeg traf det valg, stoppede jeg samtidig med mit politiske arbejde som folkevalgt på lokalplan og på europaplan. Det jeg ledte efter var en mulighed for at udøve mit virke i en anden skala, og det forekom mig at diplomatiet, til trods for alle dets svagheder, kunne være en stærk løftestang for menneskerettighederne.
    * * *



    * * *

    Frankrig, og dermed François Zimeray, er et af de lande, som internationalt er gået foran i kampen mod dødsstraf i landenes lovgivning. Derudover har man kæmpet FOR menneske- rettigheder og IMOD tortur, krigsvoldtægt, mord, folkemord samt forskelsbehandling af de "sædvanlige" grupper så som anderledestænkende, systemkritikere, kvinder, homoseksuelle med flere.

    Det er i grunden nogle rystende historier og oplevelser, Zimeray kan berette om i sin bog. Uanset om det er fra Myanmar (Burma), Syrien eller Afrika. Den grænseløse sadisme og gru er mange steder den samme:
    Da jeg hører en beretning fra en mand, der havde kørt sin ti år gamle astmatiske søn til apoteket, bliver jeg lamslået over kynismen hos regimets repræsentanter. Faren havde siddet i bilen og ventet på at drengen skulle vende tilbage med sin medicin. Inde på apoteket udspurgte en agent fra et korps, der har ansvaret for luftsikkerheden, barnet: "Var du selv med til demonstrationerne?" "Ja, hr." Med et revolverskud dræbte han barnet og stoppede tuben med Ventoline ind i munden på ham. Derefter gik han roligt ud af apoteket og gik over til bilen og sagde: "Din søn venter på dig derinde".
    Vi ved i dag, at med hensyn til tortur og gru, er Assads regime i Syrien et af de værste.

    * * *

    MENNESKERETTIGHEDER er ikke noget naturgivent. Det er noget, der skal kæmpes for at få ind i forfatningerne, og mange steder er det noget, man skal kæmpe for at opretholde i dagligdagen. Monsieur Zimeray forklarer:
    De er rettigheder som er et resultat af politiske kompromiser. Rettigheder som findes eller ikke findes, som implementeres eller krænkes. Retten til ikke at blive tortureret, til at få en retfærdig rettergang, retten til lighed mellem mænd og kvinder, børns ret til en barndom. Det der forener disse rettigheder, er respekten for menneskelig værdighed, det er denne målsætning der giver dem deres moralske styrke.
    Det er således et vigtigt og nyttigt arbejde, som Frankrig og Zimeray har engageret sig i. Mange steder fifles der med reglerne, og mange steder er rene bananrepublikker, når det handler om anstændig behandling af befolkningen og minoriteter. François Zimerays selvbiografi er gribende og usentimental. Vi kender godt gruen i fænglser og under krigslignende tilstande. Måske er det nødvendigt at konfrontere sig med disse sandheder, så man hele tiden er bevidst om menneskerettighedernes nødvendighed. Det er en bog, som taler til vores samvittighed.

    Selvbiografien kommer ind på historiske forhold såvel som kulturelle og socioøkonomiske. Den består af korte kapitler, stilen er kortfattet med informative bulletiner formuleret med erindringer og overvejelser. Om end det er en selvbiografi, synes udsigelsen af holde en vis personlig og diplomatisk distance, derfor ordet "bulletiner".

    For mange vil bogen nok forekomme noget tør. Denne skrivestil kan muligvis bunde i, at forfatteren er uddannet jurist og ikke litterat. Således er bogen meget mere faktadrevet end patosdrevet, om end gribende. Dette kan måske have sine fordele, f.eks. i forhold til høj grad af troværdighed. Alt i alt er bogen ikke så lang (under 160 sider), og den er udgivet i et smalt format, der gør det nemt, hurtigt og overskueligt at læse teksten. Bogen er lærerig. Kan læses af voksne og unge under uddannelse.