|
|
Anmeldelse:
På en henrivende rejse gennem Livet og på arbejde med TV2's enestående udlandskorrespondent
ULLA TERKELSEN
Af
Flemming André Philip Ravn,
lektor, cand.mag. et art.
Publiceret den 22. december 2015.
© COPYRIGHT: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
ANDREAS FUGL THØGERSEN og ULLA TERKELSEN:
"Vi kan sove i flyvemaskinen"
.
POLITIKENS FORLAG, udgivet oktober 2012.
Indb., 256 sider. Pris, nu (dec. 2015) nedsat til: 117 kr.
BUY HERE / KAN KØBES HER.
STARS:  Femenhalv stjerne af seks
(skala).
DANMARK/HISTORIE:
I denne meget personlige bog fortæller Ulla Terkelsen
de allerbedste historier fra sit liv og årene som udenrigskorrespondent.
Hun giver meget af sig selv og fortæller åbent om et langt og spændende liv,
dels som ung i århus - og senere på rejser til spændende destinationer.
Hendes belevne personlighed og hendes karakteristiske
måde at tale på med velvalgte og præcise formuleringer mærkes alle vegne.
Ulla Terkelsen er en STOR dansker, der ejer noget så
berigende som klassisk dannelse, indsigt og veltalenhed.
Derfor vækker bogen interesse - også historisk og kulturelt.
Og god at få forstand af.
Tidsskriftet Epsilons redaktør,
Flemming André Philip Ravn anmelder denne særdeles læseværdige biografi.
DET ER EN spændende rejse, som Ulla Terkelsen tager læserne med ud på i biografien om hende,
som udkom for få år siden.
En herlig bog, som jeg netop har læst igen, og som jeg får trang til at anmelde for at
kunne rekommandere den til dem, der endnu ikke har læst den.
Bag den pudsige titel Vi kan sove i flyvemaskinen ligger der en interessant historie, som
ikke skal afsløres her, men som læseren kan glæde sig til at læse om i Ulla Terkelsens biografi.
Det er en positiv bog, som det er rar at læse, og hvor hovedpersonen
fremstår som et ærligt, usnobbet, interessant, vidende og eftertænksomt menneske, og hvor hun også
redegør fra sin egen personlige udvikling gennem tiden. Således er bogen
først og frenmest et vidnesbyrd om et liv levet og åndet
i tæt sammenhæng med væsentlige historiske begivenheder gennem næsten 70 år - begivenheder
som vi nogle gange kan have tendens til at glemme, fordi Verden går videre, og tingene udvikler sig
hastigt i disse år.
Som journalist og udenrigskorrespondent har Ulla Terkelsen haft mulighed for at besøge mange
steder i Verden, ikke mindst når der skete noget "stort". Med entusiasme fortæller hun, at hun
har nydt at være tæt på tidens puls og historiens skelsættende begivenheder. Kort sat:
at være dér, hvor det sker.
Hovedpersonen er vokset op i et kulturradikalt hjem i århus i kvarteret omkring
Frederiks Allé. Som ung flirtede hun med kommunismen og sammen med sin mand, Svend Terkelsen,
opholdt hun sig en længere tid i Polen, hvilket ændrede hendes syn på kommunismen ganske betydeligt.
Hendes skildring af en "naiv, verdensfjern" idealisme i visse miljøer i Danmark i 1960'erne er tankevækkende.
Det var en tid præget af cowboybukser, langt hår og antiautoritær pacifisme herhjemme.
Mange progressive havde brug for at tro på, at Verden kunne blive et bedre og mere
retfærdigt sted at leve, og der var få alternativer at vælge imellem.
* * *
HELT ANDERLEDES VAR DET
i Polen - et gedigent kommunistisk diktatur.
Ulla Terkelsens portræt af landet i 1960'erne og senere er ganske gribende.
Mange ideologiske illusioner brast - for Ulla Terkelsken skete det i grunden ret hurtigt, da hun
oplevede Østblokken med egne øjne. Der var fattigt, nogle steder elendigt, gråt,
stift undertrykkende. Det ineffektive produktionsapparat skabte en ret konstant varemangel.
Sådanne faktorer bidrog til at ændre hendes syn.
Følgende lyder bekendt, og det interessante her er også hendes konklusion med hensyn til fokus i Livet:
Dengang var der mange ting man ikke kunne få i de forskellige kommunistiske lande.
Tamponer og nylonstrømper, for at nævne nogle intime ting, var ikke til at få i Polen.
