|
Reportage:
Herbert Pundik talte i Ordrup Kirke i Charlottenlund
Tekst og foto af Flemming André Philip Ravn, lektor, cand.mag. et art.
Publiceret den 27. oktober 2015.
© COPYRIGHT: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
SAMF/MELLEMØSTEN:
Politikens tidligere chefredaktør Herbert Pundik var i dag, tirsdag,
til "tirsdagsmøde" i Ordrup Kirke, hvor han holdt et interessant foredrag om sit liv
samt om forholdene i Mellemøsten.
Han har ofte udtrykt ret progressive holdninger og
manifesterer sig i opposition til Israels nuværende
leder, Netanyahu.
Tidsskriftet Epsilons redaktør,
Flemming André Philip Ravn rapporterer fra
Heberts Pundiks besøg i sin hjemby, Gentofte Kommune.
Bysbarnet, Herbert Pundik, er tilbage i Ordrup, hvor han gik i gymnasiet, nærmere betegnet
er han kommet tilbage til den røde bygning, der ligger ved siden af gymnasiet: Ordrup Kirke. Han er kommet for at
holde foredrag. Pundik er kendt for at være en god taler, der formår at få folk til at lytte,
men som måske også kan få folk til at studse på grund af visse radikale eller progressive
standpunkter.
Der er fulde huse, mest ældre, cirka 350 personer.
Pundik er netop blevet 88 år, og den lille mand er på forbløffende vis still going very strong og
forekommer vital og som én med noget på hjerte.
Det er uomtvisteligt, at Pundik har haft et langt og enestående liv. Undertiden også
et dramatisk liv.
Han er opvokset i Gentofte Kommune, på Forårsvej i Charlottenlund og på Hellerupvej i Hellerup.
I 1947 tog han studentereksamen fra Ordrup Gymnasium.
Dette skete dog med en afbrydelse, idet han i årene 1943-45 måtte opholde sig i Sverige som flygtning som så mange andre danske jøder
pga. besættelsesmagtens såkaldte "Jødeaktion", der satte ind oktober 1943.
* * *
I SIT FOREDRAG virker Pundik kyndig, realistisk og jordnær.
Politisk synes han progressiv og forhandlingsvillig.
Han taler om sit lange liv samt om den dagsaktuelle situation i Mellemøsten.
Området er en regulær krudttønde, ved vi.
Herbert Pundik kommer ind på borgerkrigen i Syrien, Iran som aktør i regionen
og anstrengelserne for fredelig sameksistens mellem jøder og palæstinensere i hans hjemland,
Israel. Desuden emner som levevilkår, befolkningssammensætning og missiler.
Han taler sig i opposition til Israels leder, Netanyahu. Endvidere kritiserer Pundik, at Israel er blevet det, som han kalder
en "okkupationsmagt" - med klar reference til forholdene på Vestbredden efter 1967-krigen samt jødiske bosættelser,
også på Vestbredden.
Borgerlig kan man nok ikke kalde ham.
Pundik har i mange år delt sin tid mellem sit fødeland, Danmark, og sit fædreland, Israel,
som han har været bosat i sammen med sin hustru, Sussi, siden 1954, altså i mere end tres år.
Dér bor de i Tel Aviv, og ægteparret har i øvrigt mistet en søn, Uri, på grund af ufreden i landet.
Deres anden søn, Ron Pundak, døde i 2014 af cancer. Han var fredsforkæmper og var i
en lang årrække
direktør
ved
Peres Center for Peace i Tel Aviv-Jaffa.
Foredraget er interessant og trækker folk af huse denne sol- beskinnede efterårsdag.
Arrangementet slutter med en passende og smuk fællessang i form af Nu falmer skoven trindt om land
fra danskernes dejlige sangskat.
Eneste minus: Først virker mikrofonerne ikke - men så sker der noget. Dog er
lydkvaliteten i kirken ikke så god, så
man får ikke det fulde udbytte af taleren.
Men arrangementet i sig selv var hyggeligt.
Nedenunder: Nogle stemningsbilleder fra arrangementet.
Og på det store foto allernederst
er der et billede af Herbert Pundik, mens han taler fra prædikestolen i Ordrup Kirke (yderst til venstre) i dag.
* * *
Herbert Pundiks hustru, Sussi (nr. 2), som han flyttede til Israel med i 1954; og
Weekendavisens journalist i Israel, Hans Henrik Fafner (t.h.).
Foto: Flemming André Philip Ravn.
* * *
|
|
|
|