|
|
Reportage:
Den aktuelle migrantkrise set fra Centraleuropa
- Ungarns hegn og EU
Tekst og foto af
Flemming André Philip Ravn,
lektor, cand.mag. et art.
Publiceret den 2. okt. 2015. OPDATERET.
© COPYRIGHT: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
SAMF/EUROPA:
Den aktuelle bevægelse i Europa med tilstrømningen af
migranter i titusindevis har skabt krise på EU-lederplan og har
bragt enkelte lande og områder i undtagelsestilstand.
Ungarn har reageret ved at opføre et hegn ved grænsen til Serbien,
hvilket de fra mange sider har fået stor ros for, fordi
Ungarn derved opretholder EU's ydre grænser samt overholder
internationale traktater så som Lissabon samt Dublin-forordningen.
--
Tidsskriftet Epsilons redaktør,
Flemming André Philip Ravn rappor- terer her en samtale mellem
Tjekkiets ambassadør, H.E. Jiří Brodský, og Ungarns viceambassadør
Gábor Iván om EU's kvotesystem og ydre grænser.
VED ET MØDE i går torsdag på Frederiksberg førte
Tjekkiets ambassadør, H.E. Jiří Brodský, og Ungarns viceambassadør
Gábor Iván
en interessant og yderst relevant samtale
om EU's kvotesystem og ydre grænser.
Samtalen foregik på ENGELSK.
Tonen var venlig og diplomatisk, og de to diplomater forekom at være temmelig enige
i deres syn på de aktuelle begivenheder i Europa på migrantområdet.
Der blev redegjort for de to landes synspunkter, men der var en forsigtighed i ytringerne.
Samtalen var ikke beregnet på at "skabe store overskrifter".
Dette kan måske skyldes, at både Ungarn og Tjekkiet er medlem af de såkaldte Visegrád-lande, som desforuden
omfatter Polen og Slovakiet.
Disse lande har optrådt med samlet stemme i EU under drøftelserne om håndteringen
af migrantkrisen i EU på ministerniveau de seneste uger og måneder.
Betegnelsen "Visegrád-lande" går tilbage til 1400-årene, da disse central- europæiske lande
gik sammen om at skabe handelsveje uden om Wien.
De mødtes i byen Visegrád, der ligger ca. 40 km nord for Ungarns hovedstad Budapest.
Samarbejdet mellem de fire blev reaktualiseret i 1940'erne.
* * *
Ungarns viceambassadør,
Gábor Iván (t.v.), i samtale med Tjekkiets ambassadør, H.E. Jiří Brodský.
Foto: Flemming André Philip Ravn.
DEN TJEKKISKE
ambassadør lagde ud med at belyse Schengen, og hvad det betyder i forhold til
åbne og lukkede grænser.
Han omtalte EU's nylige kvotaaftale og spurgte, hvad EU gør, når de 120.000 eller 160.000
er fordelt. Han nævnte, at der består den risiko, at kvotasystemet
kan udgøre en såkaldt pull factor, der får migrationen til at vokse,
da der dermed, ukritisk, er blevet skabt præcedens for at fordele de tilkomne.
Jiří Brodský talte også om
"failed states", som mange af migranterne kommer fra, og sagde, at
mange europæiske lande slet ikke er gearet til at modtage migranter i så voldsomme antal,
kapaciteten mangler ganske enkelt, og en ukontrollere masseindvandring vil kunne
destabilisere europæiske lande og bringe dem i fare for at blive "failed states".
Det er vigtigt, at Europa opretholder de givne regler og bibeholder sine
elementære værdier.
Jiří Brodský anvendte begrebet om
"permissiveness" om europæiske lande, dvs. at der er en stor grad af frihed i disse
lande. Mange migranter komme fra ufrie, autoritære diktaturer, og der er den mulighed, at de vil
opleve skuffelse, når de kommer til Europa, fordi de ikke sådan uden videre
kan få deres livsdrømmme opyldt.
Hvis de ikke bliver ordentligt integreret, kan de risikere at skabe uproduktive
"islands of otherness".
Både Tjekkiet og Ungarn var under Moskvas indflydelse i årene med kommunistisk diktatur med undertrykkelse
og overvåg- ningssamfund.
Da Muren faldt i 1989, blev Øst- og centraleuropa atter frie, og nogle af landene
kom med i EU.
Visegrád-lande
har en stor bevidsthed om, hvad national frihed betyder - og det er også en værdi for dem.
Det betyder, at man gerne vil bevare en vist nationalt manøvrerum.
Der ligger i f.eks. den tjekkiske befolkning erindringer fra kommunisttiden
(men de gå endnu længere tilbage), hvor man følte sig overrumplet af beslutninger
påtvunget landet udefra. Og netop pga. deres erfaring med det kommunistiske diktatur
kan tjekkerne føle sig sensitive, hvis ikke hypersensitive, i forhold til forskellige trusler
mod friheden i vor tids Verden. Landene i EU tager ikke frihed for givet.
