|
|
Anmeldelse:
Velskreven bog om et vigtigt stykke dansk kulturhistorie
Af
Flemming André Philip Ravn,
lektor, cand.mag. et art.
Publiceret den 27. november 2015.
© COPYRIGHT: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
KRISTIAN DITLEV JENSEN:
"Vi mødes i Brugsen - Danmarkshistorie set gennem de varer, vi købte".
UDGIVET den 4. november 2015.
Billedredaktion: Birgit Lyngbye Pedersen.
SAMVIRKE og STRANDBERG PUBLISHING.
Indbundet, 336 sider. Pris: 249,95 kr.
BUY HERE / KAN KØBES HER.
STARS:  Femenhalv stjerne af seks
(skala).
DANMARK/KULTURHISTORIE:
Den nye bog Vi mødes i Brugsen
handler om et vigtigt stykke dansk kultur- historie. Den
beskriver den danske brugsforenings- bevægelse
igennem 150 år fra begyndelsen i 1866 og frem til de nyeste visioner
for fremtidens dagligvare- handel.
Kristian Ditlev Jensen præsenterer, med fokus på tiden efter krigen,
hvert af årtierne fra 1940'erne til
2010'erne i et kulturhistorisk perspektiv. Han folder de otte årtier
ud på en rar og interessant måde med nedslag i danskernes hverdagsliv og de varer, vi
køber eller har købt. Dette kan vække minder hos de fleste, der gennem tiden har handlet
i Brugsen.
Bogen kommer fint tæt på Brugsens "sjæl" og andelsideologien bag.
Tidsskriftet Epsilons redaktør,
Flemming André Philip Ravn anmelder den spændende bog om Brugsen.
DENNE FINE BOG
er resultatet af et seriøst stykke arbejde, en god research og en interessant
tilgang til emnet. Bogen er skrevet i en kronologisk orden, og det betyder, at man
kan dykke ned i ét årti ad gangen, ikke nødvendigvis i den rigtige rækkefølge.
Vi tænker på Brugen og COOP (tidligere FDB- andelsbevægelsen som noget meget dansk,
men faktisk blev brugsforeningsbevægelsen startet af rige
engelske godsejere.
FDB har gennem tiden været en omfattende virksomhed med salg af dagligvarer,
møbler, havemøbler, cyker, køkkenting osv. Og
Brugsen havde i gamle
dage et omrejsende teater, hvor f.eks. Yvonne fra Olsen-banden
spillede. Bogen kan fortælle, at Brugsen i gamle dage havde
eneret på at forhandle snaps.
FDB og Brugsen var primus motor herhjemme med hensyn til, ikke blot at sælge
"ordentlige" produkter, men også at indføre ordentlig information til kunderne
om deres produkter i form af varedeklaration, fødevareanalyse
og sundhedsoplysning.
Der er en god ånd i Vi mødes i Brugsen beskriver.
Naturligvis fordi den afspejler Brugsen gode ånd, men også
fordi man mærker forfatterens interesse i at formidle dette vigtige stykke danske kulturhistorie
på en appetitlig og fængslende måde.
Bogen er rigt og interessant illustreret med
brugsforeningernes karakteristiske plakater, emballager, reklamer, interiører med videre, der sideløbende
med teksten fortæller Brugsens historie på en måde, så læseren
dels kan genkende noget af det portrætterede, og dels kan blive interesseret i at lære mere.
Man kan tale om "tidsbilleder", som viser brugsbutikker gennem tiden samt produkter, som vi alle
kender (f.eks. Ota Solgryn samt FDB's Safir mel og den ikoniske
negerpige på cirkelkaffen; se nedenunder), og som derfor
er sjove at iagttage, analysere og måske erindre.
BRUGSENS REKLAMEFOLK
har altid haft et godt sprog og været gode til at finde
på sjove slogans. De har helt bestemt været foregangsmænd i forhold til at lægge
vægt på kvalitet og æstetisk dansk (nordisk) design.
Både i deres varer, men også i forretningens logo, indretning og
i deres reklamer.
Som en andelsbrugsforening var firmaet ganske ideologisk indstillet allerede
fra begyndelsen. FDB forstod tidligere end andre sammenhængen mellem produktionsformer,
producenter samt miljø og forbrugernes sundhed.
Således var Brugsen med til at promovere "miljørigtige" og økologiske
varer herhjemme i 1990'erne. Forfatteren skriver:
Et af de helt store scoop inden for økologien - da den for alvor begyndte
at bryde igennem i Danmark i 1990'erne var økologisk kaffe.
Og det var godt fro alle. Kunder jublede over det 'nye' økologiske produkt.
Producenterne - som var fattige kaffebønder - fik en langt større avance.
Og naturen var selvfølgelig den helt store vinder.
Bortset fra - altså - at den økologiske kaffe fra Mexico slet ikke var
noget nyt. De mexicanske kaffebønder havde bare slet ikke lært at
dyrke uøkologiske afgrøder endnu. De havde ikke lært at sprøjte og
gøre skader på miljøet. De gjorde, som de hele tiden havde gjort (...)
I dag er en af Coops helt store satsninger økologien.
I madmanifestet, som blev lanceret i 2014, var der seks hovedpunkter
- og et af dem var "at gøre økologi til hvermandseje".
I gamle dage var der købmanden, som stod servilt og måske jovialt bag disken og hentede det, man bad om.
I Brugsen derimod havde man en "uddeler". Bogen forklarer her, hvad meningen med betegnelsen
"uddeler" er:
Uddeleren i en brugs er noget helt andet end en købmand.
Han er nemlig ikke sælger, men manden, der står for at dele de fælles indkøbte varer ud,
når medlemmerne kommer i butikken.
Bogen viser retteligen, at Brugen i stor stil har været med til at spejle og forme
danskernes dagligdag op gennem tiderne.
Som nævnt er der en god ånd i bogen. Den er smagfuldt lavet, i tekst såvel som i layout.
Det er meget givende at læse om samfundsudviklingen og lære om (eller generindre)
forskellige produkter, priser på varerne samt almendanske, kulturhistoriske fænomener.
Det vækker en vis form for nostalgi, glæde og måske stolthed eller giver stof til eftertanke.
Vi mødes i Brugsen
formidler indsigtsfulde kapitler af vores fædrelands historie, som det er værd at læse om
og huske på, uanset om man handler meget i Brugsen, Irma, andre Coop-butikker eller ej.
Som de forbrugsmennesker, vi også er, er vores forbrug og indkøbsvaner med til at definere os.
Og det relaterer derfor også til vores livshistorie og hukommelse.
Den velillustrerede og velskrevne bog er af høj kvalitet og får derfor en vurdering
i top i form af femenhalv stjerne af seks.
|
|
|
|