For slet ikke at tale om vestlig sprut og vestlige cigaretter.
Samtidig var der ting, man kunne få i én by inden for den østtyske eller polske grænse, men
ikke i en anden by. Så folk fragtede alverdens ting frem og tilbage. Det bliver
til en besættelse, hvis mennesker ikke har adgang til selv de mest elementære ting, forskyder
det deres opfattelse af, hvad der er vigtig.
Hun boede i Polen i nogle måneder i 1960'erne og arbejde bl.a. på den danske afdeling af
statsradioen Radio Polonia. Derigennem fik hun et førstehåndsindtryk af landet og
befolkningen.
Nok var Polen et kommunistisk land, i hvert fald i toppen, men landet
kunne ingenlunde sammenlignes med Sovjetunionen eller Østtyskland.
Polen var som en kat - sin helt egen.
Hun kunne lide polakkerne og bondede fint med dem.
Om polakkerne som folkefærd skriver hun denne djærve karakteristik:
Polakkerne har altid hadet deres geografiske position, det er et romersk-katolsk
land placeret midt imellem det preussisk-protestantiske Tyskland og det
ortodokse Rusland. De har altid ment, at de burde ligge der, hvor Provence ligger eller
noget i den stil. De er totalt anderledes end deres naboer.
At være smålige omkring bureaukratiske detaljer ligger ikke til dem.
Den polske kultur er en
oprørskultur, polakkerne har mere til fælles med Robin Hood
end med Stalin og Hitler.
* * *
ULLA TERKELSEN
står frem som en rigtig "festmutter", der holder af en god snak og munterhed, enten på tomandshånd
eller en hel fest.
Hun har en passion for gode historier, og hun er selv en ganske habil rejsende historiefortæller.
Som omrejsende reporter har hun været mange steder - Kabul, Belfast, Kairo med flere - og hun
er - trods ikke sjældent slagmarkernes uhyre rædsler - god
til hurtigt at sætte sig ind i den aktuelle situation,
både overordnet set, men også set fra befolkningernes øjne. Dette er en sympatisk empatisk egenskab at have.
Hele kloden er Ulla Terkelsens arbejdsplads - hun er en stor værdig dansker med både indsigt og dannelse, hvilket
giver en stor etos.
Hun har boet i forskellige byer, bl.a. Berlin, som hun omtaler således:
I 1990'erne tiltrak Berlin alle de skæve eksistenser.
Det har byen ofte gjort.
Historisk kan man gå tilbage til Frederik den Store af Preussen, der var en liberal fritænker og
og have oplysningstidens store filosof, Voltaire, boende hos sig i sommerslottet Sans Souci.
Det var usædvanligt, at en europæisk konge i en tidsalder, da religion var en dominerende faktor
i Europa, valgte at støtte en mand som Voltaire
Det jødiske liv i Berlin spillede også en stor rolle for byen, indtil... ja... i 1920'erne var Berlin
en avantgardistisk by, der tiltrak modernistiske, skæve, dekadente kunstnere. Alt det blev frosset
fast med nazismen, krigen og senere byens deling, skønt det dog aldrig forsvandt helt.
Det kunne ikke slås ned.
Da Muren endelig brasede sammen, fik det gamle Berlin en vældig opblomstring. Berlin svingede i 1990'erne.
Voldsomt. Som London i 1960'erne. Der var fester, receptioner, musik, dansk og gang i den hele tiden. Og
rent praktisk var det et nemt sted at komme til fadet. Der var billigt. Det var let at finde et godt atelier.
Bogen er skrevet i samarbejde med journalist og forfatter Andreas Fugl Thøgersen, der undervejs melder sig
med sine tanker og oplevelser af Ulla Terkelsen i forskellige situationer.
Dette er både godt og ondt, fordi det skaber brud, men det er altså bogens form, og det
er heller ikke så udpræget endda uden at man vænner sig til det.
Gennemgående har bogen en dejlig ånd, et dejligt flow.
Terkelsens liv har bestemt ikke været kedeligt. All right, jeg er godt klar over, at der er foretaget en udvælgelse,
men alligevel...
Det er ganske spændende at være med på rejsen, ikke mindst hvis man selv har været i nogle af de pågældende
byer/lande eller har oplevet nogle af de historiske begivenheder, der refereres til.
Man så at sige oplever historien igen. Eller lærer om den fra en ny vinkel.
Bogen er særdeles læseværdig og anbefales alle: Læs den!
|
|
|
|