P.t. påvirker den voldsomme migration forholdene i Europa. Ud over Grækenland, Serbien og Ungarn
synes et område som Bayern i Sydtyskland, som har modtaget et kæmpe antal migranter, faktisk at være på bristepunktet,
så man kan tale om undtagelsestilstand.
Sverige har også modtaget et betragteligt antal.
* * *
DEN UNGARSKE viceambassadør uddybede de regler, der gælder på migrationsområdet.
Gábor Iván vil først kalde migranterne "flygtninge", hvis eller når de har opnået
flygtningestatus.
Ungarn er medlem af Schengen-landene. Ungarns grænse markerer således
en ydre grænse for EU for migranter,
der kommer ind i Ungarn og dermed EU via Serbien.
Faktisk udgør Grækenland en ydre EU-grænse, men denne grænse er tilsyneladende kollapset.
Ifølge viceambassadøren er det illegalt at krydse grænsen til Ungarn ved at tiltvinge sig vej
uden at vise papirer og uden at krydse grænsen ad de reglementerede veje, f.eks. ved
at gå igennem marker og bakker.
Derfor har Ungarn ladet opføre et 150 km langt hegn ved grænsen mellem Ungarn og Serbien.
Hvorfor var dette nødvendigt?
Viceambassadøren anvender her appelformen logos til at forklare situationen.
Han citerer statistisk materiale fra Det ungarske Rigspoliti, som viser, at
i perioden 1. januar og frem til 30. september 2015 er der sket
291.618 illegale grænseoverløb- ninger til Ungarn, og af disse er knap 70 procent sket gennem
grænseområdet mellem Ungarn og Serbien.
I år indtil 30. september har 175.963 migranter søgt asyl i Ungarn.
Dette store antal fordeler sig på flg. oprindelseslande:
- Syrien 64.909
- Afghanistan 46.307
- Kosovo 24.668
- Pakistan 15.034
- Irak 8.991
- Andre lande 16.055
- Kilde: Office for Immigration and Nationality, Ungarn.
Som man kan se af statistikken
er det således ikke kun krigsramte syrere, der er kommet ind i Ungarn, men også
migranter fra fattigdomsramte lande.
Hvordan er forholdet til Serbien, efter at hegnet er kommet op?
De første par dage skulle man lige se situationen af, men Ungarn har et fint samarbejde
med Serbien, som også rummer et stort ungarsk mindretal i en nordlig region,
forklarer viceambassa- døren. Derimod er det "mindre afslappet" i forhold til en andet
naboland, Kroatien, måske fordi Ungarn agter at udvide hegnet til også at dække grænsen mellem
Ungarn og Koratien, for at stoppe huller for ulovlig indtrængen og indvandring.
Kunne man anskue migranterne som en positiv ressource og ikke kun en kilde til
udgifter og besvær?
Dette spørgsmål blev der ikke svaret entydigt eller klart på.
Hvad siger en ungarske offentlighed til den førte politik på migrationsområdet?
Meningsmålinger viser - måske overraskende - at 85 procent af befolkningen støtter
den ungarske regerings migrationspolitik.
Noget, som kunne slå én i denne debat er, at den ungarske viceambassadør
refererede til hegnene mellem Ungarn og Serbien og Kroatien som "temporary", altså midlertidige.
Disse og andre foranstaltninger er dog ikke helt billige. Ungarn har i år brugt 200 mio. euro på grænsesikkerhed.
Til sammenligning har EU-systemet kun brugt 70 mio. euro herpå.
Det var i øvrigt den tjek kiske ambassadørs håb, at EU's Ministerråd snarere vil
komme frem til fælles kompromiser end påtvungne beslutninger gennem afstemning som i sidste uge
(mht. kvotaer for fordeling af migranterne), således at sidste uges hændelse forbliver en
enkeltepisode snarere end en trend.
Hvad frygter landene?
Landene frygter en svækkelse af deres egenbestemmelsesret og suverænitet (som de fik igen for 25 år siden efter
Jerntæppets fald),
hvis beslutningstagning med magt som eksempelvis dén i sidste uge skulle gå hen og blive en trend i EU.
* * *
SLUTTELIGT ER DET
nok sandt at sige, at
EU's grænser ved Middelhavet er kollapset og ikke opretholdes, så
man ved rent faktisk ikke, om tilstrømningen af migranter vil fortsætte, ej heller i hvilket omfang.
Derfor vil det nok være et udtryk for ønsketænkning at kalde den nuværende migrantkrise for en enkeltstående
episode og ikke en længerevarende tendens.
* * *
De to diplomater samtaler med arrangør Daniel Fabricius (t.v.).
Foto: Flemming André Philip Ravn.
|
|
|
|
