|
Reportage:
Australiens ambassadør,
H.E. Mr Damien Miller: "Danmark og Australien har mange fælles værdier og berøringspunkter"
Af Flemming André Philip Ravn, lektor, cand.mag. et art.
Publiceret den 15. september 2015.
© COPYRIGHT: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
ENGELSK/SAMF:
Ved et møde i aften i Hellerup
gav den AUSTRALSKE ambassadør H.E. Mr Damien Miller
en interessant og vedkommende lecture om
vores tids Australien og kom også ind på historiske forhold,
her- under det årelange bånd til Storbritannien og dette, at Australien formelt set
har Dronning Elizabeth II som det øverste overhoved.
Ligeledes kom han ind på Australiens urbefolkning, the Aboriginals og f.eks.
deres unikke kunst.
Tidsskriftet Epsilons redaktør,
Flemming André Philip Ravn rapporterer fra mødet.
AUSTRALIEN ligger langt væk, på den anden side af kloden.
Landet har været gennem en rivende udvikling, forklarer den australske ambassadør, Damien Miller,
ved et møde om Australien i Hellerup i aften under hyggelige, afslappede og
mondæne former.
Australien blev jo "opdaget" af engelsk søfarere og blev snart en engelsk straffekoloni.
I mellemtiden har landet vokset sig temmelig meget større og har i dag
mellem 23 og 24 millioner indbyggere. Australien er blevet meget mere "sin egen" og ser ikke
sig selv som specielt britisk mere.
Landet har fundet sine egne ben med hensyn til kultur, sprog osv.
Engelsk er jo det nationale sprog i landet, men der tales også
mange andre tungemål i det multikulturelle land.
Australien var i mange år tæt knyttet til Storbritannien, bl.a. som koloni, siden som
medlem af the Commonwealth efte kolonitiden. I vore dage er landet
tæt knyttet til USA på forsvarsområdet samt til Kina på handelsområdet.
Endvidere har Australien bånd til mange andre nationer pga. den store årlige indvandring
til landet (via FN samt greencards), med derudover har
landet ret skrappe regler, der tager sigte på at undgå bådflygtninge.
Ambassadøren fortæller: "Australien har ligeledes tætte bånd til Danmark.
Vi har mange fælles værdier og berøringspunkter".
Eksempelvis har Australien stor nytte af at samarbejde med os danskere
om klimaspørgsmål og alternative energiformer, nævner han som eksempel.
Utzons operahus i Sydney bliver også nævnt som et eksempel på dansk-australsk samarbejde.
Og Kronprinsen fandt sin Mary, der også er australsk (og stammer fra Tasmanien).
* * *
I MODSÆTNING til Danmark er Australien et multikulturelt indvandringsland.
Det sætter sit tydelige præg på befolknings- sammensætningen. Tidligere var flertallet protestanter qua kolonialisering
fra England.
Nu har indvandring fra Irland og Italien betydet, at katolicismen er større.
I 2015 findes der også uhyre mange andre trossamfund og etniske grupper, bl.a. grundet
indvandring fra Asien og Mellemøsten.
Damien Miller er Australiens nye ambassadør i Danmark. Han er af såkaldt mixed heritage, idet hans fars familie
nedstammer fra Australiens urbefolkning, the Aboriginals, mens han på den mødrene
side stammer fra engelske og irske familier. Dermed er han også den første australske ambassadør med en baggrund i
the Aboriginals' oldgamle kultur.
Ambassadøren
tilføjer: "Aboriginerne har Verdens ældste, nulevende og overlevende kultur".
Denne gruppe omfatter i dag cirka en halv million individer, og af 250 oprindelige aboriginale sprog, eksisterer stadigvæk omkring
100. Aboriginerne har en særegen kulturarv, som nutidens australiere gør meget for at bevare
- "dog ikke et romersk collosseum eller pyramider, men f.eks. en unik kunst med gamle traditioner for flotte
mønstre og udsmykning", uddyber Damien Miller.
Se to eksempler på aboriginale mønstre på denne side (kilde: National Gallery of Australia, courtesy of
Den australske ambassade).
Skønt en flyvetur til Australien
varer noget længere end en dagsrejse, er landet en
populær destination for mange danskere, som finder den åbne og uformelle australske omgangstone hyggelig,
og som nyder godt af mange turistattraktioner såsom dyreliv, storbyer og måske windsurfing på lækre hvide strande.
* * *
|
|
|
|